Familieaktivitet.dk › Den store guide › 500 aktiviteter ude
Den store guide · ude
Haven, skoven, stranden, udflugter, cykelture, friluftsliv og årstiderne – 20 kategorier med alder, antal, tid og udstyr, og et familietip til hver.
LegeFinderen · 500 aktiviteter ude
Vælg antal, tid, tema og alder, og tryk på knappen – så trækker LegeFinderen en aktivitet blandt de 500. Regner det, så vælg »Inde« under Hvor.
Klik – og klik igen, hvis du vil se nye aktiviteter.
500 aktiviteter passer
Aktiviteten kræver et Nordic Batgame-spillesæt. Har I ikke et? Se spillesættene – fra 499,- →
Flere forslag
Eller se alle 500 aktiviteter i guiden ↓ · 500 familieaktiviteter inde →
Kort svar: De bedste familieaktiviteter ude kræver ikke andet end tøj efter vejret og lidt nysgerrighed. 307 af de 500 aktiviteter er gratis – haven, skoven og stranden er åbne for alle.
Dansk Leg har skrevet guiden. Den sidste kategori er Nordic Batgame – vores eget spil. De aktiviteter står med grøn baggrund og kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Når børnene selv sår, vander og høster, smager grøntsagerne af noget særligt. Her er projekter til køkkenhaven, altanen og krukkerne på terrassen – fra de første radiser til æbletræet, der plantes i oktober.
Familietip: Giv børnene deres eget lille ansvar – en krukke, en række eller en enkelt plante – og lad dem selv bestemme, hvad der skal sås.
Radiser er det hurtigste, I kan dyrke: Fra april kan frøene sås i en række eller en altankasse, og efter fire-fem uger er de klar. Lav en rille med en pind, læg et frø for hver anden centimeter, og dæk med jord. Hold jorden fugtig, og lad børnene selv trække de første op og putte dem i madpakken.
Plukkesalat vokser fint i en kasse eller en stor krukke på terrassen – stil den, hvor I kommer forbi hver dag. Når bladene er en hånd høje, plukker I de yderste og lader hjertet stå, så der kommer nye blade i flere uger. Sår I en ny kasse hver tredje uge, har I grønt til aftensmaden hele sommeren.
Bor huller i bunden af en stor spand, fyld 15 centimeter jord i, og læg tre spirede læggekartofler ovenpå. Dæk dem med jord, og fyld mere på, hver gang toppen er vokset en hånd højere – så får I flere kartofler. Når planten visner sidst på sommeren, vælter I spanden ud på en presenning og leder efter skatten.
Byg en krydderurtespiral af marksten eller gamle mursten: en mur formet som et sneglehus, der er højest i midten og lavest yderst. Øverst, hvor jorden er tør og varm, plantes timian, rosmarin og salvie, mens persille, purløg og citronmelisse trives længere nede. Sæt mynten i en nedgravet spand for sig selv, så den ikke tager over.
Hver i familien sår sin egen solsikke i maj – to-tre frø i en potte, hvor den stærkeste spire får lov at blive. Plant dem ud langs hegnet eller husmuren, og mål dem hver søndag med et målebånd. Skriv højden på en liste på køleskabet. I september vinder den højeste, og kernerne gemmes til fuglene.
Fire gamle paller, der bindes sammen i hjørnerne med ståltråd, bliver til en solid kompostkasse. Læg grønt og brunt i lag: skræller, græsafklip og ukrudt uden frø skiftevis med visne blade, kviste og pap. Vend bunken med en greb et par gange om året, og efter et års tid har I mørk, smuldrende jord til bedene.
Grav fem ting ned i et hjørne af haven: et æbleskrog, en bananskræl, et stykke avis, en plastpose og en kugle af sølvpapir. Sæt en pind med et skilt ved hver, og gæt, hvad der forsvinder først. Efter en måned graver I forsigtigt op og ser efter – og så forstår alle, hvorfor plast ikke hører hjemme i komposten.
Vælg en lørdag sidst i september eller i efterårsferien, hvor alt i køkkenhaven skal høstes: kartofler, gulerødder, bønner, squash og den sidste salat. Hvert barn har sin egen kurv, og alt vejes på køkkenvægten, før det skrives ind i havebogen. Om aftenen laver I et måltid, hvor alt det grønne kommer fra jeres egen jord.
Efteråret er den bedste tid at plante frugttræer. Grav et hul, der er dobbelt så bredt som rodklumpen, og lad børnene holde træet lige, mens de voksne fylder jord på. Slå en pæl ned ved siden af, og bind stammen til med et blødt bånd. Tag et billede af børnene ved træet hvert efterår – hvem vokser hurtigst?
Stil en regntønde under nedløbsrøret, og sæt en regnvandsopsamler på røret, så vandet ledes over i tønden. Med en hane i bunden kan børnene selv fylde deres vandkander, og så bliver vanding pludselig sjovt. Hold altid låget fast på tønden, så ingen små børn kan falde i. Mål, hvor meget der kommer efter en regnbyge.
Stik kviste fra hækken eller et stykke net ned langs en række, og læg sukkerærterne et par centimeter dybt ved foden i april. Planterne klatrer selv op med deres små slyngtråde. Fra juli kan børnene plukke bælgene og spise dem direkte fra planten – og jo flere I plukker, jo flere kommer der.
Plant tre-fire jordbærplanter i en hængekurv eller en høj krukke, så bærrene hænger frit, og sneglene ikke kan nå dem. Hæng kurven et solrigt sted, og vand hver dag, når det er varmt. Børnene holder regnskab med, hvor mange bær hver plante giver. Sidst på sommeren sætter planterne udløbere, der kan blive til nye planter.
Læg to græskarkerner i en potte i maj, og plant den stærkeste spire ud et sted med masser af kompost, når nattefrosten er ovre. Planten breder sig over flere meter, så giv den god plads. En flad sten under hvert græskar holder det fri af den våde jord. I oktober bliver græskarret til lygte, suppe eller pynt på trappen.
Køb et par læggehvidløg, del dem i fed, og stik dem fem centimeter ned i bedet med spidsen opad og en håndsbredde imellem. Hvidløg plantes i oktober, så de kan nå at slå rødder før vinteren. Dæk bedet med blade, og vent til næste sommer, når toppen visner – så er hvert fed blevet til et helt hvidløg.
Lad et par af de pæneste bønnebælge sidde på planten, til de er tørre og rasler. Pil bønnerne ud ved køkkenbordet, og lad dem tørre en uge mere på en tallerken. Gem dem i en papirpose med navn og årstal, og så dem igen til foråret – sådan har haveejere gemt frø i generationer.
Klip mynte, citronmelisse og kamille en tør formiddag, og bind dem i små bundter med snor. Hæng bundterne med hovedet nedad et lunt og luftigt sted, til bladene knaser. Smuldr dem ned i et syltetøjsglas, og skriv en etiket. Om vinteren hælder en voksen kogende vand over en teskefuld, og I smager sommeren igen.
Skru fire brædder sammen til en ramme – en voksen styrer skruemaskinen – og stil den et solrigt sted. Fyld bunden med grene og kviste, derefter visne blade og græsafklip og øverst et tykt lag muld og kompost. Bygger I højbedet i efterårsferien, når lagene at synke sammen over vinteren, så bedet er klar til at blive tilsået i april.
Lav et rundt bed, og del det i trekanter som en pizza med snore eller små sten. Hver skive får sin afgrøde: tomater, basilikum, oregano, løg og peberfrugt. Børnene laver skilte til skiverne og passer hver sin. I august høster I det hele og bager pizza med tomater og krydderurter fra jeres egen have.
Cherrytomater trives i store krukker på terrassen: Plant dem sidst i maj, og sæt en stok ved hver plante. Børnene binder stænglen til stokken med blødt bånd og knækker de små sideskud af, der vokser frem mellem stængel og blad. Vand ved jorden og ikke på bladene. Fra sidst i juli bliver tomaterne røde én efter én.
Bind to lægter eller kosteskafter sammen til et kors, og klæd det på med en gammel skjorte, bukser og en hat. Fyld tøjet med halm, visne blade eller avispapir, og lav hovedet af et pudebetræk med et tegnet ansigt. Giv fugleskræmslet et navn, og stil det i køkkenhaven, hvor fuglene plejer at hente frøene.
Rabarber høstes ved at trække stilkene af tæt ved roden med et lille vrid – de skal ikke skæres. Bladene ryger i komposten, for dem må man ikke spise. Børnene vasker og snitter stilkene, mens en voksen holder øje med kniven, og sammen koger I kompot eller bager en tærte. Stop høsten omkring sankthans, så planten kan samle kræfter.
Så morgenfruer, tallerkensmækkere og hjulkrone mellem grøntsagerne – de er lette at dyrke, og blomsterne kan spises. Pluk dem om morgenen, skyl dem, og drys dem over salaten eller frys dem i isterninger. Lær børnene, at man kun spiser blomster, en voksen er helt sikker på – aldrig noget, man selv har fundet.
Riv bladene sammen på plænen i oktober, og fyld dem i sorte sække. Hæld en spand vand over, bind sækkene til, og prik huller i dem med en pind. Stil dem bag skuret, og glem dem i et år. Til næste efterår er bladene blevet til mørk, porøs løvjord, som planterne elsker.
Når køkkenhaven er høstet, skal bedene lægges i seng for vinteren. Børnene dækker den bare jord med et tykt lag visne blade, halm eller græsafklip, så regnen ikke skyller næringen væk, og ormene har noget at spise. Til foråret er meget af dynen forsvundet ned i jorden, og bedet er klar til nye frø.
Ribs og solbær modner i juli, og bærrene plukkes lettest i hele klaser. Hold klasen over en skål, og træk en gaffel ned langs stilken, så bærrene drysser af. Børnene står for plukning og gaffel, mens en voksen hjælper med at koge saft eller syltetøj. Spis også en håndfuld direkte fra busken.
Haven er familiens nærmeste byggeplads, spisested og observationspost. Her er projekter, I kan plante, bygge og følge sammen – fra en tovgynge i træet til aftensmad på plænen.
Familietip: Saml handsker, snor, en havesaks og en blyant i én kasse ved bagdøren, så et projekt kan gå i gang, mens lysten er der.
Byg banen af det, haven og skuret gemmer på: en stige på græsset, hvor man træder mellem trinene, et gammelt tæppe, man kryber under, og spande, der skal rundes i slalom. Gå ruten langsomt igennem én gang, så alle kender rækkefølgen. Derefter tager en voksen tid på hver runde, og bagefter bygger børnene den næste bane med en ny forhindring hver.
Tegn et enkelt kort over haven med terrassen, skuret og de største træer, og sæt fem nummererede kryds. Ved hvert sted gemmer en voksen en seddel med en ledetråd, der fører videre til næste kryds. Den sidste seddel afslører skatten – fx rosiner eller nye kridt – og næste gang kan de store søskende tegne kortet til de små.
Brug en lille trækasse eller en dåse med afrundet kant, og fyld den tæt med hule stængler, kogler, bark og tynde pinde. Klip stænglerne i samme længde, så de åbne ender vender udad. Hæng hotellet op i læ på en solvæg eller et hegn i brysthøjde, og hold øje med, hvem der flytter ind – vilde bier lukker hullerne med mudder eller bladstykker.
Lav tre discipliner: længdespring fra en streg i græsset, æggeløb med kogte æg på en ske og keglespil, hvor en bold skal vælte tomme flasker. Klip medaljer af pap, og byg en sejrsskammel af en vendt kasse. Alle samler point gennem eftermiddagen, de mindste får et skridt i forspring, og præmieoverrækkelsen slutter med saft og kage.
Ved sengetid går I en tur i haven med lommelygte og ser, hvilke blomster der har lukket sig: Tusindfryd, mælkebøtter, krokus og morgenfruer folder ofte kronbladene sammen om aftenen for at beskytte pollen mod dug og kulde. Skriv dem ned, og tjek de samme blomster igen efter morgenmaden. Hvide blomster lyser i øvrigt op i mørket – find den lyseste.
En enkel skitse af haven med huset, træerne og terrassen er alt, I skal bruge. Klokken ni, tolv, tre og seks går I ud og farver de steder, hvor der er skygge, med en ny farve hver gang. Om aftenen viser kortet, hvor solen bliver længst – og hvor hængekøjen, sandkassen eller de nye blomster bør stå.
Store stauder som hosta, daglilje og storkenæb bliver tætte med årene og har godt af at blive delt i oktober eller tidligt forår. En voksen graver planten op og deler rodklumpen med spaden i tre-fire stykker, mens børnene graver nye huller og vander godt efter. Det ekstra stykke kan blive en gave til bedsteforældrene eller naboen.
To brugte paller kan blive til familiens nye havebænk. En voksen står for skruemaskinen og samler pallerne – den ene som sæde, den anden på højkant som ryglæn – mens børnene sliber kanterne glatte med sandpapir. Til sidst maler alle bænken i en farve, I har stemt om, og lægger hynder på til den første kop kakao i solen.
Gå en runde i haven med en plantebog eller en voksen, der kender navnene, og find ud af, hvad buske, træer og blomster hedder. Skriv navnene med vandfast tusch på ispinde, flade sten eller små træskilte, og sæt dem ved planterne. Tegn gerne bladet ved siden af navnet, så de mindste, der ikke kan læse endnu, også kan finde rundt.
Udtjente gummistøvler, en utæt vandkande eller en gammel kedel kan blive til sjove plantekrukker. En voksen borer et par huller i bunden, så vandet kan løbe ud, og børnene fylder op med jord og sommerblomster som tagetes, petunier eller lobelier. Stil dem på trappen, eller hæng støvlerne op på hegnet, og vand, når jorden er tør.
Lad en stribe af plænen langs hækken stå uslået hele sommeren, eller så vilde, danske blomsterfrø i et stykke, hvor græstørven er skrællet af. Hver måned går familien på opdagelse i striben med lup og notesbog. Hvor mange forskellige blomster kommer der, og hvilke summende gæster dukker op?
Hent det fine stel, den stivede dug og stofservietterne frem til en helt almindelig tirsdag, og dæk bord i haven. Børnene folder servietter, plukker en blomst til hver tallerken og skriver bordkort. Maden kan sagtens være rugbrød eller frikadeller – det er rammen, der gør aftenen festlig, og opvasken klarer I sammen bagefter.
Aftensmad uden bestik er en lille fest i sig selv: majskolber, kyllingelår, små pandekager, gulerodsstave og vandmelon i både. Bred et stort tæppe ud på plænen, stil skålene i midten, og lad alle spise med fingrene. En balje vand og et håndklæde står klar til klistrede hænder, og de mindste bestemmer desserten.
Udsigtsposten behøver ikke at være høj: Find et stærkt træ med en lav forgrening, og lad en voksen bygge en platform af kraftige brædder på stolper omkring stammen i højst en meters højde. Et rækværk på tre sider gør stedet sikkert, og børnene sliber kanter og vælger farve. Herfra kan man læse, spise frugt eller holde udkig over haven.
Tjek først, at grenen er sund, vandret og mindst 20 cm tyk, og lad så en voksen binde et kraftigt tov fast med en sikker knude fra stigen. Sædet kan være et kort bræt med to huller eller en tyk træskive. Prøv gyngen af med en voksens vægt først, og hold græsset under den blødt og fri for sten og rødder.
Mal en gammel træplade eller skabslåge med tavlemaling i to-tre tynde lag, og skru den op på skuret eller hegnet i børnehøjde. Når malingen er tør, er tavlen klar til kridttegninger, regnestykker og beskeder som »Vi er ved stranden«. Et lille tagudhæng af et bræt over tavlen holder regnen væk.
Plant et lille bed med noget til alle sanser: farvestrålende blomster, duftende lavendel, planter med bløde, lodne blade, høje græsser, der rasler, og jordbær at smage på. Børnene vælger selv en plante til hver sans og laver skilte med et øje, en næse, en hånd, et øre og en mund. Bedet bliver hurtigt de mindstes yndlingssted.
Til en sæbekassebil bruges en planke, en frugtkasse som sæde og fire hjul fra en gammel barnevogn eller trækvogn. Forakslen skrues fast med én bolt i midten – det klarer en voksen – så den kan drejes med fødderne eller et reb. Prøv bilen på en svag skråning i haven eller en lukket grusvej – altid med cykelhjelm – og tag tid på hver tur ned.
Slidte spor i græsset viser, hvor familien faktisk går gennem haven. Gør dem til en rigtig sti af flis, trædesten eller træskiver: Børnene lægger stenene ud og prøver afstanden med fødderne, før en voksen graver dem ned, så de ligger fast. Stien kan sagtens ende ved et hemmeligt sted bag en busk.
Hæng gamle gryder, låg, bageforme og metalskåle op på hegnet eller plankeværket i en højde, hvor de mindste kan nå. Pinde og grydeskeer af træ bliver trommestikker. Find ud af, hvilke ting der giver høje og dybe toner, og spil en lille koncert – men aftal et tidspunkt, hvor larmen passer naboerne.
Om vinteren eller i det tidlige forår, mens pilen hviler, stikker I lange, friske pilegrene 30 cm ned i jorden i en cirkel på cirka to meter. Spring et hul over til døren. Toppene bindes sammen med snor, og tyndere grene flettes på skrå ind imellem. Vand flittigt den første sommer, så springer hytten ud i grønne blade.
Når legehuset eller skuret trænger til ny maling, er det et oplagt familieprojekt. Vask først væggene med vand og en børste, og dæk græs og vinduer af. Voksne tager de høje steder fra stigen, børnene de nederste brædder – og til sidst kan de mindste male blomster eller et navneskilt på døren med en tynd pensel.
Fyld tomme konservesdåser med vand, og frys dem natten over – isen gør, at dåsen ikke bukker, når I slår huller. Tegn et mønster med tusch, og slå huller langs stregerne med søm og hammer, mens dåsen ligger på et foldet håndklæde. Når isen er smeltet, sættes et fyrfadslys i – pas på de skarpe kanter – og lyset tegner stjerner og prikker på fliserne.
Fire brædder, fire hjørnestolper og en fiberdug i bunden er alt, der skal til. Børnene måler op og graver græstørven af, mens en voksen saver og skruer kassen sammen. Fyld op med vasket sandkassesand, og lav et låg af en presenning eller et net, så kattene holder sig væk om natten.
Bank korte, kraftige pæle ned med en halv meters mellemrum rundt om et bed, og flet lange, friske grene af pil, hassel eller birk ind og ud mellem dem. Skift retning for hver række, og pres grenene ned, så hegnet bliver tæt. Det holder i flere år og kan bygges højere, hver gang der beskæres i haven.
Skoven koster ingenting, har altid åbent og gemmer på små opgaver bag hvert træ. Her finder I ture med spor, lyde, blade, pindebyggeri og stjernehimmel, som hele familien kan være med på.
Familietip: Hav en lille turtaske klar ved døren med lup, blyant, snor og en pose til fund, så næste skovtur kan begynde med det samme.
Hvem finder først ti forskellige slags blade – bøg, eg, ahorn, birk, hassel og hvad skoven ellers byder på? Fotografér hvert blad på en flad sten eller i en åben hånd, så formen står tydeligt. Hjemme slår I navnene op i en træbog eller på nettet, og den, der kan navngive flest, vælger næste tur.
Vælg en klar aften uden måne, og find et mørkt sted væk fra gadelygterne med tæpper, liggeunderlag og en termokande varm kakao. Giv øjnene et kvarter i mørket, så dukker langt flere stjerner frem. Find Karlsvognens syv stjerner først, og tæl så stjerneskud – hvert skud giver et ønske, som man holder for sig selv.
Saml pinde, mos, kogler og bark fra skovbunden, og byg et lille hus, en bro over en grøft eller et tipi til skovens nisser. Knæk aldrig grene af levende træer – der ligger rigeligt på jorden. Når bygningen står færdig, får den et navn og bliver stående, så de næste, der kommer forbi, kan se den og måske bygge videre.
Tag papir og blyant med på et skriveunderlag, og tegn kortet, mens I går: stien, de store træer, bækken og stedet, hvor madpakken blev spist. Skiftes til at være tegner ved hvert sving. Derhjemme farvelægges kortet og hænges op – og næste gang kan børnene prøve at vise vej efter det uden hjælp fra de voksne.
Efter regn står sporene skarpt i mudderet langs skovvejene. Kig efter klove fra rådyr, poter fra ræv og grævling og de små stjerner, fuglene sætter. Læg en pind ved sporet, før I tager et billede, så størrelsen kan sammenlignes, og prøv at læse historien: Hvilken vej gik dyret, og løb det, eller gik det roligt?
Alle finder hver sin plads i skoven, så langt fra hinanden, at man lige kan se de andre. Sid helt stille i ti minutter, og læg mærke til alt, hvad I hører: en spætte, vinden, et fly, en gren, der knækker. Bagefter fortæller alle, og kommer I tilbage en anden årstid, kan I høre, hvad der har ændret sig.
Find det tykkeste træ på turen, og se, hvor mange familiemedlemmer der skal holde i hånd for at nå rundt om det. Mål derefter omkredsen i brysthøjde med en snor, og mål snoren derhjemme. Et træ, der står frit, vokser cirka 2,5 cm i omkreds om året – så hvor gammelt kan jeres kæmpe være?
Stil lange, døde grene skråt op ad en væltet stamme, så der opstår et lavt læ, og brug kun grene, der allerede ligger på jorden. Dæk taget med granris, bregner og tørre blade, til der ikke kan ses lys igennem. Hæld lidt vand fra drikkedunken over taget, og kryb ind for at mærke, om det holder tæt.
Mange har hørt, at mos kun gror på træernes nordside – men passer det? Tag et kompas eller telefonen med, og undersøg ti træer: Skriv for hvert træ ned, hvilken side der har mest mos. Tæl sammen til sidst, og snak om, hvorfor skygge og fugt måske betyder mere end verdenshjørnet.
Fem træer på jeres faste skovtur får hvert sit pas med et presset blad, en tegning af barkens mønster og et gæt på højden. Navnene finder I i en træbog eller hos en, der ved det. Tag passene med på de næste ture, og se, om de mindste kan genkende træerne på barken alene.
Lær ét stjernebillede om måneden: Begynd med Kassiopeia, der ligner et stort W og kan ses hele året, og fortsæt med Orion om vinteren og Svanen om sommeren. Find det først i et stjernekort fra biblioteket, og led så efter det på himlen en klar aften. Tegn stjernebilledet med hvidt kridt på sort papir, og hæng det op på værelset.
En klar aften, en til to timer efter solnedgang, kan man se satellitter glide som små, rolige lysprikker hen over himlen. Fly blinker og har farvede lys, satellitter gør ikke. Med ryggen mod et tæppe på græsset tæller I, hvor mange I når at se på et kvarter – den allerlyseste kan være rumstationen.
Geocaching er en skattejagt for hele verden, hvor folk gemmer små bokse i naturen og lægger koordinaterne på nettet. Start med en let cache tæt på en skovsti, og lad telefonens kort føre jer det sidste stykke. Kig under rødder, i stendiger og bag barkflager, og når boksen er fundet, skriver alle sig i logbogen, før den lægges nøjagtigt tilbage.
I fugtige hjørner af skovbunden ligger der om vinteren og foråret blade, hvor kun de fine ribber er tilbage – små skeletter, tynde som kniplinger. Led forsigtigt mellem de våde blade under buske og langs bækkens kant. De fineste skylles let, tørres mellem lag af avispapir under en stak bøger og kan bagefter hænges op i vinduet.
Spred et tæppe ud i skovbunden, og læg jer med ansigtet mod himlen, hovederne inderst og fødderne ud som takkerne på en stjerne. Kig op gennem trækronerne i fem minutter uden at sige noget. Bagefter fortæller hver, hvad de så: blade, der bevægede sig, en fugl, der fløj forbi, eller de smalle sprækker af himmel mellem kronerne.
Blæsende dage får skoven til at lyde forskelligt fra træ til træ. Stil jer under en bævreasp, hvis blade klaprer ved det mindste vindpust, og sammenlign med granernes dybe sus og bøgens rolige raslen. Luk øjnene ved hvert træ, og prøv bagefter at genkende træerne på lyden alene – men bliv hjemme, når det stormer.
Under et træ med en bunke flåede grankogler kan der sidde en spættesmedje: en revne i barken, hvor flagspætten klemmer koglen fast for at hakke frøene ud. Kig op ad stammen efter en kogle, der sidder i klemme, og lyt efter hurtige, hårde hak. Jo større bunken er, jo længere har spætten brugt sit værksted.
Den rette gren er lige, tør og på højde med barnet. Under opsyn af en voksen lærer barnet at føre kniven bort fra kroppen og skrælle barken af i ringe og mønstre. Toppen snittes rund, og staven bruges resten af turen – derhjemme kan den få et navn og et farvet bånd.
Store kampesten i skoven er ofte slæbt hertil af isen fra fjeldene mod nord for mere end 10.000 år siden. Find den største sten, I kan, tæl skridtene rundt om den, og kig efter ridser og striber i overfladen. Fortæl historien om isen, mens børnene klatrer forsigtigt op – med en voksen klar ved siden af, hvis stenen er høj.
Om vinteren kan træerne kendes på knopperne: Bøgens er lange og spidse som små spyd, askens er sorte og fløjlsbløde, og egens sidder i små klynger yderst på kvisten. Saml en nedfalden kvist af hver slags, og sammenlign dem med lup. Til foråret kan I gå samme tur og se, hvilket træ der springer ud først.
Rådyr og andre dyr træder smalle stier gennem krat og græs ved at gå samme vej igen og igen – det kaldes en veksel. Følg en af dem et stykke på listesko, og kig efter hår på hegnstråd, spor i mudderet og leje i græsset, hvor dyrene har ligget. Tjek tøj og ben for flåter, når I kommer hjem.
Barkstykker, pinde og flade sten bliver til en bane ned ad en lille skrænt, som agern, kastanjer eller små kogler kan rulle på. Byg sving, tunneller af bark og et hop til sidst, og test banen, mens I bygger. Hvem kan lave en bane, hvor agernet ruller længst uden at falde af?
Tælleturen for de mindste går sådan: Find én kogle, to sten, tre blade, fire pinde og så videre helt op til ti af en ny slags. Læg fundene på række på stien eller et tæppe, så tallene kan ses og tælles igen. Større søskende kan gøre det sværere ved at kræve, at hver række kun har én farve.
Et træs liv kan findes på én tur: et agern eller en hasselnød, en kimplante, et ungt træ på højde med jer, et gammelt kæmpetræ og til sidst en væltet stamme, der er ved at blive til jord. Tag et billede af hvert trin. Snak om, hvordan svampe og biller langsomt gør stammen til muld, som nye frø kan spire i.
Sidst på sommeren og i september kan Mælkevejen ses som et lyst, tåget bånd hen over himlen – men kun langt fra byens lys og en nat uden måne. Kør ud til en mark eller en skovsø, sluk lygterne, og giv øjnene en halv time. Båndet består af milliarder af stjerner i vores egen galakse, og ofte dukker et stjerneskud op undervejs.
Ved havet, søen og fjorden er der altid noget at samle, bygge eller undersøge. Aktiviteterne passer både til sommerdage og blæsende ture uden for sæsonen – altid med en voksen ved vandet.
Familietip: Pak en fast strandkasse med spand, net, lup, poser og en hvid balje, og husk tørt tøj og drikkevand til alle.
Del familien i tre hold, og giv hvert hold en spand, en skovl og et stykke strand tæt på vandkanten, hvor sandet er vådt. På 30 minutter skal der bygges et slot med tårne, mure og voldgrav. Dommeren – fx en bedsteforælder – giver point for højde, detaljer og den bedste voldgrav, og alle tager et billede, før bølgerne får det sidste ord.
Gå langs vandkanten med en spand hver, og saml skaller, glatte sten og havglas – de grønne, hvide og brune skår, som havet har slebet runde. Derhjemme vaskes fundene og sorteres i en æggebakke efter farve, form eller størrelse. De fineste kan få en plads i et glas i vindueskarmen, så sommeren står fremme hele vinteren.
Tag en pose og et par havehandsker med til stranden, og saml alt det affald, I møder langs vandkanten: flaskelåg, reb, plastikstumper og glemte badeting. Glasskår og ting med spidser samles op af en voksen. Til sidst lægger I fundene frem og kårer det mærkeligste – og poserne ender selvfølgelig i en skraldespand.
Find de fladeste og mest runde sten på stranden, gerne på størrelse med en småkage. Hold stenen mellem tommel- og pegefinger, gå ned i knæ, og kast den fladt ud over vandet med et knips fra håndleddet – kun hvor ingen bader. Tæl hoppene højt, og skriv familierekorden på en sten, I tager med hjem – stille vand giver de længste serier.
Stranden er som skabt til drager, fordi vinden har frit spil. Lav selv en drage af to tynde lister, et stort stykke papir og en hale af crepebånd, eller tag en købt med. Stå med ryggen mod vinden, lad en anden holde dragen et stykke væk, og giv snor, når den løfter sig – i god afstand til andre strandgæster.
Bind en tøjklemme med et stykke åbnet musling i enden af en snor, og fir den ned fra molen med en voksen tæt på. Mærker I et ryk, trækkes snoren roligt op, og krabben flytter ind i en balje havvand i skyggen. Hold den bagfra på skjoldet, og slip hele fangsten fri i vandkanten, før I går hjem.
Vad ud på lavt vand – højst til knæene – med et net på en stang, og træk det langsomt hen over bunden mellem tangen. Tøm nettet i en hvid balje med havvand, så rejer, små fisk og strandsnegle træder tydeligt frem. En voksen går med ud, og når alle har kigget, tegnet og talt, hældes det hele tilbage, hvor det kom fra.
Brug stranden som lærred: Saml sten, skaller, tang, fjer og drivtømmer, og læg et stort billede i det våde sand – en sol, en fisk, et ansigt eller familiens forbogstaver. Lav ét fælles værk, eller lav hver sit og hold fernisering. Fotografér kunsten fra en høj sten eller en bænk, og lad bølgerne tage den med sig, når I går.
Rav skylles op efter kraftig pålandsvind, ofte sammen med tang og træstumper. Ægte rav er let, føles lunt og flyder i stærkt saltvand – prøv derhjemme med et glas vand og mange skefulde salt. Læg aldrig et fund i lommen, før en voksen har tjekket det: Fosfor fra krigens tid kan ligne rav og kan bryde i brand, når det tørrer.
Saml fem-seks lige stykker drivtømmer, og bind dem sammen med snor til en lille flåde. En pind i midten bliver mast, og et stort blad eller en stofstump bliver sejl. Søsæt flåden på et roligt sted i vandkanten med en lang snor i stævnen, så den ikke stikker til søs – og byg den om, hvis den kæntrer.
Et lod af en sten i en lang snor med en knude for hver halve meter er alt, der skal til. Fra badebroen sænker I loddet, til snoren bliver slap, og tæller knuderne – først tæt på land og så længere ude. Tegn broen på papir med dybderne skrevet ind, og hav altid en voksen med ude på broen.
Sten med et hul helt igennem kaldes lykkesten, og de er værd at lede længe efter. Afsøg vandkanten, hvor der ligger mange småsten, og hold hver kandidat op mod lyset. Fundene trækkes på en snor og hænges i et vindue eller på cykelstyret som et minde om turen.
Mange danske strande gemmer forsteninger fra et hav, der dækkede landet for millioner af år siden. Kig efter vættelys, der ligner korte, brunlige blyantstumper, og flintsten formet som søpindsvin med et svagt stjernemønster. Læg fundene på et håndklæde, og sammenlign dem med billederne i en fossilbog fra biblioteket.
Grav en firkant ud i sandet, og bunk sandet op til en bil med kølerhjelm, sæder og skærme, så to børn kan sidde i den. Hjulene tegnes med en pind eller laves af runde låg, og rattet kan være en paptallerken. Klap det hele fast med flade hænder og lidt vand, og lad så chaufførerne køre på drømmeferie.
Pak aftensmaden i en kurv – pastasalat, sandwich, frugt og noget varmt at drikke – og tag til stranden, når de fleste andre er gået hjem. Find læ bag en klit eller en båd, og spred tæppet ud. Spis i ro og mag, se solen gå ned over vandet, og gå en tur i vandkanten med lommelygte, før I kører hjem.
Med en dykkermaske kan børnene se en helt ny verden på lavt vand: fladfisk, der ligger gemt i sandet, krabber, tang, der vifter, og stimer af småfisk. Øv først, hvor man kan bunde, og hav en voksen stående lige ved siden af i vandet. Vælg en stille dag uden bølger, så vandet er klart og roligt.
Skær bunden ud af en gammel plastikspand – det klarer en voksen – og spænd husholdningsfilm stramt over hullet med et par elastikker. Stik den filmklædte ende ned i vandet fra en bro eller i vandkanten, og kig ned gennem spanden. Genskinnet på overfladen forsvinder, og pludselig ses tang, sten og krabber helt tydeligt.
Sidst i august, når nætterne bliver mørke, kan havet lyse blågrønt, hver gang vandet bevæger sig. Det er morild – millioner af bittesmå alger, der udsender lys, når de bliver rørt. Gå ned til vandkanten en mørk, lun aften, plask med hænder og fødder, og se det gnistre, mens en voksen er med hele vejen.
Fang vandmænd forsigtigt med en gennemsigtig spand – aldrig med hænderne – og se dem pumpe sig frem gennem vandet. Den almindelige vandmand med fire lilla ringe er ufarlig at kigge på, mens brandmænd med lange, røde eller blå tråde kan brænde. Hæld dem tilbage i havet, når I har set nok, og rør heller ikke dem, der ligger på stranden.
Byg en lille mole af sten ud fra vandkanten, og se, hvordan bølgerne bremses bag den. Prøv forskellige former – en lige mur, en bue eller en spids – og læg mærke til, hvor sandet samler sig efter et kvarter. Skiftes til at være ingeniør, og tag billeder af hver udgave, så I kan sammenligne.
Tre slags tang er lette at finde i vandkanten: blæretang med små luftblærer, savtang med takkede kanter og den tynde, grønne søsalat. Lad børnene mærke forskellen og trykke på blærerne, så de knalder. Fortæl, at tangen er skov og skjulested for fisk og krabber under vandet, og læg den tilbage i havet bagefter.
Sæt jer i læ med en kikkert, og hold øje med skibene langt ude: fragtskibe, færger, sejlbåde og fiskekuttere. Gæt, hvad de har i lasten, og hvor de er på vej hen, og tæl, hvor mange der passerer på et kvarter. I kikkerten kan I også se, hvordan et skib forsvinder bag horisonten – skroget først og masten til sidst.
Løft forsigtigt i den tørre tangvold øverst på stranden, og se de små tanglopper springe til alle sider. De er ufarlige krebsdyr på en til to centimeter, som lever af den rådnende tang og selv er mad for strandens fugle. Tæl, hvor mange der hopper ud af en håndfuld tang, og læg den tilbage, hvor den lå.
Lidt fra vandkanten kan I grave en brønd, der langsomt fyldes med vand nedefra og fra siderne. Hvor dybt skal I ned, før det første vand siver ind, og stiger det, når bølgerne rammer længere op? Byg en mur af vådt sand omkring brønden, og fyld hullet op igen, før I går, så ingen falder i.
På hver strandtur fyldes et lille glas med låg med en skefuld sand, og sted og dato skrives på låget. Stil glassene på række i vindueskarmen, så samlingen vokser for hver tur. Under en lup ses forskellen tydeligt: groft gult sand, fint hvidt sand og små stumper af skaller i alle farver.
Efterårsferien byder på kastanjer, æbler, svampe og blæst – og mørke aftener, der kalder på lygter. Her er aktiviteter, der får hele familien ud, mens skoven står i sine stærkeste farver.
Familietip: Læg regntøj, gummistøvler og en termokande frem aftenen før, så I kan komme ud, så snart vejret giver en åbning.
Tegn en bingoplade med tre gange tre felter til hver, og fyld felterne med ting fra efterårsskoven: en kogle, en fjer, et gult blad, en snegl, en svamp og en pind formet som et Y. Sæt kryds ved hvert fund – svampe skal kun ses, ikke plukkes. Første række giver bingo, og den, der får hele pladen, vælger stedet for pausen.
Fra sidst i september falder kastanjerne og ligger blanke i de piggede skaller under træerne i parker og langs veje. Tag en stofpose med til hver, og træd let på de lukkede skaller – så springer de tit op. Tæl dagens fangst derhjemme, læg de flotteste i en skål, og husk, at hestekastanjer ikke kan spises – hverken af børn eller hunde.
Agern fra skovbunden kan blive til nye egetræer. Læg en håndfuld i en spand vand – dem, der flyder, er tomme, mens dem, der synker, plantes to-tre centimeter nede i hver sin potte. Stil potterne udenfor i læ hele vinteren, og vent på, at en lille kimplante skyder op til foråret.
Når hestekastanjen har tabt bladene, kan man se en af forklaringerne på træets navn. Under hver knop sidder et ar efter bladstilken, formet som en lille hestesko med prikker, der ligner sømhullerne. Find en nedfalden kvist, tæl sømmene på hver hestesko, og se, hvem der finder den største.
Dagens mål er at finde det største blad i parken eller skoven – kastanje, platan og ahorn er gode bud. Mål fundene med en lineal derhjemme, skriv vinderens navn og datoen på bagsiden af det største, og gem det i en tyk bog. Næste efterår kan I så prøve at slå det.
Rigtig blæsevejr kalder på en tur til et åbent sted som en mark, et dige eller en strand. Åbn jakken som vinger, og læn jer ind mod vinden – hvor langt kan I hælde, før I mister balancen? Mærk bagefter stilheden i læ af et hus, og hold jer væk fra skov og store træer, når det stormer.
Læg jer på et liggeunderlag en dag med vind og spredte skyer, og vælg et fast punkt som en skorsten eller en trætop. Tag tid på, hvor længe en sky er om at drive fra punktet til et andet, og sammenlign de lave, hurtige skyer med de høje og langsomme. Bevæger de sig mon samme vej som vinden nede ved jorden?
Nedfaldsæbler fra haven eller fra en nabo, der har flere, end de kan bruge, kan blive til årets most. Børnene vasker og sorterer, mens en voksen skærer brune pletter væk. Æblerne knuses og presses i en lånt mostpresse eller køres gennem en juicer, og den friske most drikkes samme dag eller fryses i små flasker.
Æbler højt oppe i træet kan høstes uden stige med en hjemmelavet plukker. En voksen skærer et stort hul med små takker i siden af en tom plastflaske, som tapes fast for enden af et kosteskaft. Før flasken op under et æble, så stilken glider ind i en takke, og drej forsigtigt, til æblet falder ned i flasken.
Denne svampetur foregår med kamera i stedet for kurv: Find så mange former og farver som muligt – røde hatte med hvide prikker, hylder på træstammer og bittesmå knapper i mosset. Fotografér fra flere sider med en blyant ved siden af, så størrelsen kan ses. Svampene røres ikke, og hænderne vaskes, når I kommer hjem.
Naturvejledere og svampeforeninger holder mange steder åbne svampeture i september og oktober, hvor familier er velkomne. Her lærer I at skelne de gode spisesvampe fra de giftige, og eksperten gennemgår kurven bagefter. Spis kun det, en svampekyndig har godkendt, og start med at lære to-tre sikre arter, som børnene kan genkende næste år.
Pluk en moden svamp med lameller under hatten, og skær stokken af – med handsker på eller grundig håndvask bagefter. Læg hatten med undersiden nedad på et stykke papir, sæt en skål over, og lad den stå natten over. Om morgenen har sporerne tegnet et fint stjernemønster, og svampen ryger i skraldespanden, så ingen kommer til at smage på den.
Mørket bliver mindre mørkt med en god historie. Gå en kort tur med en lygte til hver, og stop ved hver lygtepæl eller bænk, hvor den, der bærer fortællelygten, fortsætter jeres fælles historie et stykke. Slutningen fortælles ved hoveddøren – gerne lidt uhyggelig, men aldrig mere, end de mindste kan holde til.
Legepladsen bliver et helt nyt sted, når det er mørkt. Tag pandelamper eller lygter med derhen en efterårsaften, og prøv gyngen, rutsjebanen og klatrestativet i lygtelys, mens en voksen holder øje. Sid til sidst stille på en bænk med slukket lys, og tæl de oplyste vinduer rundt om, før I går hjem til aftensmaden.
Med en helt almindelig kikkert kan man se kratere og bjerge på månen. Det bedste tidspunkt er ved halvmåne, hvor skyggerne langs grænsen mellem lys og mørke får landskabet til at træde frem. Støt albuerne på et gelænder eller en havestol, så billedet står stille, og tegn bagefter det, I så.
Modne hasselnødder er brune og falder let ud af de grønne hylstre i september og oktober. Led i græsset under buskene i hegn og skovbryn, og ryst grenene forsigtigt. Knæk nødderne derhjemme med en nøddeknækker – men tænk på nøddeallergi, og lad egern og mus få deres del.
Hver deltager må tage fem billeder på en efterårstur – ét i hver kategori: farver, noget småt, noget vådt, et ansigt i naturen og et billede af familien. Hjemme vises billederne på skærmen eller printes, og alle stemmer om det bedste i hver kategori. Vinderbillederne kan blive til jeres julekort eller en efterårsplakat på køleskabet.
Selv i oktober blomstrer der stadig noget: mælkebøtter i vejkanten, tusindfryd i plænen, røllike, kløver, asters og de sidste roser. Gå en tur i kvarteret, og fotografér hver blomst, I finder, uden at plukke den. Hvem finder flest forskellige – og hvilken blomst holder længst ud, når I går samme tur i november?
I oktober lyser hækkene af røde bær: hyben, rønnebær og tjørn – men også den giftige taks og kristtorn. Tag en bog eller en kyndig voksen med, og find ud af, hvilke buske der vokser i jeres kvarter. Reglen er enkel: Bær fra hækken smages ikke, men de må gerne fotograferes og tegnes, og resten får fuglene.
Lige før solnedgang går familien ud og bliver ude, til det er mørkt – uden lommelygter tændt. Læg mærke til, hvornår farverne forsvinder, hvornår den første stjerne viser sig, og hvornår gadelygterne tænder. I oktober går det stærkt, så en halv time rækker, og en lygte i lommen er god til vejen hjem.
Æbletræer i parker, langs stier og på fællesarealer bliver ofte ikke høstet. Gå på opdagelse i kvarteret, og spørg kommunen eller ejeren, hvis I er i tvivl om, hvor der må plukkes. Pluk kun det, I kan nå fra jorden, lad noget hænge til de næste, og tegn træerne ind på et kort, så I kan finde dem igen næste år.
Hestekastanjer indeholder et stof, der skummer som sæbe. En voksen hakker fem-seks kastanjer i grove stykker, og børnene kommer dem i et syltetøjsglas med lunkent vand, der skal stå et par timer. Ryst glasset, og se skummet vokse – vandet kan sies fra og bruges til at vaske hænder eller en plettet klud, men kastanjerne må aldrig spises.
Kogler fra forskellige træer er vidt forskellige: lange og bløde fra rødgran, små og hårde fra fyr, bittesmå fra lærk og douglasgranens med små »musehaler« stikkende ud. Den femte slags sidder på el – et løvtræ med små, sorte kogler. Læg fundene på række efter størrelse, og find de træer, de er faldet fra.
Bor bedsteforældrene langt væk, kan efteråret komme med posten. Saml kastanjer, agern, en flot kogle og et par røde blade, som presses i en avis natten over, og læg det hele i en skotøjsæske med en tegning og et brev fra turen. Bedste kan svare med et billede af æsken på køkkenbordet – eller med en æske fra sin egen have.
Kastanjer, agern, kogler og blade i alle farver bliver til et stort billede på terrassen eller fortovet: et ansigt, en ugle, en sol eller familiens navne. Sortér fundene i skåle først, så det er let at finde den rigtige farve. Tag et billede fra oven – fra en havestol eller et vindue – og lad vinden flytte rundt på kunstværket bagefter.
I sommerhuset er der tid til de små traditioner: morgenture, mesterskaber på grunden, cykelture efter morgenbrød og lange aftener på terrassen, som børnene husker i mange år.
Familietip: Pak en fast feriekasse med lommelygter, kridt, frisbee, kegler og sidste års rekordbog, så traditionerne kan tage fat allerede den første aften.
Når mørket har lagt sig over sommerhusområdet, går I en kort tur ad en sti, I kender fra dagen, med en lommelygte til hver. Halvvejs slukker alle lyset og står helt stille et minuts tid. Hvem hører en ugle, havet i det fjerne eller vinden i fyrretræerne? Tænd igen, og gå samme vej hjem med de mindste i hånden.
Morgenturen til købmanden efter rundstykker, mælk og avis går på skift mellem børnene – altid sammen med en voksen. Alle har hjelm på, den voksne kører bagerst og lidt ude til venstre, og varerne ligger i cykelkurven på vej hjem. Imens dækker resten af familien bord på terrassen, så morgenmaden står klar, når cyklerne ruller ind.
Lige efter ankomsten går I fra hoveddøren ned til vandet – eller til skovkanten – og alle tæller deres skridt højt. Tallene skrives i en notesbog, der bor i feriekassen. År for år bliver børnenes skridt længere, og det er sjovt at sammenligne med sidste sommer, også selvom huset er et andet.
Har sommerhuset en flagstang, kan vimplen blive feriens faste ritual. Den yngste hejser den sammen med en voksen, når bilen er pakket ud, og den bliver oppe, så længe I bor der. På afrejsedagen tager den ældste den ned, folder den pænt og lægger den på plads til næste gang.
Hæftet med feriens rekorder følger med i feriekassen år efter år. Her noteres ugens små bedrifter: koldeste dukkert, længste gåtur, største kogle, tidligste vækning og flest stjerneskud på én aften. Næste sommer læser I rekorderne højt den første aften – og så er jagten på nye i gang.
Børnene får en formiddag til at opfinde tre discipliner på grunden og skrive reglerne ned – fx hop over et reb, slalom mellem fyrretræerne eller baglæns løb til lågen. De voksne skal deltage og må ikke brokke sig over reglerne. Til sidst holder børnene præmieoverrækkelse med medaljer af kapsler og snor.
Sommerhusgrunde er sjældent flade, og det gør kroket ekstra spændende. Sæt buerne rundt om træer, over en lille bakke og forbi en tue, og spil med blandede hold, så store og små har brug for hinanden. Rammer man en andens kugle, må man sætte foden på sin egen og slå den anden langt væk.
Grusset i indkørslen bliver en fin petanquebane, når aftensmaden er spist, og luften bliver kølig. Spil to mod to, og lad den yngste kaste grisen ud til hver ny runde. Holdet med kuglen nærmest grisen scorer, og første hold til 13 point bestemmer, hvem der tager opvasken.
Midt i ferieugen kan I invitere familien i nabohuset til en venskabskamp på græsset – rundbold, fodbold eller kroket, alt efter hvad grunden kan bære. Holdene blandes på tværs af familierne, så ingen spiller mod sine egne. Bagefter er der saft og kage på terrassen, og måske har børnene fået en ny ven til næste sommer.
Hver morgen før morgenmaden løber eller går familien den samme runde på et par kilometer ad grusvejene i sommerhusområdet. Tiden skrives på en seddel på køleskabet, og alle konkurrerer kun mod sig selv. Sidste dag ser I, hvem der har forbedret sig mest, og fejrer det med en ekstra lang morgenmad på terrassen.
Én voksen og ét barn tager hver dag på tur sammen, til fods eller på cykel med hjelm – helt uden søskende. Barnet bestemmer målet: købmanden, en bestemt bænk, stranden eller stien bag huset, og turen må tage den tid, den tager. I morgen er det næste barns tur, og ofte er det netop på de ture, at de bedste snakke opstår.
Vejene i sommerhusområder er tit opkaldt efter fugle, blomster eller fisk. Gå en tur gennem området, og skriv vejnavnene ned, efterhånden som I kommer forbi dem. Tilbage på terrassen slår I dyrene og planterne op og stemmer om, hvilken vej I helst ville bo på – og hvilken fugl I gerne vil se i virkeligheden.
I juli er skovbunden i mange plantager blå af bær. Giv alle et rent bæger, og pluk kun de bær, en voksen kender med sikkerhed – blåbærris er lette at genkende, når man først har set dem. Spis dem på stedet, eller tag dem med hjem til pandekager på terrassen, og regn med blå fingre resten af dagen.
Sidst i juli og i august står hede og klitter lilla af blomstrende lyng, og luften summer af bier. Følg de afmærkede stier, og bliv på dem, så den skrøbelige natur ikke bliver trådt ned. Find et højt punkt med udsigt, spred tæppet ud, og spis madpakken midt i alt det lilla – med lidt afstand til bierne.
Langs mange kyster ligger gamle betonbunkere fra krigen halvt begravet i sandet. Følg klitstien ud til dem, og snak om, hvem der stod vagt her, og hvad de holdt øje med ude på havet. Kravl ikke op på eller ind i bunkerne, medmindre de er åbnet for besøgende, og hold jer på stierne, så klitterne ikke tager skade.
Kan I se et kirketårn, en mølle eller et fyr fra terrassen, så gør det til ugens mål at nå derhen til fods eller på cykel med hjelm. Find vejen på et kort, pak madpakken, og hold øje med, hvordan målet vokser, jo tættere I kommer. Ved foden af det kigger I tilbage efter sommerhuset – kan I se det herfra?
Find en sti eller grusvej, der fører til den nærmeste by, og gå hele vejen med madpakke og vand i rygsækken. Hold en pause hver halve time på et sted, børnene vælger. Fremme i byen venter en is på havnen eller torvet, og trætte ben kan tage bussen tilbage.
Vælg én dag i ferien, hvor bilen bliver stående, og alt foregår til fods eller på cykel. Indkøb, udflugt og aftensmad skal planlægges efter, hvor langt I kan nå, og børnene hjælper med at finde ruterne på kortet. Om aftenen tæller I sammen, hvor mange kilometer familien har tilbagelagt ved egen kraft.
Isboder er der tit flere af, end man tror: ved købmanden, på havnen og i gårdbutikken. Gå eller cykl med hjelm på til en ny hver dag, mens børnene fører isbog over, hvad de valgte, hvor langt der var, og hvad de så på vejen. Sidste dag kårer I ugens bedste isbod – og den får et afskedsbesøg.
Køb et par kilo rejer hos fiskehandleren, dæk terrassebordet med avispapir, og stil skåle til skallerne frem. Vis børnene grebet: hovedet drejes af, skallen åbnes på undersiden, og halen klemmes forsigtigt fri. De første tager tid, men snart dyster alle om at være hurtigst – og rejerne spises på franskbrød med citron.
Efter aftensmaden tænder I en lanterne på terrassebordet, og en voksen fortæller om en sommerferie fra sin egen barndom: hvor familien boede, hvad de spiste, og hvad der gik galt. Bagefter må børnene spørge løs. Næste aften er det en anden voksens tur, og til sidst i ugen fortæller børnene om deres egen bedste ferie indtil nu.
Et vildmarksbad eller en udendørs spa ved sommerhuset kan gøre en kølig aften til feriens højdepunkt. En voksen styrer varmen, tjekker temperaturen, før nogen stiger i, og er altid ved karret, når børnene bader – de mindste kun kort tid ad gangen. Sluk lyset på terrassen, læn hovedet tilbage, og se, hvor mange stjerner der dukker frem.
Mørke aftener i august og oktober er som skabt til film på terrassen. Hæng et hvidt lagen op på husmuren, og vis filmen fra en projektor eller en bærbar computer, mens alle sidder i tæpper og soveposer. Vælg en film, de yngste kan følge med i, og sæt kablerne fast, så ingen snubler i mørket.
Feriens sidste aften slutter med en prisuddeling på terrassen, hvor alle får et diplom. Hver i familien har i løbet af ugen fundet på en pris til en anden – fx ugens modigste dukkert, det bedste morgenhumør eller den største kogle. Prisen overrækkes med en lille tale, og diplomerne kommer med hjem på køleskabet.
Den sidste aften går I den samme tur som den første dag og siger farvel til stederne undervejs: bænken, den store gran og stien ned mod vandet. Mens I går, fortæller hver især om sit bedste øjeblik fra ferien. Tag et billede ved vendepunktet, så I kan sammenligne, når I kommer igen næste år.
En god udflugt behøver ikke ligge langt væk eller koste meget. Her er dagsture til naturlegepladser, slotsparker, havne, gamle gårde og udsigtspunkter – med madpakke, pauser og tid til børnenes nysgerrighed.
Familietip: Giv hvert barn en rolle på turen – kortlæser, fotograf eller madpakkechef – så føler alle, at det også er deres udflugt.
Pak madkurv, tæppe og skiftetøj, og find en naturlegeplads i en skov i nærheden. Her er stammer, sten og skrænter redskaberne, så børnene selv opfinder legen. Slå lejr ét fast sted, som de mindste kan finde tilbage til, og hold ekstra øje, hvis der er vand på legepladsen.
På et frilandsmuseum kan I gå ind i gamle bondehuse, kigge ind i alkoverne og se, hvordan børn levede for hundrede år siden. Giv hvert barn en lille opgave: find en kakkelovn, en brønd og et dyr, der hører til på gården. Mange frilandsmuseer har ekstra aktiviteter i efterårsferien, så kig på programmet hjemmefra.
Slotsparker er ofte åbne for alle og har lange alléer, damme og store græsplæner, hvor man gerne må sidde. Med tæppe og madkurv under armen går I først en runde om slottet. Lad børnene gå forrest ad alléen og finde det sted, hvor slottet tager sig flottest ud – dér spreder I tæppet.
Sidst på sommeren laver nogle landmænd en labyrint i majsmarken, som familier kan gå på opdagelse i. Majsen er højere end de voksne, så hold sammen, mens børnene skiftes til at vælge vej ved hvert kryds. Har I papir og blyant med, kan I tegne den rute, der til sidst fører jer ud.
Når gårdene i området holder åbent hus, kan familier se malkerobotten arbejde, sidde i en traktor og høre, hvordan kornet bliver til mel og foder. Gummistøvlerne skal på, og de mindste holdes i hånden, når de store maskiner kører. Børnene må stille landmanden ét spørgsmål hver, og på vejen hjem kan I snakke om svarene.
Udpeg en by på kortet, som ingen i familien har besøgt, og tag toget derhen en helt almindelig lørdag. Børnene holder øje med stationerne og læser skiltene højt undervejs. Når I er fremme, går I på opdagelse uden fast plan – torvet, kirken, en legeplads og et sted at spise frokost – og tager toget hjem, når benene er trætte.
Kør tidligt til en fiskerihavn, mens kutterne kommer ind og losser fangsten. Find et sted, hvor I ikke er i vejen, hold børnene et godt stykke fra kanten, og se kasserne med fisk blive løftet i land. Køb aftensmaden direkte ved havnen – gerne en fisk, børnene aldrig har smagt før.
Udsigtstårne og høje bakker giver et helt nyt blik på egnen. Tag kikkert og madpakke med derop, og prøv at finde kirketårne, vindmøller, skove og vand – og gæt, hvor langt der er til hvert sted. Fotografér udsigten mod alle fire verdenshjørner, og sammenlign med et kort, når I kommer hjem.
Fra toppen af et fyrtårn, der er åbent for besøgende, kan man se langt ud over havet og ind over land. Tæl trinnene på vej op, og hold de mindste i hånden ude på galleriet, hvor det ofte blæser. Bagefter kan I slentre langs kysten og snakke om, hvordan fyrpasseren boede derude og passede lyset hver eneste nat.
Overalt i landskabet ligger gravhøje, stendysser og runesten, og mange af dem er frit tilgængelige. Find et par stykker på et kort, og lav en tur, hvor I besøger dem efter hinanden. Behandl dem varsomt, for de er fredede, og find sammen på en historie om, hvem der blev begravet eller mindet netop her.
Færgen til en lille ø er et eventyr i sig selv, så lad bilen blive på havnen, og tag cykler eller gode sko med. Øen kan udforskes ad markveje og stier, med en is ved færgelejet og madpakken på et sted med udsigt over vandet. Tjek sejlplanen grundigt, så I ikke misser den sidste færge hjem.
Træer fra hele verden står side om side i et arboret, og i oktober lyser mange af dem i rødt, orange og gult. Lad hvert barn vælge sit yndlingstræ, læs skiltet ved stammen, og saml et nedfaldent blad med hjem til at presse. Pausen med termokanden holder I under de største kroner.
Rundt om i landet kører frivillige med gamle damptog og skinnebusser, ofte på sommerens søndage. Børnene kan se fyrbøderen skovle kul, høre fløjten og mærke, hvordan vognene rykker i gang. Kør med til endestationen, spis madpakken der, og spørg, om I må kigge ind i førerhuset, før toget kører tilbage.
Flere steder fører gangbroer af træ ud over moser og enge, hvor jorden ellers er for blød at gå på. Gør holdt ved hvert udkig, og se efter soldug, kæruld, guldsmede og fugle i sivene. Hold børnene på broen hele vejen, for mosen kan være dyb lige ved siden af, og tag gummistøvler på til stierne derhen.
Hen over sommeren holder mange vikingepladser marked, hvor folk i dragter smeder, væver og laver mad over åben ild. Gå på opdagelse mellem teltene, og find et håndværk, børnene selv må prøve, fx at flette et bånd eller slå deres egen mønt. Snak i bilen hjem om, hvordan en almindelig dag uden strøm og vandhane ville se ud.
Ved mange lufthavne er der en plads eller en bakke, hvor man kan se flyene lette og lande tæt på. Med kikkert, tæppe og madpakke kan I sidde længe og gætte, om det næste fly letter eller lander. Børnene kan tegne halerne, tælle hjulene og mærke drønet helt ned i maven, når de store maskiner suser forbi.
En voksen planlægger dagens udflugt i hemmelighed og giver kun børnene små spor: en tegning, en lyd eller et enkelt ord. Undervejs må de gætte, hvor I skal hen, og de får et nyt spor ved hvert stop. Næste gang bytter I, så børnene planlægger en mysterietur for de voksne med hjælp fra et kort.
Gamle vand- og vindmøller holder ofte åbent på særlige dage, hvor vingerne eller møllehjulet drejer, og kornet bliver malet til mel. Ved en vandmølle kan I mærke vandets kraft ved hjulet, og i en vindmølle går I op ad stejle stiger med en voksen lige bag de mindste. Køb en pose mel med hjem, og bag boller af det sammen dagen efter.
Nogle skove har en sti af træ eller stål højt oppe mellem kronerne, hvor man går side om side med fuglene. Ved hver platform er der tid til at kigge ned på skovbunden og ud over trætoppene. I oktober er farverne ekstra flotte, og de mindste kan bæres i en bæresele, hvis benene bliver trætte.
I et glaspusteri kan børnene stå tæt på og se en glødende klump glas blive til en skål eller en vase på få minutter. Hold god afstand til ovnen, og gem spørgsmålene til glaspusteren, til der er en pause i arbejdet. Nogle steder må børn selv prøve at puste en lille kugle med hjælp – en god plan på en regnvejrsdag i ferien.
Botaniske haver har ofte væksthuse, hvor I kan gå fra kaktusser i tør ørkenluft til et fugtigt og varmt rum med palmer og bananplanter. Lad børnene finde det største blad, den mærkeligste blomst og en plante, der dufter. Det er en god tur på en grå efterårsdag, for inde i væksthusene er det sommer året rundt.
Inde i mange gamle landsbykirker gemmer der sig kalkmalerier fra middelalderen med drager, djævle, engle og bibelhistorier. Gå stille ind, når der ikke er gudstjeneste eller anden handling, og se, hvem der først finder de mærkeligste væsner på vægge og hvælvinger. Mange kirker har en lille folder om billederne, som I kan læse sammen på bænken udenfor.
Jordbær i juli og æbler i oktober kan mange steder plukkes direkte fra marken og træerne, og man betaler efter vægt. Giv hvert barn en lille bakke, og vis, hvordan man vælger de modne frugter uden at hive i planten. Smag lidt på stedet, og lav marmelade eller æblegrød af resten derhjemme – en voksen tager sig af den varme gryde.
Vindmøller ser små ud fra vejen, men ved foden af en af de store er hver vinge længere end et hus er højt. Gå eller cykl ad en markvej derhen, og kom så tæt på, som hegn og skilte tillader. Lyt til susen, tæl vingernes omgange på et minut, og hold ekstra afstand i frostvejr, hvor der kan falde is ned.
Af mange middelalderborge er der kun en voldgrav, en græsklædt banke og måske et par mure tilbage. Oppe på borgbanken kan I prøve at forestille jer, hvor tårnet stod, og hvor broen gik over graven. Lad børnene tegne borgen, som de tror, den så ud, og sammenlign med informationstavlen, hvis der står en.
Ture til fods og på cykel giver tid til at snakke, se og mærke landskabet sammen. Her er idéer til ture med mening – fra kortlæsning og skattejagt til natvandring og lange madpakkepauser.
Familietip: Tjek hjelme og bremser før afgang, og planlæg altid turen efter den yngstes ben – ikke efter den ældstes.
Før turen pakker hvert barn sin egen rygsæk efter en fælles liste: vandflaske, madpakke, regnjakke, plaster og én ting, de selv vælger. Løft rygsækken, før I går – den må ikke være tungere, end barnet kan bære hele vejen. Ved første pause viser alle, hvad de har med, og den mest praktiske ting kommer på listen til næste gang.
Skatten ligger for enden af en stille cykelsti, og vejen derhen er en kæde af ledetråde. En voksen cykler ruten i forvejen og gemmer sedlerne ved bænke, skilte og broer. Familien følger sporet samlet med hjelm på og holder helt ind til siden ved hver post – og til sidst venter fx en kage i en dåse ved en bænk med udsigt.
En voksen sætter i dagslys små refleksbånd på grene langs en skovsti på et par kilometer. Når mørket er faldet på, følger familien ruten med pandelamper, og hvert bånd lyser op i lyskeglen og viser vej til det næste. Den bagerste voksne tæller flokken ved hvert kryds, og den forreste samler båndene ind, så skoven er ryddet bagefter.
Lav en plade med ni trafikskilte, før I tager af sted: vigepligt, stop, cykelsti, ensrettet og andre, I tit møder. Den, der ser et skilt, siger det højt, og ved næste stop krydses det af – men kun hvis barnet kan forklare, hvad skiltet betyder. Pladen ligger i cykelkurven, så ingen kigger på papir, mens de cykler.
Planlæg turen med tre faste pauser i stedet for ét langt stræk: frugt efter første del, madpakken ved halvvejs og noget sødt på vej hjem. Børnene vælger selv pausestederne på kortet – en bænk, en bro eller et stort træ. Når alle ved, hvornår næste pause kommer, går benene lettere, og ingen spørger »er vi der snart?«
Cykler familien sammen, kører I som en karavane: en voksen forrest, børnene i midten og en voksen bagerst. Øv faste råb, der sendes videre gennem rækken – »stop«, »bil bagfra« og »hul i vejen« – og hold en cykellængdes afstand. Træn det på en stille vej, før I tager på en længere tur, og lad børnene skiftes til at råbe.
Find egnens højeste punkt på et kort med højdekurver, og gå derop ad stier og markveje. Undervejs viser børnene på kortet, hvor kurverne ligger tæt, og mærker i benene, at det netop dér går stejlt opad. På toppen spiser I madpakken, kigger ud over landskabet og skriver højden i meter i familiens turbog.
Sæt et mål for sommeren: en cykeltur på 20 kilometer, hvor alle cykler selv. Træn op med kortere ture, og planlæg den store tur ad cykelstier og små veje med en pause cirka hver halve time. Del ruten op i etaper på kortet, og giv et klistermærke for hver etape, så de yngste kan se, hvor langt de er nået.
Solsystemet er flere steder bygget op i lille målestok langs en sti, hvor hver planet har sit eget skilt. Gå eller cykl hele vejen fra Solen og udad, og læs skiltene højt for hinanden. Børnene opdager hurtigt, at de inderste planeter ligger tæt, mens der er langt ud til de yderste – og hvor lille Jorden egentlig er.
I mange skove er vandreruterne markeret med pæle, der har en farvet ring eller pil. Vælg en rute ud fra længden på tavlen ved parkeringspladsen, og gør det til en konkurrence at spotte den næste pæl. Den, der ser den først, bestemmer, hvor næste pause skal være – og den korteste rute er fin til de mindste.
Tidligere gik folk ad kirkestier mellem landsbyerne, og mange findes stadig som markveje og trampestier. Find to kirker med fem-seks kilometer imellem, og gå fra den ene til den anden med madpakke i rygsækken. Kig ind i begge kirker, hvis de er åbne, og aftal, at nogen henter jer, eller tag bussen tilbage.
Weekendens fælles mål er 10.000 skridt til hver, talt på en skridttæller eller en mobil i lommen. Gå en tur om formiddagen og en om eftermiddagen, og tjek tallene ved hver pause. De mindste når tit målet først, fordi korte ben tager flere skridt, og så kan de heppe på de voksne det sidste stykke.
Pak cykeltaskerne til én nat væk med tandbørster, regntøj, skiftetøj og madpakke. Cykl 20-30 kilometer ad stille veje til et vandrerhjem eller en kro, og tag en anden rute hjem dagen efter. Det føles som en rigtig ferie, selvom I aldrig er mere end en dagstur hjemmefra.
Tag cyklerne med toget to-tre stationer ud, og cykl hjem ad cykelstier og små veje. Hver kilometer bringer jer tættere på hoveddøren, og bliver benene trætte, kan I stå på toget igen ved en station undervejs. Lad børnene finde ruten på kortet aftenen før og udpege et sted til madpakken.
Nedlagte jernbaner er mange steder lavet om til lange, flade stier uden biler og stejle bakker. Det gør dem oplagte til børn, der er ved at lære at cykle længere ture – men stop altid, hvor stien krydser en vej. Kig efter gamle stationsbygninger, perroner og kilometersten, og spis madpakken på en perron, før I vender om.
Søer med en sti hele vejen rundt er gode til en eftermiddagstur til fods eller på cykel. Tag tid på turen, og skriv den ned, så I kan prøve igen næste sæson. Undervejs tæller børnene broer, bænke og badebroer, og en voksen holder de mindste i hånden, hvor stien går tæt på vandet.
Hulveje er gamle vejspor, som vognhjul, heste og kvæg har slidt dybt ned i jorden gennem århundreder. De ligger tit i skovene som brede render mellem to skrænter, nogle steder med et skilt. Gå i bunden af en hulvej, og snak om, hvem der har færdedes her før jer – en bonde med kornvogn eller en kræmmer på vej til marked.
Skov, mark, eng og vand – find en rute på kortet, der kommer gennem alle fire slags landskab. I hvert landskab stopper I og lægger mærke til, hvad der er særligt: lyden, lyset, jorden under fødderne og de dyr eller planter, I ser. Til sidst stemmer alle om, hvilket landskab der var turens bedste, og hvorfor.
Faste orienteringsposter står rundt om i skovene som små pæle med en farvet top og en kode, og kortet kan ofte printes hjemmefra. Vælg fem poster, og lad børnene finde vej med kortet, mens de voksne kun hjælper, hvis I er helt på afveje. Skriv koden fra hver post ned, og se, hvor lang tid det tager at finde dem alle.
Mange steder går en sti langs kysten oppe på skrænten med udsigt over vandet. Gå et stykke ad den med madpakke og kikkert, og hold pause på bænkene, hvor havet åbner sig. Hold god afstand til kanten, som kan skride, og sørg for, at børnene går på indersiden af stien, hvor den er smal.
Lange vandreruter er ofte delt op i etaper, så I kan gå dem én ad gangen i børnenes tempo over en række weekender. Kør med to biler – én ved start og én ved mål – eller brug bus og tog. Sæt et kryds på kortet efter hver etape, og fejr det, når I en dag når rutens sidste pæl.
Hæng en lang papirstrimmel op i gangen, og skriv familiens cykelkilometer på den hen over sommeren. Sæt et mål, der passer til jer – fx afstanden hjem til bedsteforældrene – og farv et stykke af strimlen efter hver tur. Når målet er nået, inviterer I bedsteforældrene til pandekager og fortæller om turene.
Vend cyklen på hovedet, tag hjulet af og slangen ud, pump den lidt op, og find hullet ved at holde den i en balje vand og se efter bobler. Slib stedet med sandpapir, smør limen på, og vent et øjeblik, før lappen trykkes fast. Har børnene prøvet det derhjemme, kan de klare en punktering på turen – så husk lappegrejet i cykeltasken.
Små børn kan sagtens komme med på familiens cykeltur i en cykelstol eller en anhænger – altid med hjelm, også selvom de bare sidder. Kør roligt ad cykelstier og stille veje, og planlæg korte etaper med stop ved legepladser, så de små får rørt sig. Pak en ekstra trøje, for man fryser hurtigt, når man ikke selv træder.
Hver søndag efter morgenmaden går hele familien en times tur, uanset vejret. Skiftes til at vælge ruten, og lad den, der vælger, også bestemme, hvad der skal i termokanden. Efter et år har I gået omkring 50 ture sammen – og haft mange af ugens bedste samtaler undervejs.
Sport ude samler familien om noget fælles: sved på panden, grin og små sejre. Her er idéer til løb, boldspil, hjul og vand, hvor børn, forældre og bedsteforældre kan være med.
Familietip: Lav reglerne om, så alle kan være med: de mindste får forspring, de store spiller med den svage hånd, og ingen sidder over to gange i træk.
Til fodbold på tværs af generationer behøver I kun en bold, en græsplæne og fire jakker som stolper. Holdene blandes, og et mål tæller først, når bolden har været forbi både et barn og en voksen i angrebet. Forældrene må kun sparke med det ben, de ikke plejer at bruge, og bedsteforældre må stå på mål med både hænder og fødder.
Rundbold kræver kun et bat, en tennisbold og fire kegler som baser – og en park med plads. Alle slår på skift og løber så langt rundt om baserne, som de tør, mens markholdet skal have bolden ind til brænderen, før løberen når en base. De mindste må slå, til de rammer, og efter tre brændte bytter holdene plads.
Mange parker og skove har en discgolfbane med kurve af metal og et skilt ved hvert hul. Tag de frisbees, I har, og spil som i golf: færrest kast fra start til kurv vinder hullet. Skriv point på et kort, giv de mindste et par ekstra kast, og hold øje med gående på stien, før I kaster.
Ultimate spilles med en frisbee på en stor græsplæne med en målzone i hver ende. Med frisbeen i hånden står man stille og har ti sekunder til at aflevere til en holdkammerat, og holdet scorer, når nogen griber den i modstandernes målzone. Der er ingen tacklinger, så store og små kan spille på samme bane.
Tomme parkeringspladser i weekenden og brede, jævne stier uden biler er de rette steder at lære at køre på rulleskøjter. Alle har hjelm og beskyttere på knæ, albuer og håndled – også de voksne, der prøver igen efter mange år. Øv at gå som en and, falde forover på knæbeskytterne og bremse, før I kører en tur sammen.
Tidligt en weekendmorgen er der god plads på skaterbanen til begyndere på løbehjul, skateboard eller rulleskøjter. Hjelm og knæbeskyttere er en selvfølge, og hele familien viser god stil ved at vente på tur og holde sig af vejen for de øvede. Start på de laveste kanter, og lad hvert barn vise et nyt trick til sidst.
En pumptrack er en asfaltbane med bløde bakker og doserede sving, hvor man kommer frem ved at pumpe med kroppen i stedet for at træde. Mange kommuner har bygget en, og den kan bruges på cykel, løbehjul og løbecykel. Kør i samme retning som de andre, én ad gangen ind på banen, og hav altid hjelm på – også de voksne.
Langs løbestien i skoven står der ofte stationer med bomme, stammer og skilte med øvelser – en motionsbane, hele familien kan bruge. Løb eller gå mellem stationerne, og lav øvelserne sammen i hvert sit tempo, mens de mindste tæller højt for de voksne. Tag tid på hele runden, og se, om familien kan slå tiden, næste gang I kommer.
Flere parker og skolegårde har en boulderblok: en lav klatresten med farvede greb og blødt underlag. Klatr på skift, mens en voksen står klar under den, der klatrer, og hold et par meter fri plads til siden. Hver farve er en rute, og det er sjovt, når børnene udfordrer de voksne på en rute, de selv har klaret.
Et friluftsbad er et godt sted at øve svømning under åben himmel, med bassiner i flere dybder og plads til leg. Lav små udfordringer: svøm en bredde, dyk efter en ring eller flyd på ryggen i ti sekunder. En voksen er altid i vandet eller lige ved kanten hos de børn, der ikke er sikre svømmere – også selvom der er livredder.
Er børnene trygge i bassinet, kan I prøve at svømme i havet eller en badesø en rolig dag. Svøm parallelt med kysten, hvor I kan bunde, aldrig ud mod dybet, og lad en voksen svømme ved siden af hvert barn hele vejen. Tæl svømmetag mellem to faste punkter på land, og gå op, så snart nogen begynder at fryse.
Stil kegler op i to afstande på græsset: en tæt på til de mindste og en langt ude til de største. Hvert hold har en paprulle som stafetpind, og hver løber rundt om sin egen kegle og afleverer til den næste. Holdene sættes sammen af alle aldre, og de voksne må gerne løbe baglæns for at gøre det tæt.
Løbebanen og sandgraven ved skolen eller stadion er alt, hvad familiens egen atletikdag kræver. Konkurrér i sprint, længdespring og kast med en tennisbold, mål resultaterne med et målebånd, og skriv dem i en tabel med en kolonne til hver. Gentag dagen om et år, og se, hvem der har forbedret sig mest – det er sjældent de voksne.
Vælg en rundstrækning på en til to kilometer i parken eller rundt om en sø. De langsomste starter først, og de hurtigere sendes af sted med passende mellemrum, så alle når i mål omtrent samtidig. Vinderen starter lidt senere næste gang, og hele familien hepper på den sidste over stregen.
Tre gange om ugen går I en tur sammen, hvor I skiftevis løber et minut og går to. Hver uge bliver løbestykkerne lidt længere, og efter otte-ti uger kan de fleste løbe fem kilometer uden pause. Hold tempoet så roligt, at I kan snakke, og fejr målet med en løbetur, hvor alle får en hjemmelavet medalje.
Svøm, cykl og løb – en mini-triatlon med distancer, der passer til hver i familien. Start med et par baner i friluftsbadet med en voksen ved kanten, cykl derefter med hjelm ad stier uden biler, og løb det sidste stykke hjem. Hav tørt tøj og en madpakke klar i skiftezonen, og hæng et diplom op til alle, der gennemfører.
Betonbordene i parken eller skolegården er ofte ledige en søndag, og et bat til hver og et par bolde er nok. Spil »rundt om bordet«, hvor alle løber rundt og slår ét slag ad gangen, og den, der misser, er ude. De to sidste spiller finale til tre point, og så begynder en ny runde med alle.
Skolegårdens kurv er ofte ledig i weekenden, og basket med hold af én voksen og ét barn giver lige kampe. Børnene må gå med bolden, mens de voksne skal drible, og kurve scoret af børnene tæller tre point. Spil til 15, og byt partnere, så alle har spillet med alle.
Afmærkede mountainbikespor findes i skove over hele landet, og de letteste passer til børn med lidt cykelerfaring. Vælg den korteste og nemmeste rute, hav hjelm og handsker på, og lad den mest erfarne køre forrest. Stop før hver nedkørsel, så alle kan se, hvordan den skal tages, og træk hellere et stykke end at tage chancer.
Spænd en slackline ud mellem to tykke træer i parken, lavt nok til at man trygt kan træde af. Første øvelse er at stå på linen med en hånd på en voksens skulder, og derefter tæller I, hvor mange skridt hver kan tage alene. Læg et håndklæde om stammerne for at skåne barken, og gør det til en fast udfordring på parkturen.
Sandet på en beachvolleybane er blødt at kaste sig i, og banerne ligger tit i parker og ved strande. Spil med en let bold, og lad begyndere gribe den og kaste den over nettet, mens de øvede skal slå. Første hold til 15 vinder sættet, og holdene bytter side, når et af dem når 8.
Multibanen i kvarteret er god til hockey, fordi de lave hegn holder bolden inde på banen. Brug plastikstave og en tennisbold, og aftal, at staven altid holdes under knæhøjde. Spil perioder på fem minutter, og bland holdene på ny ved hver pause, så børn og voksne kommer til at spille med hinanden på kryds og tværs.
Mandag fodbold, tirsdag frisbee, onsdag rundbold – i en ferieuge får hver dag sin egen sport, valgt af en ny i familien. Den, der har valgt, forklarer reglerne og står for opvarmningen. Sidst på ugen stemmer I om, hvilken sport familien skal blive ved med – og hvilken der var sjovest at se de voksne prøve.
Korthulsbaner med få og korte huller er ofte åbne for begyndere uden medlemskab, og køller kan som regel lånes eller lejes. Spil sammen i en lille flok, og giv børnene lov til at starte tættere på hullet. Lær dem at stå stille og vente, mens andre slår, og tæl kun slag, hvis det gør det sjovere.
Paddleboards kan lejes ved mange søer og strande, og på helt stille vand kan selv børn hurtigt komme op at stå. Alle har redningsvest på, og en voksen er altid på vandet lige ved siden af de mindste. Begynd på knæ, rejs jer langsomt op med blikket fremad, og bliv tæt på land, hvor I kan bunde.
Telt i haven, en nat i shelteret og aftensmad over bål giver familien oplevelser, der huskes længe. Idéerne spænder fra den første nat ude til den store tur.
Familietip: Tag den første overnatning i haven – så er der kort til toilettet og til dynen, hvis natten bliver for lang.
Slå teltet op på plænen, mens det er lyst, og lad børnene selv rede op med liggeunderlag, sovepose og bamse. Aftenen går med kortspil i lommelygtens skær og en kop kakao, inden lynlåsen lukkes. Aftal på forhånd, at man gerne må liste ind i sin egen seng – næste gang holder man måske hele natten.
Mange skove har shelters, som alle må bruge – nogle bookes på forhånd, andre går efter først til mølle. Pak soveposer, liggeunderlag, pandelamper og mad til aften og morgen, og vær fremme i god tid før mørket. En voksen passer bålet på bålpladsen, og alle får en ekstra trøje med i soveposen, for natten bliver koldere, end man tror.
En lun sommernat kan I sove helt uden telt. Brug en presenning på græsset mod fugten, og læg liggeunderlag og soveposer side om side ovenpå, så alle kan se op. Følg himlen, mens den skifter fra blå til mørk, og tæl de første stjerner, inden øjnene falder i. Dug i håret og fuglesang ved daggry hører med.
Spænd hængekøjen op mellem to solide træer med brede stropper, der skåner barken – og ikke højere, end man kan sidde i den med fødderne på jorden. Et liggeunderlag i køjen holder kulden væk nedefra. Lig på skrå, så ryggen bliver lige, og tag gerne en eftermiddagslur som prøve, før I går efter hele natten.
Der findes primitive teltpladser i mange skove og på landet – ofte med bålplads, et das og en vandpost, men ellers ingenting. Bær alt fra bilen eller cyklen, slå teltet op i læ, og lad børnene samle brænde, mens en voksen gør bålet klar. Undersøg reglerne for pladsen på forhånd, og tag alt affald med hjem igen.
Bland mel, bagepulver, salt, olie og vand til en blød dej hjemme, og pak den i en pose. Ved bålet triller børnene små kugler og trykker dem flade med hænderne. Panden passes af en voksen, og brødene bages et par minutter på hver side over gløderne, til de har brune pletter. Spis dem lune med smør eller ost.
Rebet er rygraden: spænd det stramt mellem to træer i hoftehøjde, kast presenningen over, og hold den ene side nede med pløkker, så ryggen vender mod vinden. Lær børnene et dobbelt halvstik undervejs. Under taget kan I spise madpakken tørt, selv når det regner – og bagefter skal alle knuder løses igen.
Før teltet kommer op, går hele familien på opdagelse efter det bedste sted. Jorden skal være jævn og uden rødder og sten, der må ikke hænge døde grene over hovedet, og en lavning kan blive til en sø, hvis det regner. Lad hver især pege på et forslag og forklare hvorfor – og stem så om, hvor lejren skal ligge.
Saml birkebark, tørre kviste i tre tykkelser og nogle stykker kløvet brænde, før den første tændstik strøges. Byg et lille tipi over barken, tænd i læ af kroppen, og læg tykkere pinde på, efterhånden som ilden tager fat. En voksen styrer bålet, og det tændes kun, hvor det er tilladt. Til sidst slukkes gløderne med vand, til intet syder.
Når alt er vådt, er forberedelsen det halve: birkebark og tændstikker i en tæt pose hjemmefra. Kviste, der hænger fri af jorden, er tørrere end dem i skovbunden, og en voksen kløver våde pinde, så den tørre kerne kommer frem. Hold tændbunken under en presenning på bålpladsen, til flammerne har fat – et bål i regnvejr er hele holdets sejr.
Offentlige bålpladser i skoven har ofte borde, bænke og brænde, der må bruges. Pak kurven med pølser, brød, grøntsager og en gryde til kakao, og cykl eller gå derud efter morgenmaden. Mens en voksen holder ilden, finder børnene de bedste stegepinde, og resten af dagen kan bruges på at bygge, klatre og udforske skovbunden.
Et bålfad på fliser eller grus gør haven til en lejrplads uden at forlade matriklen. Tjek kommunens regler og vindretningen, hav en spand vand klar, og lad en voksen være bålmester hele aftenen. Træk havestolene i en rundkreds, rist brød og frugt på spyd, og bliv siddende, til gløderne lyser rødt i mørket.
Æggekage er klassisk bålmad, der kun kræver én pande. Børnene slår æggene ud i en skål, pisker dem med lidt mælk, salt og peber og klipper purløg i med en saks. Over gløderne steger en voksen baconen i panden, hælder æggemassen over og lader den stivne ved kanten af bålet. Spis den direkte fra panden med rugbrød og tomat.
Hver laver sin egen pakke: en skive laks eller en pølse, tynde kartoffelskiver, majs, peberfrugt, en klat smør og lidt salt, foldet tæt ind i to lag sølvpapir. Navnet skrives med tusch udenpå. Pakkerne ligger en halv times tid i gløderne og vendes af en voksen med grilltang – åbn dem forsigtigt, for dampen er meget varm.
Skær toppen af appelsinerne, og skrab frugtkødet ud med en ske – det kan spises med det samme. Fyld skallen halvt op med kagedej, sæt toppen på igen som låg, og pak det hele ind i sølvpapir. Efter cirka 20 minutter i gløderne fisker en voksen kagerne ud med en tang, og de dufter af appelsin helt ind i midten.
Bananen skæres op på langs gennem skrællen af en voksen – ikke hele vejen igennem – og børnene trykker stykker af chokolade ned i sprækken. Rul den ind i sølvpapir, og læg den i kanten af gløderne i 5–10 minutter. Når chokoladen er smeltet, spises bananen direkte fra skrællen med en teske, og der er næsten ingen opvask.
Med et stormkøkken og sprit får I varm mad, også hvor bål ikke er tilladt. Øv jer i haven med pasta i den ene gryde og en færdig tomatsauce i den anden, mens børnene dækker op på et tæppe. Køkkenet skal stå fladt og i læ, og kun en voksen tænder og fylder sprit på – altid først, når brænderen er helt kold.
Dagens første halve time foregår udenfor: de voksne med kaffe, børnene med kakao fra termokanden og et tæppe om skuldrene. Sæt jer på trappen, i teltåbningen eller på en træstub, og lyt til alt det, der vågner omkring jer. Del en bolle eller en skive rugbrød, og læg sammen planen for dagen.
Lommelygterne lægges i soveposerne, før mørket kommer, så de er lette at finde igen. Sluk så alt lys, og sid stille i ti minutter, mens øjnene vænner sig til mørket – det er overraskende, hvor meget man kan se. Lyt efter nattens lyde, aftal, at ingen går alene på toilet, og lad den mindste vælge, hvem der skal ligge ved siden af.
Vælg et mål på kortet – en sø, en lysning eller et vejkryds – og læg kompasset, så kanten går fra jer til målet. Drej skiven, til dens linjer peger mod nord på kortet, og hold så kompasset fladt foran maven, mens I drejer jer, til nålen ligger i pilen. Gå mod et træ i den retning, gentag, og byt rolle som navigatør.
Stik en lige pind i jorden i solen, og læg en sten, hvor skyggen ender. Vent et kvarter, og læg en sten ved den nye spids. Linjen fra første til anden sten peger mod øst – stiller I jer med den første ved venstre fod og den anden ved højre, kigger I nogenlunde mod nord. Et kompas afslører, hvor tæt I kom.
Hassel og pil giver de bedste grillpinde: en frisk, tommelfingertyk gren på cirka en meter, fra egen have eller med lov fra ejeren. Børnene sidder ned og snitter altid væk fra kroppen med en kniv med lås, mens en voksen sidder ved siden af. Spids den ene ende, og skrab barken af det stykke, der skal holde maden over bålet.
Om natten forsvinder varmen hurtigt, også om sommeren. Lær børnene de tre lag: uld inderst, en fleece eller uldtrøje i midten og en vind- og vandtæt jakke yderst. Skift til tørt tøj og hue, før I kryber i soveposen, og læg morgendagens tøj i bunden af posen – så er det lunt at tage på, når I vågner.
Klip et stykke pap til en tavle, og skriv lejrens job på: vandhenter, brændesamler, kokkens hjælper, opvasker og lygtepasser. Hver får en tøjklemme med sit navn, og ved hvert måltid rykker klemmerne én plads. Bålet hører altid til en voksen, men resten er børnenes ansvar – og lejren fungerer, fordi alle bidrager.
Inden I går hjem, er det hele familiens opgave, at stedet ser ud, som om ingen har været der. Hæld vand på bålet, rør rundt, og hæld igen, til asken er kold at holde hånden over. Saml alt affald – også appelsinskræller og små stykker sølvpapir – og giv hver især en ting at tjekke: pløkker, snore, krus og lommelygter.
Fugle ved foderbrættet, biller i bedet og frøer i dammen gør børn nysgerrige på livet tæt på. Her er idéer til at kigge, lytte og passe på dyrene.
Familietip: Hav en lup, en hvid skål og en notesbog klar i en pose ved havedøren – og sæt altid dyrene tilbage, hvor I fandt dem.
Hæng en foderkugle uden plastnet op et par meter fra vinduet, så I kan følge med fra køkkenbordet. Hold dagbog over de fjerklædte gæster: dato, art, antal og hvad de laver. Efter et par uger kan børnene kende musvit fra blåmejse og ved, hvornår på dagen der er mest trafik ved foderet.
Søm en bundplade og et lille tag sammen af brædderester, og sæt en lav kant rundt, så frøene ikke blæser ned. Børnene hamrer, mens en voksen holder og saver. Sæt brættet på en pæl et par meter fra nærmeste busk, så fuglene har skjul tæt på, men kattene ikke kan snige sig ind, og fyld op med solsikkekerner og havregryn.
Byg kassen af ubehandlede brædder, og lad en voksen bore et hul på 28 millimeter til blåmejsen eller 32 til musvitten. Hæng den 2–3 meter oppe med hullet mod øst eller nord, så middagssolen ikke bager. Kassen skal op inden marts, og når fuglene bygger rede, kigger I kun fra afstand – i oktober gøres den ren.
Sæt et æggeur på en halv time, og tæl fuglene i haven eller fra altanen. Tricket er kun at skrive det højeste antal af hver art, I ser på én gang – så tæller I ikke den samme solsort fem gange. Gentag tællingen samme weekend hvert år, og se, hvilke arter der kommer, og hvilke der bliver væk.
En morgen i maj begynder fuglene at synge, længe før resten af kvarteret vågner. Stil vækkeuret til lidt før solopgang, tag tæpper og en termokande med ud på trappen, og sid helt stille. Solsorten er ofte blandt de første, og en efter en falder andre stemmer i – hvor mange forskellige kan I skelne, før solen er oppe?
Tag på tur til en sø, en fjord eller et fugletårn med en kikkert pr. to personer og en lille fuglebog. Vis børnene, hvordan man først finder fuglen med øjnene og derefter løfter kikkerten uden at kigge væk. Skriv arterne ned undervejs, og giv et point for hver ny – også de almindelige ænder tæller.
I september og oktober trækker fuglene sydpå, og himlen bliver et skue for hele familien. Lyt efter gæssenes snak, før I ser dem i lange V-formationer, og kig efter svaler, der samler sig på ledningerne. Ved marsk og fjord danser stærene i flokke på mange tusind ved solnedgang – stå stille, og se, hvor de lander.
Saml de fjer, I finder på gåturen, og tape dem ind i et hæfte med dato og fundsted. Prøv at gætte fuglen: den sorte med blåt skær fra skaden, den hvidplettede fra flagspætten, den lille grå dun fra duen. Rør aldrig ved døde fugle, og vask hænder, når I kommer hjem. Med tiden bliver hæftet en lille fuglebog over kvarteret.
Lær fem almindelige havesommerfugle at kende en solrig dag: den gule citronsommerfugl, dagpåfugleøjet med de store øjepletter, den orange nældens takvinge, den sorte admiral med røde bånd og den hvide kålsommerfugl. Gå en runde i haven eller langs vejkanten, og giv et point for hver. Hvem finder alle fem først?
Sorte, piggede larver sidder ofte i klynger på brændenælderne sidst i juni. Tag tre-fire stykker med i et stort glas – med havehandsker på – sammen med friske nælder, og bind et stykke stof over med en elastik. Giv nye blade hver dag, se dem forpuppe sig, og slip sommerfuglene fri ved nældepletten, hvor I fandt larverne.
De røde skovmyrer i nåleskoven bygger tuer, der kan blive over en meter høje. Sæt jer på hug et par skridt fra tuen, og se de travle myreveje: hvad slæber de hjem – en nål, en bille, et frø? Tæl, hvor mange der passerer en pind på et minut, men rør hverken tue eller myrer – de forsvarer sig med en syre, der svier.
Grav et rent plastbæger ned i bedet, så kanten flugter med jorden, og læg et par blade i bunden. Et stykke bræt på fire små sten over hullet holder regnen ude. Næste morgen kigger I med lup på, hvem der er faldet i: løbebiller, bænkebidere og edderkopper. Slip dem fri samme sted, og tag bægeret op igen.
Hold en lys paraply omvendt under en gren, og bank et par gange på grenen med en pind. Ned i paraplyen falder et helt lille samfund: edderkopper, bladlus, mariehøns, larver og måske en tæge. Kig på dem med lup, tæl, hvor mange slags der var, og ryst dem forsigtigt tilbage på busken. Er der flere eller færre på det næste træ?
Bøj en ståltrådsbøjle til en ring, og sy eller tape et gammelt pudebetræk fast – så har I en ketsjer. Stryg den frem og tilbage gennem højt græs en solskinsdag, og tøm fangsten ud på et hvidt viskestykke. Græshopper, cikader, små biller og edderkopper kommer til syne, og når I har kigget, går de alle tilbage i græsset.
Lune aftener i april kan dammen være fyldt med kvæk og knurren. Gå derhen i tusmørket, sæt jer stille på bredden med en voksen tæt ved vandet, og lyt. Med lommelygten finder I måske frøernes øjne i vandkanten eller klumper af frøæg mellem planterne. Kig så meget, I vil, men lad alt blive i vandet – frøer og tudser er fredede.
Knopsvanerne svømmer rundt med deres grå unger i maj og juni på mange søer og i parkernes damme. Fra en bænk ved bredden kan I følge familien: hvem svømmer forrest, og hvornår kravler ungerne op på en af forældrenes ryg? Hold god afstand – svaner forsvarer deres unger kraftigt – og lad brødet blive hjemme, for det er ikke godt for fuglene.
Varme sommerdage patruljerer guldsmedene frem og tilbage over søer og åer som små helikoptere. Find et sted på bredden, hvor I kan sidde roligt sammen med en voksen, og læg mærke til farverne: blå, grøn, rød og gylden. Fang dem ikke – vingerne er skrøbelige – men tag gerne et billede af dem, der lander på sivene.
Duggen afslører alle haveedderkoppernes net en stille morgen i september eller oktober. Gå en runde ved hækken og hegnet, før solen tørrer dem, og tæl, hvor mange I finder. Mangler der dug, kan en forstøverflaske med vand få et tørt net til at glimte. Korsedderkoppen sidder ofte midt i sit hjul – kig tæt på, men lad nettet hænge.
Afklippede grene, visne blade og et par sten bliver til en kvasbunke i en stille krog af haven, gerne under en busk. Med tiden flytter bænkebidere, biller, tudser og måske et pindsvin ind. Løft forsigtigt i kanten en gang om måneden for at se, hvem der bor der, men lad bunken være i fred om vinteren, hvor dyrene sover.
Pindsvin vandrer langt hver nat og skal kunne komme fra have til have. Efter aftale med naboen saver en voksen et hul på cirka 13 × 13 centimeter nederst i hegnet, og ved siden af stilles en flad skål vand – aldrig mælk, det tåler pindsvin ikke. Et lag mel på en flise ved hullet viser næste morgen, om nogen har været forbi.
Bier, humlebier og sommerfugle bliver tørstige på varme dage, men de kan drukne i en dyb skål. Fyld en underskål med småsten, og hæld vand på, så toppen af stenene stikker op som små øer. Stil den i solen tæt på blomsterne, fyld op hver morgen, og se, hvem der lander for at drikke.
Når det er blevet mørkt, lever haven et helt andet liv. Med rødt silkepapir for lommelygterne forstyrrer I dyrene mindre, mens I går langsomt rundt: snegle på fliserne, natsværmere ved lampen og måske et pindsvin under hækken. Holder I lygten helt op ved øjnene, glimter edderkoppernes øjne i græsset som små dråber. Kig, men rør ikke.
Rådyr og harer kommer ud på markerne, når dagen går på hæld. Find en plads i skovbrynet med vinden i ansigtet, så dyrene ikke får færten af jer, og sid helt stille på et siddeunderlag. Hvisk, del kikkerten, og tæl dyrene, efterhånden som de dukker op. Bliv på jeres plads, og lad dem være i fred, når I går hjem.
Fårene bliver klippet i maj og juni, og mange fårelaug og gårde inviterer familier med på klippedagen. Se klipperen tage pelsen af i ét stort stykke, og mærk den fedtede uld – fedtet hedder lanolin og bruges i håndcreme. Lammene bræger bagefter efter deres nyklippede mødre, som de et øjeblik ikke kan genkende. Vask hænder, før madpakken kommer frem.
Mange lokale biavlere viser gerne bistaderne frem, især på åbne dage om sommeren. Iført dragt og slør kan børnene se tavlerne med honning, larverne og bierne, der danser for at fortælle om blomster. Følg biavlerens anvisninger, bevæg jer roligt, og smag bagefter honning fra blomsterne omkring jer. Er nogen allergisk over for stik, holder de afstand.
Når lyset vender, og haven vågner, er der nyt at opdage hver uge: de første blomster, svalerne, årets første cykeltur og pytterne efter en aprilbyge.
Familietip: Stil gummistøvler, regntøj og en lille spand ved døren fra marts – forårsvejret skifter hurtigt, og de bedste opdagelser gøres ofte lige efter en byge.
Hæng et ark på køleskabet med overskriften »Første gang i år«, og skriv datoen, hver gang foråret viser sig: den første erantis, den første citronsommerfugl, den første svale og den første dag i bare ben. Børnene holder øje på vej til skole, de voksne i haven. Gem arket, og sammenlign med næste forår.
Allerede i februar stikker vintergækkerne de hvide hoveder frem under hække og gamle træer. Gå på jagt i haven, langs diger og i parken, og læg mærke til, hvor de kommer først – ofte på et lunt sted mod syd. Pluk kun i jeres egen have, og skal der bruges en til et gækkebrev, så tag én og ikke en hel buket.
En solrig dag i marts summer de første store humlebier lavt over plænen. Det er dronninger, der har sovet vinteren over og nu søger et sted til deres bo. Følg en på afstand, og se, hvor den undersøger: en musegang, et hul under en sten, en græstue. Lad visne blade og en vild kant blive i haven – det er deres boligmarked.
Sidst i april bliver bøgeskovens bund hvid af anemoner, før træerne får blade. Pak madpakken, og gå en tur, hvor I lægger mærke til, hvordan lyset falder gennem de nøgne grene. Med lidt held finder I også gule anemoner og blå leverurter. En lille buket til køkkenbordet er i orden, men rødderne bliver i jorden.
Omkring 1. maj springer bøgen ud – nærmest på én nat. Bind et bånd om en lav gren på et bøgetræ, og kig til knopperne hver anden dag fra midten af april, til de lysegrønne blade pludselig folder sig ud. Når en voksen har set, at det er bøg, kan I smage de helt nye blade – bløde og let syrlige.
Køerne kommer på græs efter en vinter i stalden, og så springer og danser selv de tungeste dyr rundt på marken. Mange økologiske gårde inviterer til det en søndag i april, og nogle steder kan man følge det fra vejen. Tag gummistøvler og madpakke med, og stå et skridt fra hegnet – der kan være strøm i tråden.
Fugle, der flyver ind i samme busk med strå i næbbet, er ved at bygge rede. Følg med i kikkert fra vinduet eller en bænk, så I ikke kommer nærmere. Går man helt hen til reden, kan forældrene opgive den, så aftal, at den kun ses på afstand. Når ungerne er klækket, kan I tælle, hvor tit der kommer mad.
I april vender landsvalerne hjem efter en lang rejse sydfra, og det er en sport at være den første, der ser dem. Gå forbi en gård, en stald eller en åben carport, hvor de plejer at bygge rede, og kig efter den lange, kløftede hale. Skriv datoen ned – og se, om de kommer på samme tid næste år.
Gør haven klar til sæsonen en lørdag, hvor alle har et ansvar: én river blade af plænen, én fejer terrassen, én vasker havemøblerne, og én tømmer de gamle krukker. Lad en bunke visne blade blive liggende i et hjørne til insekterne. Sæt musik på, og slut af med boller på den nyfejede terrasse.
Stedmoderblomster tåler en nattefrost og er blandt de første blomster, der kan stå ude om foråret. Lad børnene vælge farver i planteskolen, og plant dem sammen i krukker ved hoveddøren: jord i, et hul til hver plante, tryk let og vand. Nip de visne blomster af, så kommer der nye helt hen til sommer.
Plænen har ofte bare pletter efter vinteren – under gyngen, foran målet og der, hvor trampolinen stod. Rids jorden op med en rive, drys græsfrø ud, og tryk dem ned med fødderne i små trip. Læg et par grene over mod fuglene, vand hver dag, og hold konkurrence om, hvem der først ser de grønne spirer.
Gøgen kommer hjem sidst i april, og dens kuk kan høres langt over skovbryn, enge og rørskove. Gå en morgentur, hvor I lytter efter den, og skriv datoen ned, når det første kuk lyder. Efter gammel tro skal man ryste pengene i lommen, når man hører gøgen første gang – så mangler man ikke penge resten af året.
Grav en murerbalje ned i et solrigt hjørne af haven, helt i niveau med græsset, og læg sten og en skrå gren i, så dyr kan kravle op. Fyld den med regnvand, og plant en vandplante eller to. Efter få uger kommer skøjteløbere og vandkalve – og måske en frø. Er der små børn i huset, lægges et net over.
Årets første cykeltur behøver ikke være lang: en halv times runde ad stille veje og stier er nok. En voksen kører forrest og en bagerst, og alle har hjelm på. Undervejs skal I finde fem forårstegn – lam på en mark, en blomstrende busk, en vibe over pløjejorden. Slut ved en bænk med madpakke, og aftal næste tur.
Klip tynde, smidige birkegrene i haven, og bøj dem til en ring, som bindes sammen med ståltråd. Flet flere grene ind, til kransen er tæt, og pynt med fjer, gule bånd og små trææg. Hæng den på hoveddøren eller lågen, så alle, der går forbi, kan se, at påsken er på vej.
Byg små reder af mos fra plænen, tørt græs og kviste rundt i haven påskelørdag – eller lad børnene bygge dem selv. Om natten lægger påskeharen et par æg i hver rede, og påskemorgen går jagten i gang. Hvem finder først sin egen? Læg bagefter rederne i et hjørne af bedet, hvor fuglene kan hente materialer til deres egne.
Stil jer med ryggen til solen en klar eftermiddag, og sæt haveslangen på den fineste forstøvning. Sprøjt vandet op foran jer, og flyt strålen, til regnbuen dukker op i dråberne – den står altid lige modsat solen. Kan I få den til at blive dobbelt? Næste gang en byge driver forbi i solskin, ved børnene præcis, hvor de skal kigge.
Efter en forårsbyge tegner I en kridtstreg rundt om en stor pyt i indkørslen eller på fliserne. Kom tilbage hver time, og tegn en ny streg – pytten skrumper, efterhånden som sol og vind tager vandet. Hvor lang tid går der, før den er helt væk? Prøv samtidig med en pyt i skyggen, og se forskellen.
Pluk et par hundrede gule mælkebøttehoveder et sted langt fra veje og hundeluftning – en god opgave for små fingre. Derhjemme koges blomsterne med vand og citron, trækker natten over, sies og koges op med sukker til en tyk, gylden sirup. En voksen passer gryden, og siruppen smager godt på pandekager og yoghurt.
Unge brændenælder er bløde og fulde af smag i april og maj. Tag havehandsker på, og pluk kun de øverste fire blade på hver plante et sted langt fra vejen. Hjemme skylles de og koges med kartofler, løg og bouillon, og en voksen blender suppen grøn og glat. Et halvt hårdkogt æg i hver tallerken gør den klassisk.
Ved forårsjævndøgn omkring 20. marts er dag og nat lige lange. Sæt et kosteskaft i parasolfoden samme sted på terrassen, og tegn med kridt, hvor skyggen ender, når solen står højest midt på dagen. Gentag det hver måned frem til midsommer, og se skyggen krympe, efterhånden som solen kommer højere op.
Rapsmarkerne lyser gule i maj, og en sød duft af honning hænger over markvejene. Find en mark i nærheden, og hold jer på vejen eller i kanten – afgrøden må ikke trampes ned. Lyt efter bierne i blomsterne, tæl, hvor mange I ser på ét minut, og tag et billede af hele familien foran det gule hav.
Den første rigtig lune forårsdag bærer alle deres dyne og hovedpude ud og hænger dem over tørresnoren eller gelænderet. Måtterne fra gangen bankes med en tæppebanker eller en kost, og de mindste tæller slagene. Om aftenen dufter sengene af sol og frisk luft – en gammel skik, der gør forårsrengøringen til en fælles begivenhed.
Kirsebær-, æble- og pæretræerne blomstrer i maj i parker, alléer og haver. Find et træ i fuldt flor, bred tæppet ud under det, og spis frokost under en himmel af hvide og lyserøde blomster. Lyt efter humlebierne, der summer i kronen, og lad de mindste fange kronbladene, der daler ned som sne.
Påskeliljerne står i fuldt flor i april, og haven kan godt undvære en håndfuld. Børnene knækker stilkene helt nede ved jorden, binder små buketter med snor og skriver et kort med en påskehilsen. Ring på hos en nabo, der bor alene, eller hos de ældre for enden af vejen – overraskelsen varmer mindst lige så meget som blomsterne.
Sommeren i haven og kvarteret byder på lange lyse aftener, vand, is og sankthans – og de varme uger derhjemme kan blive en ferie i sig selv.
Familietip: En kurv med solcreme, vanddunke og kasketter ved terrassedøren gør det let at komme ud, så snart lysten melder sig.
Sæt jer sammen den første aften i sommerferien, og skriv 20 ting, I vil nå inden skolestart: morgenmad i haven, bare tæer i regnvejr, en solnedgang, en vandbane. Alle får lov at vælge nogle af punkterne. Hæng listen op ved bagdøren, og sæt kryds med hver sin farve, efterhånden som I når dem.
Gamle tagrender, plastrør og afskårne flasker bliver til en vandbane, der snor sig fra rutsjebanen over havestolene og ned i en balje. Byg med tape og strips, og sæt haveslangen i toppen. Send bark, kork og gummiænder af sted, og flyt rørene, til vandet løber hele vejen – måske med et vandfald midt på. Når legen er slut, tømmes baljen.
Med en tom plastflaske og haveslangen bygger I jeres egen sprinkler. En voksen prikker 20–30 små huller i flasken med en spids saks, og halsen tapes tæt om enden af slangen. Hæng den i en gren, eller læg den i græsset, skru op for vandet, og lad børnene løbe igennem i badetøj – plænen får vand samtidig.
Stil frugt, yoghurt, saft, bær og isforme frem på havebordet, og lad hver især blande sin egen is – lagdelt, stribet eller med hele hindbær indeni. Skriv navne på pindene, og lad isene fryse til næste dag. Så holdes der smagetest i skyggen med point for farve, smag og det bedste navn.
Sankthansheksen bygges af gammelt tøj stoppet med halm eller avispapir, et hoved af et gammelt pudebetræk og en kost i hånden. Børnene bestemmer ansigt, hår og hat. Bær hende hen til kvarterets fælles bål, hvor de ansvarlige voksne sætter hende op – og find en plads på tæppet med god afstand, når flammerne tager fat.
Kvarterets sankthansbål er en af sommerens bedste aftener at være mange sammen. Kom i god tid med tæppe, madkurv og en trøje til, når solen går ned, og find en plads i sikker afstand fra bålet. Lyt til båltalen, syng med på de kendte sange, og bliv, til kun gløderne er tilbage i den blå nat.
Omkring midsommer bliver det aldrig rigtig mørkt herhjemme. Gå en tur sent på aftenen, når de mindste ellers skulle sove, ad stier og veje, I kender godt. Læg mærke til, hvordan himlen mod nord bliver ved med at lyse, og hvordan dufte og lyde skifter, når haverne bliver stille. Går turen langs en vej, har den forreste voksne refleksvest på.
Små grønne prikker lyser i græsset langs skovbryn og grøftekanter sidst i juni og først i juli. Det er sankthansormens hunner, der tænder deres lys for at lokke hannerne til. Gå derud ved 23-tiden, når det er så mørkt, som det bliver, og hold lommelygten slukket. Kig så tæt på, I vil, men lad dem ligge i græsset.
Udfordringen er enkel: i syv dage spiser I aftensmad udenfor, uanset vejret. En aften i haven, en i parken, en på trappen og en på tæppet under træet – med regntøj, hvis det bliver nødvendigt. Hver i familien vælger menu og sted én aften. Lav en hitliste over ugens bedste spisesteder, og hæng den på køleskabet.
En ren pizzabakke bliver til en solovn, når en voksen skærer en klap i låget. Beklæd klappen med sølvpapir, stræk husholdningsfilm over hullet, og læg sort papir i bunden. Stil ovnen i solen en varm dag med klappen vinklet, så lyset kastes ind – efter en times tid smelter chokolade på en kiks. Så har børnene set solens kraft med egne øjne.
Varme eftermiddage er som skabt til bilvask med hele familien. Fyld spande med lunkent vand og lidt miljømærket bilsæbe, og fordel opgaverne: de mindste tager fælgene, de store dørene, og en voksen står på en skammel og klarer taget. Skyl efter med haveslangen – og bliver nogen våde undervejs, er det en del af planen.
Hvidkløveren blomstrer i plænen hele sommeren, og et sted mellem tusindvis af trekløvere gemmer der sig måske et firkløver. Læg jer på maven, og gennemsøg et lille felt ad gangen med fingrene – det kræver tålmodighed og skarpe øjne. Et fund presses i en tyk bog og kan blive et lykkekort til bedstemor.
Kirsebærrene hænger mørkerøde på træerne i juli i mange haver – også hos naboer, der gerne deler. Børnene plukker fra de nederste grene, og en voksen står på stigen, mens en anden holder den. Spis de første med det samme, udsten resten med et sugerør, og frys dem i poser til sauce på julens risalamande.
Har haven overskud af blomster, kan børnene binde små buketter og stille dem i glas på et bord ved fortovet. Lav et skilt i stærke farver, og sæt en kasse til betaling ved siden af – den klassiske bod, der bygger på tillid. Pengene kan gå til is eller til en god sag, som børnene selv vælger.
Nyplantede træer på vejen har det svært i en tør sommer, hvor rødderne endnu ikke når dybt ned. Fyld spande og vandkander, og giv hvert træ to-tre spande en gang om ugen, når det ikke har regnet. Hæld langsomt ved foden af stammen, så vandet siver ned til rødderne – og se de slatne blade rette sig igen.
Kryber termometeret over 25 grader, kan dagen planlægges som i sydlige lande. Brug den kølige morgen til de aktive ting, og hold siesta i skyggen midt på dagen med bøger, kortspil og fødderne i en balje vand. Først sidst på eftermiddagen går I i gang igen, og vand, kasket og solcreme er med hele dagen.
Vælg en sommerdag, hvor familien klarer sig uden stikkontakter: ingen skærme, ingen elkedel og ingen opvaskemaskine – kun køleskab og fryser må køre videre. Morgenmaden spises i haven, frokosten laves på grillen af en voksen, og om aftenen tændes stearinlys i glas. Hvad savnede I mest, og hvad savnede ingen? Skriv svarene ned, og prøv igen næste sommer.
Læg et stort tæppe og nogle puder i skyggen under et træ eller en parasol, og bær en stak bøger fra biblioteket ud. Hver læser sit, eller én læser højt for de andre, mens de mindste kigger i billedbøger. Gør det til en fast stund efter frokost i sommerferien, og før en liste over sommerens læste bøger.
Lad et stykke af plænen gro højt i nogle uger, og slå så stier i det, så der opstår en labyrint med blindgyder og et mål i midten. Børnene tegner ruten på papir først, og en voksen kører plæneklipperen. Bagefter kan I gå labyrinten, gemme små skatte i blindgyderne og flytte stierne næste måned.
Sommeraftenerne er lange nok til en cykeltur efter is, når aftensmaden er spist. Alle har hjelm på, en voksen kører forrest og en bagerst, og børnene vælger på skift ruten til kiosken eller isbutikken. Spis isen på en bænk med udsigt, og cykl hjem, mens solen går ned bag hustagene.
Bær tæppet, puderne, en lampe på batteri og kurven med brætspil ud på plænen en fredag, og lad stuen bo udenfor hele weekenden. Morgenmad, højtlæsning og aftenhygge foregår på tæppet, og ved en byge flytter det hele ind under halvtaget eller parasollen. Søndag aften bæres alt ind igen – og stuen føles pludselig lille.
Bliver sommerferien hjemme, kan hver i familien planlægge én hel feriedag for de andre: morgenmad, udflugt, frokost og aftenens aktivitet. Programmet holdes hemmeligt til morgenen, og ingen må brokke sig. Måske bliver den ene dag cykeltur og fiskefrikadeller, den anden brætspil og pandekager – og alle lærer, hvad de andre godt kan lide.
Fyld en tom plastflaske en tredjedel op med vand, stik en boldnål gennem en prop, og pres proppen godt fast i halsen. Sæt pumpen på nålen, og stil flasken med bunden i vejret mellem to mursten midt på plænen. En voksen pumper, mens alle andre står mindst fem meter væk – pludselig skyder raketten til vejrs i en sky af vand.
Tag akvarelfarver, papir og et glas vand med ud i haven eller parken, og mal alle sammen det samme motiv: æbletræet, legehuset eller udsigten fra bænken. Hver vælger sit eget udsnit og sin egen stil. Bagefter klipses billederne op på hegnet eller tørresnoren til en lille udstilling, og alle fortæller, hvad de lagde mærke til.
Inviter fætre og kusiner til et par dages lejr i haven i sommerferien. Slå teltene op i en rundkreds, lav et program med vandkamp, natløb, bålaften med en voksen ved ilden og pandekager til morgenmad, og lad de ældste hjælpe de yngste. De voksne skiftes til at være lejrchef, og sidste dag laver børnene et show for familierne.
Sne, frost og tidligt mørke giver vinteren sine helt egne oplevelser. Her er aktiviteter til de hvide dage – og til de grå, hvor sneen bliver væk.
Familietip: Klæd alle på i lag med uld inderst, og hav et par tørre vanter i lommen – våde fingre afslutter flere vinterture end kulden.
Byg en snemand til hvert medlem af familien – store til de voksne, mindre til børnene og måske en lille snehund. Tøjet finder I i skabet i gangen: gamle huer, halstørklæder, et slips og et par solbriller. Rul kuglerne, mens sneen er våd og klæber, og stil snefamilien op ved lågen, så naboerne kan gætte, hvem der er hvem.
Pak kælke, madpakker og en termokande, og find en bakke, der ender i et fladt stykke uden vej, træer, hegn eller vand. De mindste kører med en voksen eller starter halvvejs oppe, og alle går op ad siden, så ingen står i vejen for de næste. Giv børnene cykelhjelm på over en tynd hue – det gør farten tryggere.
Et tykt lag ny sne på plænen er en invitation til hele familien: Læg jer på ryggen side om side, og lav hver sin sneengel. Rejs jer med en hjælpende hånd, så aftrykket forbliver helt, og pynt englene med glorier af kogler og fjer af grankviste. Tag et billede fra vinduet ovenpå, og send det som vinterhilsen til bedsteforældrene.
En tom plastkasse eller spand bliver til en murstensform, når I bygger med sne. Pres sneen godt sammen i kassen, vend den om, og bank på bunden, så blokken glider ud. Stabl blokkene forskudt som rigtige murere til en lav mur eller et lille fort – men grav aldrig huler i snebunker langs vejen, hvor sneploven kører.
Er der faldet ny sne i nat, så gå ud, før kvarteret vågner, og led efter spor. Fuglefødder ligner små gafler, ræven sætter poterne på én lige linje, og haren laver to lange og to små aftryk i hvert hop. Læg en vante ved hvert spor som målestok, tag et billede, og find ud af, hvem der har været på besøg.
Én person kan bygge en snemand, men en snedrage kræver hele familien. Skub sneen sammen til en lang, bugtet krop langs hækken, giv den et hoved med åbent gab og en spids hale, og tryk skæl ind i siderne med en ske. Kogler bliver til takker langs ryggen, og to røde æbler bliver til øjne, som fuglene bagefter må spise.
Sneen fra indkørslen kan blive til en lille kælkebakke for de mindste. Skovl den op ad en lav skråning i haven, tramp den fast, og glat en bred bane ud med skovlen – ikke højere, end at en voksen kan nå toppen. Børnene glider ned på en rumpekælk, og en voksen står for enden og tager imod.
Kom en ældre nabo i forkøbet en morgen med nysne. De voksne skovler fortovet og stien hen til døren, mens børnene fejer trappen og strør grus, hvor det er glat. Ring på bagefter, og fortæl, at der er ryddet – det varmer begge veje, også når termometeret viser minus.
Sæt en tommestok fast på en pind et sted i haven, hvor vinden ikke fejer sneen væk. Hver morgen før skole aflæser et barn snedybden og graderne på termometeret, og tallene skrives i en vejrbog i vindueskarmen. Ved vinterens slutning kan I se, hvilken dag der faldt mest sne – og spørge bedsteforældrene, om vintrene var hvidere dengang.
Skyl tomme mælkekartoner, yoghurtbægre og kageforme, fyld dem med vand tilsat lidt madfarve, og stil dem ud en frostnat – eller i fryseren, hvis frosten svigter. Næste dag klipper I kartonerne op, vipper isen ud af formene og stabler de farvede klodser til et tårn eller en skulptur på havebordet. En smule vand mellem klodserne virker som lim, når det fryser.
Fyld en spand halvt med vand, og pres et mindre plastbæger med sten i ned i midten, så der bliver plads til lyset. Efter en frostnat ude eller et døgn i fryseren skyller I spanden med lunkent vand, og lygten glider fri. Sæt et LED-lys i hullet, og stil lygterne på trappen, så gæsterne mødes af lys i isen.
Stil fire ens kopper ud på trappen en frostdag: én med vand, én med saltvand, én med sukkervand og én med saft. Hver i familien gætter, hvilken der bliver til is først, og hver halve time tjekker I med en ske. Saltvandet holder som regel længst ud – og det er også derfor, vejene bliver saltet om vinteren.
Frostklare morgener dækker vandpytterne på stien med tynde isruder. Løft forsigtigt en hel plade op med vanter på, hold den op mod lyset, og kig efter luftbobler, blade og mønstre, der er frosset fast. Saml en lille udstilling på havebordet, og se, hvor længe den holder – men is på søer og vandhuller er forbudt område for alle.
Den 21. december går solen ned allerede omkring klokken fire, og det kan fejres. Gå ud til et sted med frit udsyn mod sydvest, tag en termokande med, og se solen forsvinde sammen. Derhjemme tænder I et lys i vindueskarmen og siger hver én ting, I glæder jer til, når dagene bliver længere igen.
Smelt en blok kokosfedt i en gryde – det klarer en voksen ved komfuret – og rør fuglefrø, havregryn og usaltede nødder i. Fyld blandingen i yoghurtbægre med en snor i, og lad den stivne i køleskabet natten over. Hæng foderet i et træ, I kan se fra køkkenvinduet, og bliv ved, til foråret kommer – fuglene regner med jer, når I først er begyndt.
Klæd jer på som polarforskere med uld, huer og halsedisser, og pak rygsækken med termokande, kiks og et kort. Målet kan være en bakketop, et udsigtspunkt eller en bestemt bænk, hvor ekspeditionen holder pause med noget varmt at drikke. Undervejs fører børnene logbog over kulde, vind og dyrespor, og ved målet sætter I et hjemmelavet flag.
Lav en gryde suppe om formiddagen, lad en voksen hælde den kogende varm på termokanden, og pak krus, skeer og et tæppe. Find en bænk i solen eller et sted i læ ved skovbrynet, og spis frokost ude, selv om det er januar. Varm suppe i kolde hænder smager af mere – og en dag uden sne bliver straks mindre grå.
Om vinteren står solen først op omkring halv ni, så børnene kan se den uden at blive vækket midt om natten. Pak boller, kakao og tæpper, og tag til en strand, en bakke eller en mark med frit udsyn mod sydøst. Spis morgenmaden, mens himlen skifter fra mørkeblå til lyserød og gul – og læg mærke til, hvor hurtigt det går.
Decemberaftenerne er mørke, men kvarteret lyser op af stjerner, lyskæder og nisser. Tag refleksveste på, gå en runde, og giv hvert hus point for den flotteste belysning og den mest overraskende pynt. Kår vinderhuset over en kop kakao derhjemme – og læg måske en lille hilsen i deres postkasse dagen efter.
Mange byer åbner en udendørs skøjtebane om vinteren, og den er et trygt sted at prøve skøjter for første gang. Lej eller lån skøjter, giv børnene hjelm og vanter på, og lad de mindste holde en voksen i hånden eller skubbe et støttestativ. Øv at falde og rejse jer igen i starten, så de næste fald ikke er så skræmmende.
Hos mange juletræsplantager må familier selv gå ud og fælde deres træ i december. Tag gummistøvler og arbejdshandsker på, lad hver i familien pege på sin favorit, og stem om det endelige valg. En voksen saver, børnene holder træet, og sammen bærer I det til bilen – bagefter dufter hele stuen af skov.
Først når bladene er faldet, ser man alle de reder, der var gemt hele sommeren. Gå en tur langs en allé eller gennem parken, og tæl dem – de store af kviste højt oppe har ofte tilhørt krager eller skader, de små skåle i buskene sangfugle. Lad rederne sidde, og kom tilbage i april og se, om nogen flytter ind igen.
Tøvejr forvandler indkørsler, stier og grusveje til små floder af smeltevand. Byg dæmninger af slud, grav nye løb med en pind, og send korkpropper og barkbåde af sted. Hvor ender vandet til sidst? Følg det i gummistøvler og regntøj, men hold jer på stien og væk fra kørebanen.
Juleaftensdag, når ventetiden føles længst, går hele familien en tur sammen om eftermiddagen. Vælg den samme rute hvert år, ønsk glædelig jul til dem, I møder, og lad børnene tælle, hvor mange juletræer de kan se gennem vinduerne. Turen giver frisk luft og et pusterum fra forberedelserne – og bliver let en af de traditioner, børnene husker.
To små snemænd og lidt gammelt uldtøj er alt, forsøget kræver. Byg dem lige store af samme sne, klæd den ene på med halstørklæde og uldtrøje, og gæt, hvem af dem der holder længst, når tøvejret kommer. De fleste tror, tøjet får sneen til at smelte hurtigere – men ulden holder kulden inde, ligesom den holder varmen inde på jer.
Byen og kvarteret er fulde af oplevelser lige uden for døren. Her er ture, hvor familien går på opdagelse og ser hjemegnen med nye øjne.
Familietip: Lad børnene skiftes til at vælge turens mål og vise vej – det gør selv de kendte gader spændende igen.
Forbered turen ved at gå ruten igennem alene og skrive ti spørgsmål om ting, man kun opdager, hvis man kigger godt efter – fx årstallet over kirkedøren eller dyret på et gammelt butiksskilt. På selve dagen får børnene arket og en blyant, og familien følger ruten sammen. Rigtige svar giver point, og vinderne bestemmer, hvor I holder pause bagefter.
Skulpturer gemmer sig mange steder i byen: i parken, på torvet, ved biblioteket og mellem boligblokkene. Find dem på kommunens oversigt over kunst i byrummet eller ved at gå på opdagelse, og stil jer i samme stilling som figuren, når I har fundet den. Giv hver skulptur jeres eget navn, og saml billederne af jeres efterligninger i et lille album.
Sæt kryds ved tre legepladser i nærområdet på et kort, og læg en rute, hvor I går eller cykler mellem dem – med hjelm på cyklen. Brug en halv time på hver, og spis madpakken ved den midterste. Alle giver point for gynger, klatring og bedste gemmested, og til sidst kåres dagens vinder – tit en plads, I aldrig havde prøvet før.
Børn kan blive oprettet som lånere på biblioteket med deres eget sundhedskort, og det er en milepæl at låne de første bøger i eget navn. Lad barnet selv finde tre bøger, og sæt jer bagefter i læsekrogen med det første kapitel. Spørg bibliotekaren om højtlæsning, værksteder og ferieaktiviteter – mange biblioteker har gratis tilbud til familier hele året.
På torvedag får børnene deres egen indkøbsliste og en lille pung til frugt og grønt til aftensmaden. De voksne går med, men børnene spørger selv, hvad tingene koster, betaler og tæller byttepengene. Sig ja tak til smagsprøver, og vælg én ting, ingen i familien har smagt før – så bliver den en del af aftenens måltid.
Havnen er fuld af navne: Hver båd har sit navn malet på siden og hjemhavnen på agterenden. Gå langs bådebroerne, læs navnene højt, og stem om det sjoveste, det smukkeste og det mærkeligste. Kig også efter fiskerne, der kommer ind med fangsten, og hold de mindste i hånden tæt på kajkanten.
Hop på en bybus, I aldrig har taget før, og bliv siddende helt til endestationen. Sæt jer forrest, så børnene kan kigge ud ad forruden og holde øje med stoppestederne på skærmen. Ved endestationen går I på opdagelse og finder en legeplads, en bager eller en bænk, før I tager samme bus hjem igen.
Kom op i et kirketårn, et vandtårn eller på taget af et parkeringshus med offentlig adgang, og se byen fra oven. Find først jeres eget hus, så skolen, kirken og den største vej, og tegn bagefter et kort over udsigten. Hold de mindste i hånden heroppe – og læg mærke til, hvor grøn byen ser ud herfra.
Over døren, i murankre på gavlen eller på et skilt ved indgangen viser mange gamle huse deres byggeår. Gå på jagt i den gamle del af byen, skriv hvert årstal ned, og find det ældste hus, I kan. Hjemme ved køkkenbordet sætter I husene på en tidslinje og finder ud af, hvad der ellers skete i Danmark de år.
Fra en gangbro eller en bænk med udsigt til jernbanen kan man se togene komme og gå. Tæl vognene, gæt, hvilken vej det næste tog kommer fra, og vink til lokomotivføreren – nogle dytter tilbage. Hold jer altid bag hegnet, og tag en madpakke med, for togkig tager tit længere tid, end man tror.
Find gamle fotografier af jeres gade eller bymidte i det lokalhistoriske arkiv – mange ligger på nettet. Print et par stykker, gå ud og find præcis det sted, hvor fotografen stod, og tag et nyt billede fra samme vinkel. Læg billederne side om side derhjemme, og led efter forskellene: butikker, biler, træer og tøj.
Hvert år holder mange brandstationer åbent hus – hold øje med lokalavisen. Børnene kan sidde i brandbilen, prøve en hjelm og se slangen blive rullet ud, mens brandfolkene fortæller om deres arbejde. Brug besøget til en snak om, hvad man gør, hvis røgalarmen hyler – og test jeres egne alarmer samme aften.
Gå på genbrugsjagt med en opgave til hver: en bog til lillesøster, et krus til farmor, noget blåt til badeværelset eller et spil, I ikke har i forvejen. Aftal et lille beløb pr. person, og lad børnene selv lede hylderne igennem. Overskuddet i butikken går ofte til et godt formål – og bagefter kan I give noget af jeres eget videre.
Gavlmalerier og gadekunst dukker op i mange byer, ofte på steder, man ellers ikke kommer forbi. Find dem på en tur langs stierne, ved stationen og i tunnellerne under vejene, og lad hver i familien vælge sin favorit. Bagefter tegner I jeres eget vægmaleri på et stort stykke papir – eller med kridt på fliserne foran huset.
Hvorfor hedder jeres vej, som den gør? Spørg på biblioteket eller i lokalarkivet, og gå så ud og find det, navnet peger på – en gammel gård, en mølle, et stort træ eller huset, hvor en kendt borger engang boede. Fortsæt med nabovejene, og lav et lille kort over kvarterets historie.
En lørdag morgen går I sammen til bageren, men det er børnene, der bestiller. Øv det hjemmefra: hvor mange rundstykker, hvilken slags og et »tak« til sidst. De voksne står et par skridt bagved, mens børnene venter på tur, betaler og tager imod posen – og hjemme smager morgenbrødet af lidt ekstra mod.
Lad som om I aldrig har været her før: Hent en folder på turistkontoret eller biblioteket, og besøg de steder, en gæst ville se. Tag de klassiske turistbilleder, spis madpakken på en bænk med udsigt, og skriv et postkort til jeres egen adresse. Når det dumper ind ad brevsprækken et par dage senere, kan I mindes turen igen.
Tag telefonen med på en tur gennem byen, og optag ti lyde: kirkeklokker, en bus, der sænker sig ved stoppestedet, måger ved havnen og det tikkende signal i fodgængerfeltet. Derhjemme bliver optagelserne til en quiz, hvor resten af familien skal gætte, hvor hver lyd kommer fra. Hvem genkender flest – og hvilken lyd er mest typisk for jeres by?
Med en tegneblok og en blyant bliver et museumsbesøg langsommere og bedre. Lad hvert barn tegne én ting i hvert rum – den, de synes er mest spændende – så kigger de længe, og der falder ro over besøget. Saml tegningerne i en mappe, og skriv navnet på genstanden ved hver: så har I jeres eget lille museum.
Mange byer holder kulturnat en fredag i efteråret, hvor museer, bibliotek, rådhus og kirker har åbent til sent. Læg en plan ved køkkenbordet, så alle får valgt mindst ét sted, og spis tidligt, så der er kræfter til hele aftenen. Tag refleksveste og en lommelygte med – byen er en anden, når den er fuld af mennesker i mørket.
Øv skolevejen sammen et par uger, før barnet skal gå eller cykle alene. Først følges I ad, så går barnet forrest, og til sidst følger den voksne efter på god afstand. Stop ved hvert kryds, snak om, hvor man ser sig for, og vælg den sikreste vej frem for den korteste – cykler barnet, er hjelmen med hver gang.
Følg åen eller kanalen gennem byen, og gå over hver eneste bro, I kommer forbi. Tæl dem, giv dem navne, og hold pindeløb fra den bedste: Alle slipper en pind i vandet på den ene side og skynder sig over for at se, hvis pind kommer først frem. En voksen står ved rækværket, og ingen klatrer over.
Selv midt i byen gror der planter, som ingen har sået: mælkebøtter i fortovet, mos mellem brostenene og små birke i tagrenden på et gammelt skur. Gå en tur med en lup og telefonens billedgenkendelse, og find ti arter, der klarer sig helt på egen hånd. Tag et billede af den sejeste, og giv den en pris for at overleve i byen.
Tegn et kort over kvarteret, som kun jeres familie kunne have lavet. Gå rundt med et stort stykke papir på et skriveunderlag, og tegn ikke kun veje og huse, men også den sure hund, det bedste klatretræ og stedet, hvor katten altid ligger. Hæng kortet op i gangen, og fyld mere på, hver gang I opdager noget nyt.
De fleste kirker er åbne om dagen, og et stille besøg er en oplevelse i sig selv. Kig efter kirkeskibet under loftet, døbefonten og de ældste årstal på gravstenene langs væggene. Snak lavt om, hvem der har siddet på kirkebænkene gennem flere hundrede år – og vis hensyn, hvis der er andre, der sidder i stilhed.
Familien vokser ind i lokalsamfundet, når I giver en hånd, prøver en ny forening eller spiser med naboerne. Her er aktiviteter, der skaber fællesskab på tværs af vejen og generationerne.
Familietip: Hold øje med lokalavisen, opslagstavlen i supermarkedet og kvarterets grupper på nettet – det er dér, de lokale tilbud bliver annonceret.
Ryd op i legetøjet og børnetøjet sammen, og læg det, børnene er vokset fra, i en kasse til loppemarkedet. Børnene sætter prisskilte på, stiller bordet op og styrer kassen, mens de voksne hjælper med byttepengene. Aftal på forhånd, hvad overskuddet skal bruges til – og at det, der ikke bliver solgt, går til genbrug i stedet for hjem igen.
Med handsker, poser og gerne en affaldsgriber bruger I en time på at samle skrald langs stier, grøftekanter og legepladser i kvarteret. De voksne tager sig af glasskår og alt, der ser skarpt ud. Bagefter sorterer I fundene og snakker om, hvor affaldet kommer fra, og hvordan det kunne være endt i en skraldespand i stedet.
Lokale motionsløb mangler næsten altid frivillige, og en vandpost er en opgave, hele familien kan løse sammen. De voksne fylder kopper, mens børnene rækker dem frem og klapper og hepper på hver løber, der kommer forbi. Meld jer til hos arrangøren i god tid, og tag regntøj og madpakke med – der kan gå lang tid fra de første til de sidste.
I mange forsamlingshuse og boligforeninger er der fællesspisning en gang om måneden, hvor man melder sig til og spiser ved lange borde med naboerne. Tilbyd at tage en tjans som familie: dække bord, skrælle kartofler eller tage opvasken. Børnene møder andre børn fra området, og de voksne får en snak med folk, de ellers kun nikker til på vejen.
De fleste foreninger lader nye prøve et par gange, før man melder sig ind. Lad hver i familien vælge én forening – svømning, spejder, badminton, dans eller skak – og tag med til hinandens første gang som heppekor. Snak bagefter om, hvad der var sjovt, hvad der krævede mod, og hvem der vil fortsætte.
Familiespejd er spejder for de mindste og deres voksne, typisk en lørdag om måneden. I laver bål, bygger, snitter og spiser i det fri, og forældrene lærer lige så meget som børnene. Kontakt den lokale spejdergruppe, spørg om en prøvegang, og tag tøj på, der må lugte af røg og blive beskidt.
Tilbyd jeres hjælp til en nabo, der kan bruge den: at stille skraldespanden ud, tage posten ind i ferien, vande blomster eller gå en tur med hunden. Børnene tegner en seddel med tilbuddet og afleverer den sammen med en voksen. Mange ældre bliver glade for et fast besøg – og børnene lærer, at små tjenester betyder meget.
Spørg kommunen eller grundejerforeningen, om I må tilplante et stykke grøn rabat eller hjørnet ved vejens indgang. Inviter naboerne til en planteeftermiddag, hvor hver husstand tager et par planter, stiklinger eller blomsterløg med. Lav et skilt med vejens navn, og fordel vandingen mellem børnene på vejen hen over sommeren.
Et gammelt overskab bliver til byttebogskab, når det har fået et lag udendørsmaling og er sat op på en pæl ved hækken. Fyld det med bøger, I har læst, og mal et skilt: »Tag en bog – sæt en bog«. Børnene holder øje med, hvilke bøger der kommer og går, og naboerne får en grund til at stoppe op og snakke.
Inviter naboerne til byttedag en lørdag i foråret, hvor hver tager stiklinger, frø, læggekartofler eller planter i overskud med. Stil et bord op ved lågen, lad børnene skrive navneskilte til alle krukkerne, og byt løs. Det koster ingenting, og når høsten kommer, kan I vise hinanden, hvad byttet blev til.
På en naturplejedag rydder frivillige krat ved en sø, river hø sammen på en eng eller sætter fuglekasser op. Hos lokale naturgrupper og kommunen er familier tit velkomne, og børnene kan samle grene i bunker og bære dem væk. Tag arbejdshandsker og gummistøvler på – og kom tilbage året efter og se, hvad jeres indsats har gjort.
Flere landsdækkende organisationer holder hvert år indsamlingsdage og søger frivillige til at gå rundt med en bøsse. Meld jer som familie, få en rute i jeres eget kvarter, og ring på dørene sammen – børnene holder bøssen, og de voksne fører ordet, til modet er der. Turen giver en god snak om, hvorfor man hjælper andre.
Forår og efterår holder mange boligforeninger og grundejerforeninger arbejdsdag, hvor alle mødes med river, koste og malerpensler. Tag børnene med, og giv dem rigtige opgaver: at rive blade sammen, male en bænk eller luge omkring legepladsen. Dagen ender tit med fælles grill eller kaffe og kage, og bagefter kender børnene flere voksne på vejen.
Beboerne på et plejehjem ser sjældent børn, og et kort besøg kan lyse en hel uge op. Spørg personalet, om I må komme med tegninger, en buket fra haven eller et par sange, I har øvet derhjemme, og aftal tid og antal på forhånd. Lad børnene selv dele tegningerne ud og sige goddag til hver enkelt.
Søg kommunen og politiet om lov til at lukke jeres vej for biler en søndag eftermiddag, og gør den til legegade. Naboerne stiller afspærring op i begge ender, børnene tegner med kridt, cykler og spiller bold på asfalten, og de voksne bærer havestolene ud. Aftal, hvem der står ved afspærringerne, så ingen kører ind ved en fejl.
Når klubben holder stævne eller turnering, mangler der altid hænder i kiosken. Tag en vagt som familie: De voksne smører boller og passer kaffemaskinen, og de store børn sælger saftevand og tæller byttepenge. Det føles godt at give noget tilbage til den klub, børnene selv spiller i – og man kommer helt tæt på stemningen omkring banen.
Optoget til byfesten er mange steder åbent for foreninger, skoleklasser og familier. Pynt cykler og trækvogne med crepepapir, balloner og flag, find et fælles tema – fx havets dyr – og husk hjelm på dem, der cykler. Gå eller cykl gennem byen, mens publikum vinker, og slut af på festpladsen med musik og is.
Førstehjælp kan læres sammen på korte kurser for børn og forældre, som flere lokale foreninger tilbyder. Her lærer I at lægge en person i aflåst sideleje, ringe 1-1-2 og bruge en hjertestarter, mens børnene øver på dukker. Gå bagefter en tur i kvarteret, og find den nærmeste hjertestarter, så alle ved, hvor den hænger.
Saml det, der skal ud – pap, haveaffald, gamle lamper og ødelagt legetøj – og lad børnene sortere det i kasser derhjemme. På genbrugspladsen finder de selv de rigtige containere, læser skiltene og kaster tingene i, mens de mindste holder en voksen i hånden mellem bilerne. Mange pladser har en byttehylde, hvor man må tage noget med hjem igen.
Stil et bord og et par stole ud ved hækken en lørdag formiddag med kaffe, saftevand og en kage, og sæt et skilt op: »Naboer er velkomne«. Børnene inviterer dem, der går forbi, og skænker op. Det er en enkel måde at lære vejen at kende på – og ofte bliver det en tradition, som andre naboer tager over.
Nye naboer på vejen kan få en varm velkomst fra børnene: en hilsen med familiens bedste tips til kvarteret – legepladsen, bageren, stien til skolen og huset med den søde hund. Skriv jeres navne under, og aflever hilsenen sammen med en lille potteplante. Sådan en velkomst bliver husket – og giver måske de nye børn nogen at lege med.
Aftal med naboerne at sætte et fælles juletræ op for enden af vejen eller på fællesarealet med en udendørs lyskæde. Hver familie laver en vejrfast pynt – en stjerne af ståltråd, et hjerte af grankviste eller en kogle med sløjfe – og hænger den op til den fælles tænding. Varm kakao og en sang om træet gør eftermiddagen til en tradition på vejen.
Tag hele familien med til en hjemmekamp i den lokale fodbold-, håndbold- eller ishockeyklub, også selv om I ikke kender spillerne. Lav et banner af et gammelt lagen, find en plads tæt på banen, og hep højt på hjemmeholdet. Mange klubber har aktiviteter for børn i pausen, og efter kampen tager spillerne sig ofte tid til at hilse.
Mange idrætsforeninger holder motionsdag med ruter på et par kilometer for gående, løbende og cyklende. Vælg en distance, den yngste kan klare, og gå eller løb sammen hele vejen – det er den mindste, der bestemmer tempoet. Saml stempler eller medaljer, og hold en lille fest derhjemme med boller, når alle er i mål.
Naturvejledere i mange kommuner arrangerer gratis ture for familier: flagermusaften, frøjagt i vandhullet, svampetur eller bål i skoven. Find programmet på kommunens hjemmeside, og meld jer til i god tid – turene bliver hurtigt fulde. En fagperson ser det, man selv går forbi – og børnene stiller spørgsmål, de aldrig ville stille derhjemme.
Bedsteforældre har tid, tålmodighed og historier at dele – og ude i det fri sker det helt af sig selv. Her er ture og projekter for børnebørn og bedsteforældre sammen.
Familietip: Planlæg turen i de ældstes tempo med bænke og pauser undervejs, så både bedste og børnebørn har kræfter til hele dagen.
Fra en mole eller en bro viser bedstefar eller bedstemor, hvordan man sætter madding på krogen og kaster ud. Børnene holder stangen og har redningsvest på, mens den voksne holder øje med både flåd og børn. Små fisk sættes forsigtigt ud igen, og tjek reglerne for fisketegn, før I tager af sted.
En have hos bedsteforældrene kan altid bruge en hånd: et bed, der skal luges, bær, der skal plukkes, eller kartofler, der skal tages op. Giv barnet sit eget lille hjørne med egne redskaber, og lad bedste vise, hvordan man skelner ukrudt fra spirer. Slut af med saftevand på terrassen og en pose af høsten med hjem.
Bedste vælger en rute gennem byen eller landsbyen forbi steder, der har betydet noget i livet: skolen, den gamle købmand, dansesalen eller stedet, hvor bedsteforældrene mødte hinanden. Ved hvert stop fortæller bedste en kort historie, og børnene må stille tre spørgsmål. Tag billeder undervejs, og lav bagefter et lille hæfte med billederne og historierne.
Kør en dag til byen, hvor bedste voksede op, og lad bedste være guide. Find skolen, legepladsen, vejen, bedste cyklede ad, og huset, familien boede i – og tag et billede af bedste og børnebørnene foran det. Måske ligger den gamle bager der endnu, og ellers er der altid en bænk, hvor historierne kan fortsætte over madpakken.
Tålmodighed er det vigtigste, når et barn skal lære at cykle, og den har bedste ofte masser af. Find en tom parkeringsplads eller sti uden biler, skru pedalerne af, så cyklen først bliver en løbecykel, og sæt dem på igen, når balancen sidder. Bedste følger med og holder i barnets skuldre – ikke i cyklen – og hjelmen er på hele tiden.
Vælg en bænk i parken eller ved søen, som bliver jeres faste mødested. Tag en termokande og en pose rosiner med, og sid og kig: hunde på tur, ænder på vandet og folk, der løber forbi. Hver gang I kommer, fortæller I hinanden én ting, der er sket siden sidst – og bænken bliver efterhånden fuld af jeres samtaler.
I juni står hyldebuskene i fuldt flor, og så er det tid til saft. Pluk de hvide skærme en solskinsdag væk fra trafikken, og ryst insekterne af – kun blomsterne bruges, aldrig blade og stilke. Derhjemme hælder en voksen kogt vand med sukker over blomsterne og citronskiverne, og efter et par dage hældes saften gennem en si.
Besøg kirkegården sammen med bedsteforældrene, og plant lyng om efteråret eller læg gran til jul på oldeforældrenes gravsted. Imens fortæller bedste, hvem de var, hvad de arbejdede med, og hvad de lavede sammen dengang. Gå bagefter en stille tur mellem de gamle sten, og læs navne og årstal – kirkegården rummer mange gode historier.
Lej eller lån en robåd på en sø, og lad bedste vise, hvordan man ror med lange, rolige tag. Alle har redningsvest på, og børnene skiftes til at tage årerne et stykke, mens bedste styrer. Ro ud til sivene, læg årerne ind, og lyt til fuglene – en sø ser helt anderledes ud, når man sidder midt på den.
Plant et ungt træ i bedsteforældrenes have, når et barnebarn bliver født eller fylder år – et æbletræ, et kirsebærtræ eller en birk. Hvert år omkring samme dag stiller barnet sig ved siden af træet, og bedste måler dem begge med en tommestok og tager et billede. Efter nogle år kan man se, hvem der vokser hurtigst.
Minigolf er et af de få spil, hvor en syvårig og en farmor står helt lige. Find en bane i nærheden, før point på kortet sammen, og lad den yngste slå først på hvert hul. Bedste viser, hvordan bolden kan ramme kanten og runde et hjørne, og vinderen vælger, hvor I spiser is bagefter.
Petanqueklubben er for mange bedsteforældre en fast del af ugen, og børnebørn er ofte velkomne til en åben træning. Bedste viser, hvordan man holder kuglen med håndryggen opad og lader den trille det sidste stykke hen mod den lille gris. Børnene måler afstande med målebåndet og lærer pointtællingen – og klubbens medlemmer får et ungt hold at dyste mod.
Inviter bedsteforældrene med til barnets kamp, stævne eller opvisning en lørdag. Barnet viser rundt i klubhuset, forklarer reglerne og præsenterer træneren, og bedste tager en klapstol og en termokande med ud til banen. Efter kampen spiser I frokost sammen, og barnet genfortæller dagens bedste øjeblikke.
Tag bedsteforældrene med på loppemarked, og gå på jagt efter ting fra deres barndom: en gammel skoletaske, en kaffemølle, et blikspil eller den legetøjsbil, de selv havde. Hver gang bedste genkender noget, får børnene historien bag – hvad tingen blev brugt til, og hvem der havde en. Køb måske én ting med hjem som minde om dagen.
Mange bedsteforældre står tidligt op, og det kan børnebørn, der sover over, nyde godt af. Gå ud, mens græsset stadig er vådt af dug, og lyt til fuglekoret, før trafikken går i gang. Tag kakao på termokande og et rundstykke i lommen, og vær hjemme igen, før resten af familien er vågnet.
Find bedsteforældrenes gamle filmkamera frem, køb en rulle film, og gå en tur, hvor I tilsammen kun må tage 24 billeder. Hvert billede skal overvejes: Hvad er værd at gemme? Bedste viser, hvordan man stiller skarpt og spoler filmen, og når den er fremkaldt, ser I billederne sammen – uden at vide, hvordan de er blevet.
Om sommeren holder mange egne dyrskue med køer, heste, får, høns og bedømmelse i ringen. Tag bedsteforældrene med – især dem, der voksede op på landet – og lad dem forklare, hvad dommerne kigger efter. Børnene må tit klappe dyrene, når ejeren siger ja, og hænderne vaskes, før madpakken kommer frem.
Stavgang er populært blandt bedsteforældre, og børnebørnene kan sagtens lære det. Lån et ekstra par stave, eller brug to lige grene i passende højde, og øv rytmen: højre arm frem med venstre ben og omvendt. Gå en fast rute på et par kilometer, tag tid fra gang til gang, og gør det til en ugentlig aftale.
På skift er I guide for hinanden: Først viser bedste sit yndlingssted i naturen – et gammelt træ, en udsigt eller en skjult sti – og fortæller, hvorfor det er særligt. Næste gang er det barnets tur, og det kan sagtens være en hemmelig busk eller et hjørne af legepladsen. Tag et billede af hinanden begge steder, og hæng dem op side om side.
Når brændet er leveret, skal det stables, så det kan tørre – og det er et arbejde, børn sagtens kan hjælpe med. Bedste viser, hvordan man lægger stykkerne med barken opad og krydser dem i enderne, så stablen ikke vælter. Børnene kører små stykker i trillebøren med handsker på, mens økse og flækning er for de voksne alene.
Pak en madkurv, som man gjorde engang – med rugbrødsmadder i papir, hårdkogte æg, kaffe på termokande og saftevand til børnene. Bedsteforældrene vælger målet, gerne et sted fra deres egne søndagsture, og fortæller i bilen, hvordan sådan en tur foregik dengang. Bred tæppet ud i græsset, spis i ro, og lad de voksne hvile øjnene, mens børnene leger.
Oktober er tid til at lægge løg til foråret. Tag en pose krokusløg med til bedsteforældrene, og plant dem direkte i græsplænen: Bedste laver hullet med en løgplanter, og barnet lægger løget med spidsen opad. Når de blomstrer i marts, sender bedste et billede til barnebarnet – og venter med at slå græs dér, til bladene er visne.
Rollator eller kørestol er ingen hindring for en god tur sammen. Vælg en flad rute med fast underlag og bænke undervejs, fx rundt om en sø eller gennem en park. Børnene går forrest og finder ting at vise frem – en and, en sjov sten, en blomst – og ved hver bænk holder I pause med en historie.
Fyld en tætsluttende glaskrukke eller en metaldåse med tegninger, et brev til jer selv om ti år, et familiebillede og en lille ting, der fortæller om året. Grav den ned under æbletræet i bedsteforældrenes have, og tegn et kort over stedet med åbningsdatoen, som alle får en kopi af. Glæd jer så til dagen, hvor I graver den op sammen.
Sommerens friluftskoncerter i parken eller på torvet er som skabt til bedsteforældre og børnebørn. Pak klapstole, tæpper og en kurv med aftensmad, og find en plads i god tid. Børnene må gerne danse foran scenen, og bedste kan fortælle om musikken fra sin egen ungdom.
Havefesten, fødselsdagen i parken og sommerfesten bliver bedst, når alle generationer har noget at lave sammen – fra værksteder og små dyster til traditioner og en god afslutning.
Familietip: Lav en enkel plan med velkomst, aktivitet og afslutning, og giv både de yngste og de ældste gæster en opgave, de kan være stolte af.
Gamle dynebetræk eller kartoffelsække, en startlinje og en målstreg på græsset – mere kræver sækkeløbet ikke. Hop i små heat på fire, så ingen vælter ind i hinanden, og giv de mindste en kortere bane. Som finale dyster børn mod voksne i en sækkestafet, hvor sækken skifter ejer ved målstregen.
Hvert hold løber med et æg på en ske til vendepunktet, hvor en seddel med en opgave venter: nævn fem frugter, hop ti gange på ét ben eller find noget gult i haven. Først når opgaven er løst, går turen tilbage, og skeen gives videre. Brug kogte æg eller små kartofler, og bland holdene, så alle generationer løber sammen.
Med en hvid stofdug og en håndfuld tekstiltusser begynder en tradition, der vokser år for år. Ved hver fødselsdag skriver gæsterne navn, årstal og en lille hilsen eller tegning på dugen, mens den ligger på havebordet. Følg anvisningen på tusserne, så farven holder i vask, og find dugen frem igen næste år – så kan alle lede efter deres gamle hilsner.
På fødselsdagsmorgenen samles familien ved flagstangen, og fødselaren er med til at hejse flaget – aldrig før klokken otte. Lær samtidig børnene de vigtigste flagskikke: Flaget må ikke røre jorden, og det skal ned igen ved solnedgang. Mangler I en flagstang, kan bordflag på havebordet og en flagguirlande over døren give samme festlige start på dagen.
Til runde fødselsdage og sølvbryllupper er det en gammel skik at rejse en æresport om hoveddøren. Byg en bue af lægter, bind gran- eller bøgegrene fast med ståltråd, og lad børnene male et skilt med navn og antal år. En voksen står for stigen, og porten bliver afsløret, når jubilaren træder ud om morgenen.
Store søskende eller en kreativ voksen kan åbne en ansigtsmalerbod ved havebordet. Tegn fem enkle motiver på et stykke pap som menukort – en kat, en sommerfugl, en tiger, et hjerte og en stjerne – så gæsterne selv kan vælge. Brug kun maling, der er beregnet til huden, og hav vådservietter, et spejl og et håndklæde inden for rækkevidde.
Før gæsterne kommer, går børnene på blomsterjagt i haven med en børnesaks og en kurv – med lov fra den, der passer bedene. Hver binder en lille buket af blomster, græsser og krydderurter og sætter den i et syltetøjsglas med vand. Glassene stilles på række ned ad langbordet, og børnene fortæller gerne, hvem der har plukket hvad.
Pap, snor, tusser og en hulmaskine ligger klar på et lille bord ved lågen, og gæsterne laver deres eget navneskilt, så snart de er kommet. Ud over navnet tegner man sit yndlingsdyr eller sin livret, så fjerne fætre og nye kærester har noget at tale om. De store børn kan passe bordet og hjælpe de mindste med bogstaverne.
En festsang skrevet til dagen hører til mange danske familiefester, og den kan sagtens laves af hele familien. Vælg en melodi, alle kender, og lad hvert familiemedlem skrive ét vers om et minde med fødselaren – rimene må gerne halte. Skriv eller print sangen ud til hver plads ved havebordet, og syng den sammen, inden kaffen bliver serveret.
Spænd et gavebånd over havelågen, og lad den yngste og den ældste gæst klippe det over sammen – en voksen hjælper med saksen. Først siger værten et par ord, så tæller alle højt ned fra ti, og når båndet falder, er festen åben. Klip båndet i stykker bagefter, så børnene kan binde det om håndleddet som et minde.
Mens festen står på, pynter børnene syltetøjsglas med silkepapir og tusch ved et hjørne af bordet. Når skumringen kommer, sætter en voksen et fyrfadslys eller et LED-lys i hvert glas og stiller dem langs stien ud til lågen, væk fra tøj og hår. Gæsterne følges ud ad den lysende vej, og børnene siger farvel ved det sidste glas.
Fødselsdagen i parken kræver kun tæpper, en kurv med boller og frugt og et par balloner bundet i et træ, så gæsterne kan finde jer. Vælg en plads tæt på en legeplads og et toilet, og tag en pose med bold, sjippetov og kridt med. Afslut med lagkagen på tæppet og en oprydningsrunde, hvor alle samler skrald.
Når vejen holder sommerfest, kan børnene stå for invitationerne. Fold et ark til et kort, tegn et motiv på forsiden, og skriv dato, tidspunkt og »tag en ret med« indeni. Derefter går børn og voksne sammen rundt og lægger kortene i postkasserne – og hilser på de naboer, der er ude i haven.
Kirsebærstensspytning er en klassisk sommerdisciplin, hvor både skolebørn og bedsteforældre kan være med. Læg et reb som startlinje, giv hver deltager tre kirsebær, og stik en pind med navnet i græsset, hvor den længste sten lander. Det længste spyt vinder, og de yngste søskende kan i stedet være dommere med målebånd.
Boller i snor er en fødselsdagsklassiker: Hver bolle hænger i sin egen snor fra en gren eller en udspændt line, så den dingler ud for munden på et barn. På »nu« skal bollen spises med hænderne på ryggen, og den, der først har spist op, vinder. Bagefter prøver de voksne – og opdager, at det kræver mere tålmodighed, end man skulle tro.
Har familien plantet et træ, da barnet blev født, kan fødselsdagen få sin egen lille ceremoni. Barnet stiller sig ved træet, en voksen sætter en ny streg på en pæl ved siden af, og der tages et billede fra samme sted hvert år. Hvem vokser hurtigst – barnet eller træet? Billederne bliver til en serie, der fortæller hele barndommen.
Kagemanden hører til den danske børnefødselsdag, og den bliver ekstra festlig, når gæsterne selv pynter den. Bag den dagen før – en voksen tager sig af ovnen – og stil den på havebordet med skåle med slik, frugt og små flag. Hvert barn pynter sin del af manden, og til sidst skærer fødselaren – med lidt hjælp – hovedet af, mens alle hviner.
Et sammenskudsgilde, hvor hver familie tager en ret med, bliver mere overskueligt med skilte lavet af børnene. Børnene folder små kort af karton, skriver rettens navn og kokkens navn og tegner et lille symbol ved nødder, mælk eller gluten. Så kan gæster med allergi lettere vælge, og kokkene får den ros, de fortjener.
Børnene finder hele og rene ting frem, som de er vokset fra – legetøj, bøger og spil – og pakker dem ind i avispapir. Hver pakke får et nummer, og de samme numre skrives på lodder i en skål. Gæsterne trækker et lod hver, og alle lodder vinder – så får tingene et nyt liv, og ingen går tomhændet hjem.
Fødselaren eller jubilaren får en kort tale, som børnene selv har forberedt: tre sætninger hver om noget sjovt, noget modigt og et ønske for det nye år. Talen øves i skuret eller bag hækken og holdes stående ved bordet med et glas saftevand i hånden. Til sidst skåler alle, og talen gemmes i en kuvert som et minde.
Lige før gæsterne går, samles alle i en rundkreds på plænen. Alle siger på skift den ting, de bedst kunne lide i dag – de mindste må pege eller vise det med kroppen. Fødselaren slutter runden og siger tak ved lågen, så farvellet bliver roligt og ikke drukner i jagten på jakker og sko.
Saml hele familien til et billede samme sted i haven hvert år – fx på trappen eller under det store træ. Stil jer efter alder fra den yngste til den ældste, eller lad børnene finde på en ny opstilling. Med selvudløseren kommer fotografen også med, og billederne hænges op side om side, efterhånden som rækken vokser.
Vinterbørn kan få en halvfødselsdag i haven en sommerdag, præcis et halvt år efter den rigtige. Server en halv lagkage og halve boller, og syng kun første halvdel af fødselsdagssangen. Det er fjollet og festligt – og en god grund til at samle vennerne udenfor, mens solen skinner.
Mød gæsterne ved en p-plads i skoven, og gå en kort tur ind til et sted med væltede stammer og plads til leg. Mens børnene bygger en hule af grene, gør de voksne madpakker og kage klar på stammerne. Hav en voksen forrest og en bagerst, og tag alt affald med hjem, så skoven ser ud, som da I kom.
Ved lange familiefester er en gåtur mellem hovedretten og desserten guld værd. Ruten vælges af børnene – rundt om blokken eller hen til legepladsen – og de bestemmer også et sted, hvor alle skal stoppe og løse en lille opgave. Bagefter smager desserten bedre, og de ældste har fået strakt benene.
Ti eller tyve minutter ude efter skole eller aftensmad kan blive dagens bedste stund. Her er små eventyr tæt på hoveddøren, som passer ind i en travl hverdag året rundt.
Familietip: Hæng overtøj, refleksvest og en lommelygte på en knage ved døren, så turen kan begynde, før nogen når at finde på undskyldninger.
Gå den samme korte rute hver aften efter maden, men giv turen en ny opgave hver gang: tæl røde biler, find fem forskellige blomster eller spot en kat i et vindue. Skiftes til at vælge dagens opgave, og hæng den op på køleskabet. Allerede efter en uge kender alle ruten så godt, at I lægger mærke til det, der har ændret sig.
Bind et bånd på hegnet eller gelænderet, og gå ud på trappen hver dag efter skole. Kig på skyerne, se, hvordan båndet blafrer, og mærk, om luften er kold eller lun – og gæt så vejret i morgen. Gættet skrives i en lille bog ved døren, og næste dag ser I, hvem i familien der er den bedste vejrprofet.
Efter en regnbyge er hjemvejen fra skole fuld af pytter, og regntøjet er lavet til netop dem. Hop og stamp, mål den største pyt med skridt, og læg en lille sten ved kanten. Næste dag går I samme vej og ser, hvor meget pytten er skrumpet – sol og vind har drukket af den. Brug fortov og stier, ikke vejen.
En lun sommeraften, cirka en halv time efter solnedgang, kommer flagermusene frem for at fange insekter. Stil jer ved en gadelygte, i kanten af en eng eller langs en høj hæk, og hold øje med de hurtige, zigzaggende flyvere mod den lyse himmel. Hvor mange når I at tælle på ti minutter? Forstyr dem ikke – bare kig.
Ti minutter ude, før madpakken og skoletasken skal med, vækker både krop og hoved. Runden går den samme vej om blokken hver morgen, og undervejs siger I godmorgen til tre faste kendinge – naboens kat, det store egetræ og manden med hunden. Om vinteren går I i mørke med refleks på, om sommeren i morgensol.
Hver dag i en måned kigger I efter månen – om aftenen eller på skolevejen – og tegner dens form i en lille bog med dato. Den vokser fra en tynd skive til fuldmåne og svinder ind igen, og nogle dage ses den slet ikke. Fire uger senere har I jeres egen månekalender – og en god snak om, hvorfor den skifter form.
Sæt jer på trappen, luk øjnene, og vær helt stille i to minutter. Bagefter tegner hver især et lille kort med huset i midten og et kryds for hver lyd: en solsort i hækken, en bus på hovedvejen, vinden i et træ. Sammenlign kortene, og prøv igen en anden dag – en regnvejrsdag lyder helt anderledes.
Vælg et træ, I går forbi hver dag, og gør det til jeres eget. Stop et øjeblik, mærk barken, og se efter knopper, blade, frugter eller fugle i kronen. Giv træet et navn, og fortæl hinanden, hvad der er sket med det siden sidst – på den måde følger I et helt år fra første knop til sidste blad.
Lad en mønt bestemme ruten: Ved hvert hjørne slår I plat og krone – plat betyder venstre, krone betyder højre. Hold jer til fortove og stier, og lad den voksne sige stop, hvis vejen bliver for stor eller turen for lang. Efter et kvarter skal barnet finde vejen hjem uden kort, med den voksne som hjælper.
Lyse sommeraftener er perfekte til en godnattur i pyjamas, gummistøvler og en trøje over. Sig godnat til legepladsen, skolen og det store træ på vejen rundt om blokken, mens I lytter efter de sidste fugle. Hjemme igen går det direkte i seng – med kolde kinder og trætte ben.
Når en forælder er på vej hjem fra arbejde, kan børnene lave en velkomst med fortovskridt. Tegn pile fra lågen hen til hoveddøren, og læg små opgaver ind undervejs: hop tre gange her, find den gule sten, sig hej til katten. Ved døren venter en tegnet overraskelse – og et kram.
Mørke eftermiddage i oktober er det rette tidspunkt til at teste, hvor godt jeres reflekser virker. Den ene stiller sig på en sti uden gadelys, og den anden går tyve skridt væk og lyser med en lommelygte – først mod en jakke uden refleks, så mod en med. Forskellen er tydelig, og børnene husker selv refleksen bagefter.
Store børn snakker ofte lettest, når man går side om side i stedet for at sidde over for hinanden. Inviter jeres teenager med på en runde efter aftensmaden, og lad ham eller hende vælge ruten. Aftal én fast regel – telefonerne bliver i lommen – og lyt mere, end I spørger.
Før barnet skal gå alene i skole, kan I øve vejen sammen en eftermiddag. Barnet går forrest og viser vej, peger på de steder, hvor man skal se sig for, og fortæller, hvordan man krydser vejen ved overgangen. Som voksen går man bagved og siger kun noget, hvis det er nødvendigt – og roser bagefter.
Tag en lup med ud til den nærmeste mur, et stendige eller en gammel træstamme, og kig på mos og lav på tæt hold. Under glasset ligner mosset en lille skov, og laven ser ud som grå og gule landkort. Lad det hele sidde, hvor det er, og lad små kryb være i fred – I er kun på besøg.
Gåturen går hurtigere, når den voksne råber et nyt dyr ved hver lygtepæl: hop som en frø, list som en kat, stavr som en stork eller tramp som en elefant til næste pæl. Børnene skiftes til at bestemme dyret, og de voksne er også med. Fortovet er banen, og ved kantstenen stopper alle.
Tegn et mønster med vandopløselige tusser på et stykke papir, og hold det ud i regnen i et minut. Dråberne får farverne til at løbe sammen til pletter, striber og nye blandinger. Læg kunstværket til tørre i vindueskarmen, og gentag næste regnvejrsdag med andre farver eller kraftigere regn.
Næsen bestemmer på denne tur: nyslået græs, en bager, syrener, våd asfalt eller grillos fra en have. Undervejs tegner I et enkelt kort over ruten og sætter et symbol, hver gang næsen opfanger noget. Gentag turen om et par måneder, og se, hvilke dufte der er nye, og hvilke der er forsvundet.
Søndag er cykeltjekdag i indkørslen: Klem på dækkene, prøv bremserne, ring med klokken, og tænd lygterne. Børnene pumper selv, mens en voksen ser efter kæden og strammer hjelmens remme. Til sidst går turen rundt om huset – med hjelm på.
Pak eftermiddagsmaden – et æble, en bolle og vandflasken – og spis den på den nærmeste bænk i stedet for ved køkkenbordet. Snak om dagen, mens I spiser, og find et nyt sted næste gang: under et træ, på en trappesten eller ved legepladsen. Et kvarters frisk luft mellem skole og lektier gør en forskel.
For børn, der er ved at lære bogstaverne, kan hjemvejen blive en navnejagt. Barnet leder efter bogstaverne i sit eget navn i den rigtige rækkefølge på vejskilte, butiksskilte og nummerplader. Når navnet er fundet, er turen kommet til mor, far eller hunden – og de store søskende kan i stedet jage tal, der tilsammen giver ti.
Tidligt en sommermorgen, før solen har tørret græsset, kan I gå to minutter barfodet på plænen. Mærk, hvor koldt og vådt det er, og se jeres fodspor tegne mørke striber i duggen. Græsset i skyggen er vådere end i solen – kan I mærke forskellen? Tør til sidst fødderne i et håndklæde på trappen, før skoene kommer på.
I sensommeren hænger der brombær langs mange stier og hegn. Med en bøtte i tasken kan vejen hjem blive en lille høsttur, men pluk kun de helt sorte, bløde bær – og kun hvis en voksen er helt sikker på, hvad det er. Pluk over hundehøjde og væk fra trafikerede veje, og skyl bærrene derhjemme, før de bliver til dessert.
Hold et stykke papir mod en træstamme, eller læg det på et dæksel i fortovet eller en mønstret flise, og gnid hen over med siden af en voksfarve. Mønsteret dukker op som et aftryk, og efter en tur rundt om blokken har I en hel samling. Bliv på fortovet, mens I arbejder, og hæng de bedste aftryk op i gangen derhjemme.
»Mosekonen brygger«, siger man, når tågen lægger sig over marker og gader. Gå en kort tur i tågen, og læg mærke til, hvordan gadelygterne får en glorie, og lydene bliver dæmpede. Hvor langt kan I se? Husk refleks, og vælg en rute, I kender godt, uden store veje.
Årets familieaktivitet er Nordic Batgame, hvor bolden skal igennem en firkantet åbning i nettet. Børn, forældre og bedsteforældre kan dyste på den samme bane – på plænen, i sommerhuset og på ferien.
Familietip: Hav både gummibolde og fjerbolde i tasken: gummibolden til blæsevejr og nye spillere, fjerbolden til stille aftener og lange dueller.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Find et jævnt stykke plæne på cirka 6 × 2,5 meter, og rejs nettet på midten – to voksne klarer opsætningen på 5–10 minutter. Serven slås altid underhånd, og bolden skal igennem den firkantede åbning. Modstanderen får pointet, hver gang bolden ikke kommer retur gennem hullet. Begynd med gummibolden – den må hoppe én gang og giver god tid til slaget.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Udstyrstasken vejer cirka 4,5 kg og har bæreremme, så nettet nemt kommer med i bagagerummet til sommerhuset. Mesterskabet varer hele ugen: én kamp til 11 hver dag efter frokost, og en hjemmelavet tavle på køleskabet viser stillingen. Finalen spilles den sidste aften, og vinderen vælger morgenbrødet til afrejsedagen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Er I flere familier sammen på ferien, kan I spille op og ned-turnering på to eller flere net. Kampene er korte, og efter hver runde rykker vinderen en bane op, mens taberen rykker en ned. Blæser det, er gummibolden det sikre valg, for fjerbolden trives bedst i stille vejr. Feriens mester er den, der slutter på øverste bane.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Her spiller I med hinanden i stedet for mod hinanden. Tæl højt, hver gang bolden passerer åbningen, og se, om I når ti uden at miste den – lykkes det, rykker I begge et skridt længere væk og prøver igen. Dagens bedste tal skrives på en seddel på køleskabet, og i morgen gælder det om at slå det.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Bedstefar eller bedstemor danner par med et barnebarn, og sammen udfordrer de resten af familien i double. Vælg fjerbolden en stille dag – den flyver roligt og giver tid til at nå frem, så duellerne bliver lange. Barnebarnet må stå et skridt nærmere nettet, når det server, og bedsteforælderen lægger taktikken i pauserne.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Til havefesten eller fødselsdagen kan Nordic Batgame blive en turnering, hvor alle er med: korte kampe til 5 point, så køen bevæger sig hurtigt. Børnene klipper medaljer af pap og bånd på forhånd – én til hver deltager, ikke kun til vinderne. Gummibolden gør det let for gæster, der aldrig har prøvet spillet før, at ramme fra første serv.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Send en invitation rundt på vejen, og saml naboerne en lørdag på fællesarealet, hvor hver husstand danner et hold med sit eget holdnavn. Korte kampe giver alle mulighed for at møde flere naboer, og en frivillig fører stillingen på pointtavlen. Slut af med kaffe, saft og en kage fra hvert hjem – så bliver der også tid til at snakke.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Campingferien bliver lidt mere social, når nettet står på en flad græsplet ved teltet eller vognen. Om eftermiddagen kan I invitere børnene fra nabovognen med til en kamp – det er en nem vej til nye feriekammerater. Spørg i receptionen, hvor nettet må stå, og pak det sammen igen, når mørket falder på.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Før kampen udnævnes et af børnene til vejrchef. Vejrchefen kaster en håndfuld græs op i luften: Falder strårene lige ned, er det fjerboldvejr, men flyver de til siden, er det gummibolden, der gælder. Trætoppene og flaget kan også hjælpe, og tager vinden til undervejs, må vejrchefen skifte bold før næste kamp.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
En turnering bliver en begivenhed, når den åbnes ordentligt. Hvert hold finder på et navn og tegner et flag på et stykke pap, og så marcherer alle rundt om banen til musik fra en telefon. Den yngste spiller server den første bold, den ældste dømmer den første kamp – og så er turneringen i gang.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Ingen have? Pak udstyrstasken, et tæppe og en madkurv, og find en flad græsplæne i parken eller på en boldbane i nærheden. Banen fylder kun cirka 6 × 2,5 meter, så der er plads uden at være i vejen for andre. Spil, spis, og lad nysgerrige børn, der går forbi, prøve et par serv.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Når familien kører på besøg hos bedsteforældrene, kan sættet sagtens komme med. Mens kaffen bliver sat over, rejser børnebørnene nettet på græsplænen sammen med en voksen, og så er der kamp før kagen. Lad bedsteforældrene vælge, om de vil spille, dømme eller heppe fra havestolen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Sidste morgen i sommerhuset, før tasken pakkes, spilles afskedskampen. Det er altid de samme to hold – fx børnene mod de voksne – og resultatet skrives i sommerhusets gæstebog eller på en seddel i udstyrstasken. Næste år begynder ferien med returkampen, og så har I en tradition, der rækker fra sommer til sommer.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Den første lune forårsdag, hvor græsset er tørt nok, rejses nettet for første gang i år. Alle i familien spiller mindst én kamp, og datoen skrives sammen med dagens vinder i en lille bog, der bor i udstyrstasken. Med årene bliver bogen en krønike over familiens forår.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Oktober byder ofte på en sidste tør dag, hvor sæsonens afslutningskamp kan spilles på plænen. Bagefter gør alle sættet klar til vinteren: Nettet tørres, pløkkerne tælles og renses for jord, og alt lægges på plads i udstyrstasken. Så står det klar i skuret – eller kan flytte med ind i hallen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Børn, der elsker tal, kan føre familiens kampbog. Efter hver kamp noteres dato, spillere, resultat, bold og vejr – og måske det længste rally. Ved sommerens slutning kan statistikeren fortælle, hvem der vinder mest med fjerbolden, hvilken dag der blev spillet flest kampe, og hvem der klarer sig bedst i blæsevejr.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Kommer en vennefamilie på besøg, kan eftermiddagen blive en landskamp mellem de to husstande. Først spiller børn mod børn, så voksne mod voksne og til sidst en double på tværs, hvor hver familie stiller med en voksen og et barn. Hver vunden kamp giver et point, og familien, der taber, står for desserten.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Pausen bliver sjov, når den, der venter, sætter sig i en havestol ved banen og kommenterer kampen som i radioen – med en grydeske som mikrofon. Hvem har serven, hvordan står det, og var det dagens flotteste slag? Kommentatoren skal være venlig over for begge sider, og efter hver kamp bytter man plads.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Kullene i grillen skal have tid, før de er klar – og den ventetid passer perfekt til et par korte kampe. En voksen tænder og passer grillen, mens resten spiller på plænen et godt stykke fra varmen. Når gløderne er klar, holder I pause med maden, og efter desserten spilles aftenens finale til 11.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Efter aftensmaden mødes to hold på plænen til en kamp til 11 om dagens opvask. Taberne vasker op, mens vinderne dækker bordet til morgenmaden – så slipper ingen helt. Er det blæsevejr, bruges gummibolden, og kampen holdes kort, så den passer ind mellem aftensmad og sengetid.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
De lyse sommeraftener i juni er skabt til lange kampe. Fjerbolden er det rette valg, når vinden lægger sig om aftenen, og I spiller, til det bliver så mørkt, at ingen kan se den. Aftenens bold kaldes den sidste, der når igennem åbningen – og den, der slog den, vælger godnathistorien.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Sankthansaften er en af årets lyseste aftener, og før bålet bliver tændt, er der tid til en kamp på plænen. Bland holdene, så små og store spiller sammen, spil til 11, og lad vinderne gå forrest hen til bålet. Nettet pakkes ned i god tid, så det ikke står i vejen, når alle samles om ilden.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Lad børnene planlægge en turnering for de voksne: De tegner kampprogrammet, laver præmier af pap og dømmer ved banen. De voksne melder sig til og følger planen, også når den er lidt skæv. Til sidst holder børnene præmieoverrækkelse med tale, klapsalver og et podium af foldede tæpper.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Med cirka 4,5 kg i en taske med bæreremme kan sættet spændes fast på en bagagebærer. Cykl sammen til en grøn plads eller en boldbane i nærheden, spil en times kampe, og cykl hjem igen. Alle har hjelm på, og en voksen kører forrest, når I skal over vejen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
På fars dag – og på mors dag – kan børnene udfordre dagens hovedperson til en kamp på plænen. Hovedpersonen vælger bold og makker, og børnene har lavet et diplom til vinderen. Uanset resultatet slutter dagen med, at hovedpersonen får lov at sidde i havestolen, mens de andre pakker sammen.
Skovbingo, Turens skattekort, Dagstur til en naturlegeplads, Søen rundt og Hver sin rygsæk. Guiden har 500 aktiviteter ude – fra haven til den lange udflugt.
Kastanjeturen, Svampesafari med kamera, Lygtetur med fortællestop og Most af nedfaldsæbler. Kategorien »Efterårsferien« har 25 idéer, og filteret »Efterår« finder flere.
307 af de 500 – fx Find 10 slags blade, Stjernekig, Strandsamling og Gåtur efter aftensmaden. Brug filteret »Gratis«.
Sandslotskonkurrence, Krabber på snor, Rav efter blæsevejr og Hjemmelavet vandkikkert. Husk, at der altid er en voksen ved vandet.
Fisketur fra molen, Hjælp i bedstes have, Lær at cykle med bedste og Historiegåturen. Brug filteret »Med bedsteforældre«.
Årets familieaktivitet og Dansk Legs eget batspil: Bolden skal gennem en firkantet åbning i et hvidt net, og banen er ca. 6 × 2,5 meter. Den sidste kategori har 25 måder at spille det på, fx Bedsteforældre-duellen – de kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Den anden guide
500 familieaktiviteter inde
Mad og bagning, kreative projekter, spilleaftener, huler, forsøg og fester – med alder, antal, tid og udstyr.
Årets familieaktivitet
Nordic Batgame – spillet der samler hele familien
Se, hvordan det spilles, og vælg det sæt, der passer til jer.