Familieaktivitet.dk › Den store guide › 500 aktiviteter inde
Den store guide · inde
Mad og bagning, kreative projekter, spilleaftener, huler, forsøg, fester og ro – 20 kategorier med alder, antal, tid og udstyr, og et familietip til hver.
LegeFinderen · 500 aktiviteter inde
Vælg antal, tid, tema og alder, og tryk på knappen – så trækker LegeFinderen en aktivitet blandt de 500. Vil I hellere ud, så vælg »Ude« under Hvor.
Klik – og klik igen, hvis du vil se nye aktiviteter.
500 aktiviteter passer
Aktiviteten kræver et Nordic Batgame-spillesæt. Har I ikke et? Se spillesættene – fra 499,- →
Flere forslag
Eller se alle 500 aktiviteter i guiden ↓ · 500 familieaktiviteter ude →
Kort svar: De bedste familieaktiviteter inde kan gå i gang med det samme og bruger det, I allerede har i skufferne og skabene. 386 af de 500 aktiviteter er gratis – de kræver kun ting, de fleste har derhjemme.
Dansk Leg har skrevet guiden. Den sidste kategori er Nordic Batgame – vores eget spil. De aktiviteter står med grøn baggrund og kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Når familien laver mad sammen, bliver køkkenet et værksted med et måltid som belønning. Her er projekter, hvor både de mindste og bedsteforældrene får en rigtig opgave.
Familietip: Giv hver person en fast opgave og et forklæde, og lad en voksen have ansvaret for ovn, komfur og skarpe knive.
Hver i familien vælger én ret til aftenens menu – en forret, en hovedret, et tilbehør eller en dessert. Skriv retterne på en seddel ved køleskabet, og lav indkøbslisten sammen. Den, der har valgt retten, er køkkenchef og fordeler opgaverne, mens resten skræller, rører og dækker bord. En voksen hjælper ved ovn og komfur.
Bland mel, gær, vand, salt og en skvæt olie til en blød dej, og lad den hæve under et viskestykke. Imens river I ost og fylder små skåle med skinke, majs og peberfrugt i tern. Hver ruller sin egen bund ud og lægger fyldet på – gerne som et ansigt med øjne af oliven. En voksen styrer ovnen og tager pladerne ud.
Lav en bunke mel direkte på køkkenbordet, slå æggene ud i en fordybning i midten, og ælt med hænderne, til dejen er glat og smidig. Efter en halv times hvil ruller I den tynd med kagerullen og skærer brede bånd med en butterkniv. Pastaen koger kun to-tre minutter, og en voksen hælder det kogende vand fra.
Tøm grøntsagsskuffen, og lad børnene skrælle gulerødder, kartofler og selleri, mens en voksen hakker løget med den skarpe kniv. Det hele simrer i en gryde med bouillon, til det er mørt. Blend suppen glat, eller lad den være grov, og server den med ristet brød og et drys revet ost.
Stil frugt, bær, havregryn og yoghurt frem i skåle på bordet, og lad hver finde på sin egen opskrift og skrive eller tegne den på et stykke papir. En voksen betjener blenderen, og alle smager på hinandens blandinger i små glas. Giv drikkene navne, og stem om, hvilken der skal med til weekendens morgenmad.
Søndag aften bliver køkkenbordet til et lille samlebånd for ugens første madpakker. Én smører rugbrød, én skærer gulerødder og agurk i stave, og én pakker frugt og en lille hilsen ned. Hæng en liste med ti pålægsidéer på køleskabet, så børnene selv kan vælge. Grøntsagsstavene kan ligge klar i en boks i flere dage.
Find fem slags æbler, skær dem i både, og læg dem på nummererede tallerkener. Alle smager med lukkede øjne og giver derefter point for sødme, syrlighed og sprødhed på et lille skema. Til sidst afslører I sorterne og ser, om familien er enig. Samme test virker fint med tomater, brød, ost eller juice.
Sæt jer en søndag med en kalender og en blyant, og lad hvert barn vælge én aftensmad til den kommende uge. Skriv menuen på et stort ark ved køleskabet, og lav indkøbslisten ud fra den. Den, der har valgt dagens ret, er med til at lave den. Så lærer børnene at planlægge, og hverdagens »hvad skal vi have?« er besvaret på forhånd.
Bag en enkel kage i en bradepande, fx en gulerodskage eller en chokoladekage, og skær den i firkanter, når den er kølet af. Børnene pakker nogle stykker ind i bagepapir, binder snor om og tegner et lille kort. Gå sammen hen og ring på. Det tager kun et par minutter at aflevere, men giver tit en god snak på trappen.
Om aftenen rører I en dej af mel, koldt vand, salt og ganske lidt gær og stiller skålen i køleskabet natten over. Næste morgen klatter børnene bollerne ud på bagepladen med to skeer og drysser kerner over. Mens ovnen arbejder, dækker resten bord med smør, ost og marmelade, og en voksen tager pladen ud.
En surdej er et lille husdyr på køkkenbordet. Bland rugmel og lunkent vand i et stort glas, og læg et viskestykke over. Hver dag fodrer et barn den med lidt mel og vand og noterer på en seddel, hvordan den bobler og dufter. Giv den gerne et navn – efter en uges tid er den klar til jeres første brød.
Med en surdej eller lidt gær kan I bage jeres eget rugbrød. Bland knækkede rugkerner, solsikkekerner, rugmel og vand til en klistret dej, og fyld den i en smurt form. Lad den hæve til næste dag, og bag den længe ved jævn varme – en voksen sætter den i ovnen. Brødet skal hvile et døgn, før den første skive skæres.
Farsen røres i en stor skål med revet løg, æg, mel og mælk, og børnene former frikadellerne med en ske, der dyppes i koldt vand. En voksen står ved panden, mens de andre koger kartofler og laver en hurtig agurkesalat. Gæt på forhånd, hvor mange frikadeller farsen giver, og tæl efter ved bordet.
Ælt mel, lunkent vand, olie og salt til en blød dej, del den i små kugler, og rul dem tynde med kagerullen. Hver tortilla bages et minut på hver side på en tør pande, og en voksen styrer varmen. Imens fylder resten skåle med bønner, majs, ost, salat og tomat, så alle kan samle deres egen ved bordet.
Kog grødris eller sushiris, og smag dem til med lidt eddike og sukker. Læg et tangark på et viskestykke, fordel risene, og læg strimler af agurk, gulerod og avocado i midten. Rul stramt, og lad en voksen skære rullerne med en våd, skarp kniv. De skæve stykker smager lige så godt som de pæne.
Weekendens morgenmad er børnenes ansvar, og de voksne venter ved bordet. Aftal menuen dagen før: havregrød, kogte æg, ristet brød og skåret frugt er et godt sted at starte. De største klarer komfuret med en voksen i nærheden, mens de mindste dækker bord og skriver menukort. Afslut med et kompliment til kokkene.
Pandekager kan blive en fast fredagsaftale, hvor alle skiftes til at vælge fyld. Dejen røres af mel, mælk, æg og et nip salt og hviler, mens I finder syltetøj, frugt og sukker frem – eller skinke og ost til en salt udgave. En voksen hælder op på panden, og børnene vender med paletkniv, når kanten er gylden.
Kom frosne bær, en moden banan og et par skefulde yoghurt i en blender, og lad en voksen køre det til en tyk, blød is. Smag til med lidt honning, hvis den er for syrlig. Server isen med det samme i små glas, eller frys den i ispindeforme til næste dag. Lad hver finde på sin egen kombination og give den et navn.
Hæld piskefløde i et rent glas med tætsluttende låg, og skiftes til at ryste det, mens I hører musik. Efter et kvarters tid skiller fløden sig i en klump smør og en tynd væske. Hæld væden fra – det er ægte kærnemælk – skyl smørret i koldt vand, og rør et nip salt i. Smør det på friskt brød, mens det er blødt.
Skær kartofler, rødbeder og pastinakker i tynde skiver – det er en opgave for en voksen med en skarp kniv. Vend skiverne i olie og salt, og fordel dem på bagepapir, uden at de overlapper. Bag dem ved middel varme, til kanterne krøller, og hold øje, for de bliver hurtigt mørke. Hvilken rodfrugt giver de sprødeste chips?
Skræl æblerne, skær dem i stykker, og kog dem til mos med sukker og vand. Imens rister en voksen rasp med smør og sukker på en pande, til det dufter af karamel. Børnene bygger kagen lagvis i glas – mos, rasp, mos, rasp – og pynter med flødeskum og en klat ribsgelé. Brug gerne æbler fra haven, eller spørg naboen, om I må plukke.
Svits løg og hvidløg i en stor gryde, tilsæt hakkede tomater fra dåse, lidt sukker og salt, og lad saucen simre en halv time. Børnene måler krydderier af, rører og fylder den afkølede sauce i bokse eller poser. Skriv dato og indhold på, så har I grundstenen til pasta og pizza en travl hverdag.
Tag alt det frem, der skal bruges inden for et par dage, og læg det på køkkenbordet. Familien finder sammen på en ret, hvor det hele kan komme med – en tærte, en omelet, en gryde eller en suppe. Giv retten et navn, og skriv opskriften i et hæfte, hvis den blev god. Det er både sjovt og godt mod madspild.
Del familien i to hold, og giv begge de samme fem råvarer, fx kartofler, æg, porrer, ost og æbler – plus det, der står i skabet. På en time laver hvert hold en ret med en voksen ved kniv og komfur. Bedsteforældrene eller en nabo smager og giver point for smag, udseende og rettens navn. Bagefter spiser alle det hele sammen.
Læg et stykke fisk på et ark bagepapir, og lad hver fylde sin egen pakke med tynde strimler af gulerod og porre, citronskiver, dild og et drys salt. Fold papiret godt sammen, og skriv navn på med blyant. En voksen sætter pakkerne i ovnen, og efter et kvarter åbner I dem ved bordet – pas på den varme damp, der vælter ud.
Kreative projekter giver familien noget at være fælles om – og noget at vise frem bagefter. Her er idéer med maling, ler, garn, papir og ting fra naturen.
Familietip: Dæk bordet med en gammel voksdug eller aviser, og hav en kasse med lim, sakse og rester stående klar.
En fælles notesbog følger familien gennem hele ferien. Hver aften får dagen et opslag med en tegning, et foto eller en billet, og nogen skriver dagens bedste øjeblik ned under datoen. De mindste fortæller, mens en voksen skriver. Lim små ting ind undervejs – et blad, en fjer, en sukkerpose fra caféen – så bogen bliver tyk og levende.
Saml en pose kastanjer, agern og små kogler på en tur, og byg dyr ved spisebordet med tandstikkere som ben og halse. En voksen laver hullerne med en syl eller et tyndt søm, så ingen stikker sig. Agernenes små hatte kan blive ører eller en næse, og tynde kviste bliver gevirer. Stil dyrene i vindueskarmen som en lille efterårszoo.
Blade i efterårets farver samles på en tur og lægges i pres mellem køkkenrulle i en tyk bog et par dage. Når de er flade og tørre, arrangerer I dem på karton som en ugle, en ræv, et træ eller et mønster og sætter dem fast med en tynd stribe lim. Collagen kan rammes ind eller foldes til et kort til bedsteforældrene.
Trolddej laves af to dele mel, én del salt og vand, æltet til en glat klump. Rul den ud, og skær et skilt til hver dør med navnet i bogstaver af dej. Husk et hul til snoren. En voksen sætter skiltene i ovnen ved lav varme i et par timer, og bagefter maler I dem og giver dem lak.
Selvhærdende ler kan formes ved køkkenbordet uden ovn. Tril en kugle, tryk tommelfingeren ned i midten, og klem kanterne ud, til I har en lille skål til ringe, viskelædere eller nøgler. Et blad eller et stykke blonde trykket ind i bunden giver et fint mønster. Lad skålene tørre et par døgn, og mal dem bagefter.
Strygeperler sættes på en perleplade i et mønster, I selv finder på – en blomst, et flag, et dyr eller striber. Lav én til hver i familien, så den kan ligge under kruset ved morgenbordet. En voksen stryger perlerne sammen gennem bagepapir – først forsiden og, når de er kølet af, bagsiden. Hold de små perler væk fra søskende under tre år.
Læg aviser på gulvet og et stort lærred eller et stykke pap ovenpå, og lad hver male et hjørne med sine egne farver. Efter et kvarter roterer I, så alle maler videre på de andres felter. Ingen må male over et andet motiv, kun bygge videre på det. Til sidst signerer alle i hjørnet, og værket kommer op i stuen.
Glatte sten fra stranden eller indkørslen vaskes og tørres, før penslerne kommer frem. Mal ansigter, mariehøns, fisk eller mønstre med akrylmaling, og giv dem et lag lak, så de kan tåle regn. Læg stenene i et bed, ved hoveddøren eller på en mur, hvor andre kan finde dem og blive glade. Gem et par stykker til bedsteforældrene.
Gamle ugeblade, reklamer og kataloger bliver til kunst, når hver klipper billeder og ord ud, der passer til et tema – sommerens drømme, mit yndlingsdyr eller alt det, vi kan lide. Lim udklippene på et stort stykke karton, og skriv en overskrift. Hæng collagerne op, og lad hver fortælle om sin ved aftensmaden.
Find fotos, billetter, postkort og små souvenirs frem fra sommeren, og del dem i bunker efter tur eller uge. Hvert opslag får en overskrift, lidt pynt af farvet papir og et par linjer om, hvad der skete. Lad børnene vælge opsætningen, og skriv selv det, de dikterer. Bogen bliver en skat at bladre i, når det er vinter.
Fold et A3-ark i seks felter, og find på en kort historie sammen – fx om katten, der forsvandt, eller turen, hvor alt gik galt. Hver tegner et eller to felter med blyant, og bagefter trækker I stregerne op med tusch og skriver talebobler. Kopiér den færdige side, så bedsteforældrene også kan få et eksemplar.
Med fingerstrik kan selv seksårige lave en lang, blød snor uden pinde. Garnet slynges om fire fingre og løftes over i et fast mønster, som en voksen viser et par gange. Snoren vokser hurtigt og kan sys sammen til et halstørklæde, et pandebånd eller en lille måtte. Tykt garn i en lys farve gør det nemmest at se maskerne.
Klip to ringe af pap med et hul i midten, og vikl garnrester rundt om, til hullet er fyldt. Klip langs yderkanten, bind en snor stramt om midten, og fjern papringene, så pomponen springer frem. Lim øjne, ører og næb af filt på, og lav en ugle, en kanin eller en hel lille zoologisk have.
Bind snore i forskellig længde på en lang pind eller et stykke drivtømmer. I enden af hver snor hænger I kogler, muslingeskaller, fjer eller små sten med huller. Prøv jer frem, til mobilen hænger lige – det kræver lidt tålmodighed at finde balancen. Hæng den op i et vindue, hvor den kan dreje langsomt i trækket.
Store, tørre kogler fra skoven bliver til ugler med lidt filt og lim. Klip runde øjne med en sort prik i midten, vinger af filt eller blade og en lille trekant til næbbet. Sæt uglerne på række i vindueskarmen, eller bind en snor om toppen, så de kan hænge i en gren. Hele familien kan få sin egen ugle med navn.
Sæt en lampe op, så hver persons profil kaster en skarp skygge på et stykke papir, der er tapet på væggen. En anden tegner omridset op med blyant, mens modellen sidder helt stille. Bagefter klipper I silhuetterne ud og lægger dem på sort karton som skabelon. Hæng hele familiens profiler op i gangen med navn under.
Pust en ballon op, og dæk den nederste halvdel med avisstrimler dyppet i en klister af mel og vand. Byg tre-fire lag, og lad skålen tørre et døgn i vindueskarmen. Prik så ballonen, klip kanten pæn, og mal skålen i stærke farver. Den kan holde nøgler, hårelastikker eller efterårets kastanjer.
Skær en kartoffel over, og lad en voksen skære et enkelt motiv frem i snitfladen – en stjerne, et hjerte eller et blad. Dup stemplet i tekstilmaling, og tryk mønstre på en stofpose eller et viskestykke. Læg pap inden i posen, så farven ikke slår igennem. Når trykket er tørt, stryger en voksen bagsiden, så det holder i vask.
Stil et spejl op ved spisebordet, og lad alle tegne sig selv med blyant – de voksne også. Kig efter øjnenes form, hårets retning og de små detaljer, som en skæv tand eller et par fregner. Bagefter farvelægger I med farvekridt eller vandfarver. Portrætterne kommer op med navn og dato, og næste år tegner I dem igen.
Malertape i striber, trekanter eller et barns forbogstav sættes på et lærred eller et stykke karton. Mal hele fladen i mange farver uden at tænke på kanterne. Når malingen er helt tør, trækker I forsigtigt tapen af, og et skarpt mønster står tilbage. Det er en sikker succes – også for dem, der mener, at de ikke kan male.
Farvet papir og gamle reklamer klippes i små firkanter og sorteres i skåle efter farve. Tegn et enkelt motiv på karton – en fisk, en sol eller en fugl – og fyld det ud, brik for brik, med limstift. Det kræver tålmodighed, så lad værket ligge på spisebordet i et par dage, hvor alle kan sætte en række brikker, når de går forbi.
Et stykke stift pap bliver til en væv, når I klipper små hak i hver ende og spænder snor op på langs. Væv garn, stofstrimler, fjer og strå ind og ud mellem trådene med en stoppenål af plast. Hver række må gerne have sin egen farve. Når væven er fuld, bindes enderne, og den hænges op på en pind.
Rul et langt stykke papir ud på gulvet, og stil tallerkener med fingermaling frem. Alle dupper hånden i en farve og sætter et aftryk – fra den mindste til bedstefar. Skriv navn og alder under hvert aftryk, og tegn gerne et dyr ud af hånden. Gem rullen, og gentag det næste år, så I kan se, hvem der er vokset.
Tegn et enkelt motiv på et stykke karton – et hjerte, en stjerne eller et lille hus – og lad en voksen prikke huller langs stregen med en syl, mens kartonen ligger på et viskestykke. Træk garn ud og ind gennem hullerne med en stoppenål af plast, og tape enderne fast på bagsiden. Kortene kan sendes til bedsteforældre eller gemmes til næste fødselsdag.
Ispinde limes sammen til en firkant med to pinde på hver side, så rammen bliver stabil. Mal den, og pynt den med knapper, små skaller, perler eller tørrede blomster. Et foto tapes fast bagpå, og en løkke af snor gør det let at hænge rammen op. Det er en fin gave til bedsteforældre eller en ven med fødselsdag.
Her bygger familien ting, der virker: baner, broer, tårne og små maskiner af pap, papir og ting fra skuffen. Projekterne træner tålmodighed, samarbejde og opfindersans hos både store og små.
Familietip: Gem papkasser, toiletruller, låg og kapsler i en byggekasse under trappen, så materialerne altid er klar, når lysten melder sig.
Saml toiletruller og køkkenruller i et par uger, og klip nogle af dem på langs til åbne render. Med malertape sættes de på en dør eller et køleskab i zigzag, så en bordtennisbold eller en glaskugle kan trille hele vejen ned. Sæt en skål for enden. Flyt rørene, til ingen kugler falder af undervejs, og byg så en ekstra afkørsel.
Store og små papkasser bliver til en hel by på stuegulvet. Klip døre og vinduer – en voksen tager sig af hobbykniven – og mal facader på huse, skole og brandstation. Veje tegnes på et stort stykke pap, så legetøjsbilerne kan køre rundt. Lad hver i familien stå for sit eget kvarter, og lad byen vokse over flere dage.
Hvor mange mønter kan et enkelt ark papir bære? Stil to stakke bøger med 20 centimeters mellemrum, og prøv at folde arket som en harmonika, rulle det til rør eller bukke kanterne op. Læg mønterne på én ad gangen, og skriv resultatet ned for hver bro. Bagefter må hvert familiemedlem bruge to ark og lidt tape.
Tyve stykker ukogt spaghetti, en meter tape, en meter snor og én skumfidus er alt, hvad hvert hold får. På et kvarter gælder det om at rejse et tårn, som står af sig selv med skumfidusen helt øverst. Trekanter gør konstruktionen stærk, og det betaler sig at teste undervejs. Når tiden er gået, måler I højden med et målebånd.
Tre eller fire skotøjsæsker lagt på siden og limet sammen giver et hus med flere etager. Klip døre, der kan åbnes på hængsler af tape, og fold en trappe af pap i zigzag mellem etagerne. En elevator af en tændstikæske kan hejses op og ned i en snor. Huset kan bygges ud, hver gang der dukker en ny æske op.
Bind fem blyanter sammen med elastikker til en stak. To andre blyanter bindes sammen i den ene ende, og stakken skubbes ind imellem dem som vippepunkt. En plastikske tapes fast på den øverste blyant som kastearm. Skyd med papirkugler eller pomponer mod en skål på gulvet – aldrig mod nogens ansigt – og flyt skålen længere væk for hver runde.
Skriv tyve byggeopgaver på små sedler, og fyld dem i en krukke ved byggeklodserne – fx et dyr med fire ben, en bro, som en bamse kan gå over, eller det højeste tårn af tyve klodser. Træk en seddel, stil et æggeur på ti minutter, og byg hver for sig eller i par. Bagefter viser alle deres løsning og fortæller, hvordan de tænkte.
En tom mælkekarton, fire flaskelåg, to grillspyd uden spids og tre sugerør bliver til en bil. To af sugerørene tapes på tværs under kartonen, og grillspyddene stikkes igennem som aksler med låg som hjul – en voksen prikker hullerne. Det sidste sugerør med en ballon i enden tapes på taget. Pust ballonen op gennem røret, sæt bilen i gangen, og slip.
Med to papkrus og fem-ti meter snor kan børneværelset ringe til køkkenet. Prik et hul i bunden af hvert krus, træk snoren igennem, og slå en knude indeni. Snoren skal være stram og må ikke røre dørkarmen. Tal ind i det ene krus, mens den anden holder sit for øret – og prøv bagefter, om en hvisken også kan høres.
Lim stykker af sugerør eller ispinde fast i låget fra en skotøjsæske, så låget bliver til en labyrint med gange og blindgyder. Klip et par huller, som kuglen skal undgå. Tegn start og mål, og vip låget forsigtigt for at styre en glaskugle hele vejen igennem. Byt labyrinter, når de er færdige, og tag tid på hinandens forsøg.
Aviser rulles stramt om en blyant til tynde rør, og et stykke tape holder hvert rør samlet. Med tredive rør skal hvert hold bygge et tårn, der kan stå alene og gerne være højere end den højeste i familien. Trekanter og en bred bund gør en stor forskel. Til sidst lægger I en bog på toppen og ser, hvilket tårn der holder.
Hvert hold får et råt æg, sugerør, tape, plastikposer og lidt vat og skal bygge en beskyttelse, så ægget overlever et fald fra trappens øverste trin. Læg en affaldssæk på gulvet nedenfor. Prøv faldskærme, støddæmpere eller kurve af sugerør, og drop ét æg ad gangen. Hele æg giver point, og de knuste bliver til røræg.
Papirraketter, der skydes af med et sugerør, kan flyve flere meter hen over stuen. Rul en strimmel papir om en blyant til et rør, luk toppen med tape, og klip små vinger i bunden. Sæt raketten på et sugerør, og pust hårdt. Hvem kan ramme en skål på gulvet, og hvilken vingeform flyver længst?
Både af mælkekartoner, bakker, korkpropper og ispinde søsættes i badekarret eller en balje vand. Hvor meget last kan hver båd bære? Læg mønter eller klodser i én ad gangen, til den kæntrer, og byg så skibet om, så det kan mere. En voksen er altid med ved vandet, når de mindste er med.
Tørrede ærter, der har ligget i blød natten over, bliver til bløde samlestykker, og tandstikkere bliver bjælker. Byg terninger, pyramider og kupler, og find ud af, hvilke former der står mest stabilt. Når ærterne tørrer igen, bliver konstruktionerne overraskende stærke. Til de mindre børn fungerer små skumfiduser fint som samlestykker.
Legetøjsbilerne får deres eget parkeringshus, når et par papkasser stables og forbindes med ramper af pap. Klip indkørsler, tegn parkeringsbåse, og lav en bom af en ispind, der drejer om et splitben. Test ramperne med de hurtigste biler, og juster hældningen, så ingen flyver ud over kanten.
Spænd en lang snor skråt fra et dørhåndtag til et bordben i den anden ende af stuen. En bøjle eller et yoghurtbæger med hank af ståltråd hænger på snoren som gondol. Send bamser, figurer og små beskeder af sted, og prøv at gøre snoren stejlere eller fladere. Hvad sker der med farten, og hvor stejlt kan den blive, før gondolen vælter?
Det eneste, der skal bruges, er et gammelt spil kort og et bord uden dug. Start med to kort lænet mod hinanden som et telt, sæt flere telte side om side, og læg kort fladt hen over som etageadskillelse. Hvor mange etager når familien, før det hele falder? Byg et sted, hvor ingen går forbi, og hold vejret ved det sidste kort.
Dominobrikker, bøger, legetøjsbiler, en kugle og en lille spand bliver til en kædereaktion, der går fra sofabordet over gulvet og ud i gangen. Byg i små etaper, og test hver del for sig, før det hele kobles sammen. Til sidst skal kæden ringe med en klokke eller vælte en bamse. Film det forsøg, der endelig lykkes.
Kan I bygge jeres eget hjem i byggeklodser? Tegn først en enkel plan over stuen, køkkenet og værelserne, og fordel rummene mellem jer. Byg derefter hver jeres del, og sæt dem sammen til sidst – gerne med sofa, køkkenbord og senge i miniformat. Undervejs bliver der talt meget om, hvor vinduer og døre egentlig sidder.
Klip runde skiver af pap i forskellige størrelser med et glas som skabelon, og stik en kort blyant gennem midten. Snur toppen mellem fingrene på et bord, og se, hvor længe den kører. Tegn spiraler eller farvefelter på skiverne, og læg mærke til, hvordan farverne blander sig, når toppen snurrer. Hvem laver den top, der kører længst?
Byg en kran af en høj papkasse, en blyant og en snor. Blyanten stikkes vandret gennem kassen som spil, snoren vikles om den, og en bøjet papirclips bliver krog. Drej blyanten, og løft små ting fra gulvet op på bordet. Hvor tungt kan kranen løfte, før kassen vælter, og hjælper det at lægge bøger i bunden som modvægt?
Tegn omridset af en hånd på pap, og klip den ud. Bøj pappet let ved leddene, lim korte stykker sugerør på hver finger, og træk en snor gennem hver række. Når I trækker i snorene, bøjer fingrene sig ligesom på en rigtig hånd. Det er en god måde at forstå, hvordan senerne i kroppen virker – og en sjov hånd at vinke med.
To små plastflasker med samme halsstørrelse bliver til et timeglas. Fyld den ene en tredjedel op med tørt salt eller sand, læg et stykke pap med et lille hul imellem halsene, og tape dem godt sammen. Vend timeglasset, og tag tid med et ur. Juster mængden, til det passer præcis til tandbørstning eller et minuts udfordring.
Hæng en bøjle op i et dørhåndtag, og bind et papkrus i hver ende med snor. Nu kan I veje legetøj, frugt og klodser mod hinanden: hvad er tungest, en kastanje eller tre viskelædere? Gæt først, og læg derefter tingene i krusene. Skriv familiens fund på en liste, og prøv at finde ting, der vejer præcis lige meget.
En fast spilleaften samler familien om bordet uge efter uge. Her er formater og traditioner – turneringer, quizzer, pointtavler og byttehandler – der gør spillene til mere end et enkelt spil.
Familietip: Vælg spil efter den yngstes niveau, og hav altid et kort spil i baghånden til den, der bliver træt først.
Vælg tre spil, som de mindste også kan være med i – fx et terningspil, et huskespil og et kortspil. Spil ét af dem pr. aften, og giv point for placeringerne: fire til vinderen, tre til toeren og så videre. Stillingen skrives på en tavle i køkkenet. Sidst på ugen kåres en samlet vinder, som vælger spillene til næste turnering.
Sæt en fast aften i kalenderen – fx fredag efter aftensmaden – hvor telefoner og skærme parkeres i en kurv på kommoden, og spillene kommer på bordet. Giv aftenen sit eget lille ritual: en bestemt dug, en skål popcorn og et stearinlys midt på bordet. Når spilleaftenen er en fast aftale, glæder børnene sig hele ugen, og ingen skal forhandle om den.
Del familien i to blandede hold, så hvert hold har både børn og voksne. Quizmasteren har forberedt fire runder: billeder af dyr, lyde lavet bag en dør, spørgsmål om familien og gæt et tal. Svarene skrives på et ark, og efter hver runde læses stillingen op. Lad gerne de mindste svare først i billedrunden, så alle kan bidrage.
Læg tre puslespil i forskellige sværhedsgrader frem på hvert sit bræt eller bord. Hvert kvarter ringer et æggeur, og alle flytter én plads, så man hjælper videre på et nyt puslespil. Sæt rolig musik på, og hold pause med kakao, når det første er færdigt. Den yngste får æren af at lægge den sidste brik i hvert puslespil.
Ét kortspil kan blive familiens helt eget – fx kasino, rommy eller fisk – hvis I spiller det, hver gang I er på ferie eller besøger bedsteforældrene. Resultaterne skrives i en lille bog, der følger med i tasken år efter år. Lær de mindste reglerne trin for trin, og lad dem spille med åbne kort, til de er trygge.
Hæng en tavle eller et stort ark op i køkkenet med en kolonne til hver i familien. Alle spil i løbet af måneden giver point – også de korte kortspil før sengetid og ludo med bedstemor. Den sidste dag tæller I sammen, og vinderen bærer titlen »månedens spilmester« og vælger aftensmad en dag. Næste måned starter alle forfra på nul.
Lån et spil, I ikke kender, hos naboerne, og lån dem et af jeres til gengæld. Læs reglerne højt sammen, og spil det et par gange i løbet af ugen. Skriv en kort anmeldelse på en seddel – hvem vandt, hvad var sjovt, hvad var svært – og send den med tilbage. Byttet kan vokse til en fast ordning med flere familier på vejen.
Når mange generationer er samlet, kan I spille på tre borde med hvert sit enkle spil, fx kortspil, terninger og et lille brætspil. Efter hver runde rykker vinderen et bord op, og taberen rykker et ned, så alle hele tiden møder nye modstandere. Spil fire-fem runder, og kår den, der sidder ved øverste bord til sidst.
Tegn en stige på et stykke papir på køleskabet, og skriv alles navne på trinene i tilfældig rækkefølge. I løbet af ugen må man udfordre den, der står et eller to trin højere, i et spil efter eget valg. Vinder udfordreren, bytter de plads. Søndag aften står ugens mester øverst, og så kan stigen begynde forfra.
Indfør et fast forspring, så de mindste har en ægte chance: ekstra point fra start, et ekstra slag med terningen eller lov til at spørge om hjælp én gang. Aftal forspringet før spillet, skriv det på en seddel i spilleæsken, og skru ned for det, efterhånden som børnene bliver dygtigere. Så bliver spilleaftenen spændende for alle.
Giv aftenens spil et tema – pirater, rummet eller vikinger – og find spil, snacks og musik, der passer. Klæd jer lidt ud med det, I har i skabet, og lav en pointtavle formet som et skattekort eller en raket. Temaet skifter hver måned, og det er en ny i familien, der bestemmer det næste.
Ti korte discipliner ved spisebordet udgør en tikamp: stable terninger, puste en bordtennisbold over bordet, huske ti ting på en bakke, kaste viskelædere i et krus og så videre. Hver disciplin varer højst fem minutter, og placeringerne giver point. Til sidst uddeles medaljer af pap, og alle får én for noget, de var bedst til.
Papir og blyanter er nok til en hel turnering. Spil kryds og bolle, prikker og streger og sænke skibe, så alle møder alle, og vinderen af hvert opgør får et point. Formatet er godt til ventetid, regnvejrsdage og lange aftener i sommerhuset. Gem arkene i en mappe, så I kan se, hvem der har samlet flest sejre i årets løb.
Bor bedsteforældrene langt væk, kan spilleaftenen foregå over et videoopkald. Spil noget, der virker gennem skærmen – en quiz, gæt et ord, bingo med plader, I har sendt med posten, eller en tegnekonkurrence, hvor alle holder deres tegning op. Aftal en fast ugedag, så det bliver en tradition, begge hjem ser frem til.
Inviter to-tre familier fra vejen til spillecafé i stuen en søndag eftermiddag. Hvert bord har sit eget spil og en vært, der forklarer reglerne, og hvert kvarter skifter gæsterne bord. Kaffe, saft og kage står fremme, så værterne også kan spille med. Spillecaféen kan gå på skift mellem hjemmene resten af året.
Den første søndag i måneden lærer familien et spil, ingen af jer har prøvet før – lånt på biblioteket, hos venner eller fundet i en kasse på loftet. En af jer læser reglerne højt, og I spiller en prøverunde med åbne kort eller hjælp undervejs. Bagefter giver alle spillet en karakter fra et til fem, og de bedste kommer på ønskesedlen.
Find en tyk notesbog frem, og gør den til familiens spilleprotokol. Efter hver spilleaften skriver et af børnene dato, spil, vinder og aftenens sjoveste øjeblik ned. Bagerst samles husreglerne, så I ikke skal diskutere dem hver gang. Efter et år er bogen en lille skat at bladre i og grine af sammen.
Byg et gameshow i stuen med en vært, to hold, en klokke og en pointtavle. Runderne kan være hurtige spørgsmål, gæt en lyd, et minuts udfordring og en finale med dobbelte point. Værten læser op med stor stemme og giver ordet til det hold, der ringer først. Lad værtsrollen gå på tur, så alle prøver at stå i centrum.
Makkerne trækkes på ny efter hver runde i kortspil og brætspil for to hold, så alle kommer til at spille sammen med alle. Point tildeles hver spiller for sig, selv om man vinder som par. Det giver en god blanding af generationer ved bordet, og ingen sidder fast på det samme hold hele aftenen.
Træk lod om parrene, og spil en knockoutturnering i et hurtigt spil som kasino eller et terningspil. Den, der taber en kamp, fortsætter i en trøsterunde, så ingen sidder udenfor resten af aftenen. Tegn turneringen som et træ på et stort ark. Begge finaler spilles til sidst med hele familien som publikum.
Sluk lyset en mørk efterårsaften, tænd stearinlys i stager på bordet, og lad som om strømmen er gået. Find kortspil, terninger og spil uden alt for små brikker frem, og spil i det varme skær. En voksen holder øje med flammerne og puster ud til sidst. Det føles som en anden tid, og børnene husker aftenen længe.
Hver uge får et nyt familiemedlem titlen som spilmester. Spilmesteren vælger spillet, forklarer reglerne, stiller snacks frem og er dommer, hvis der opstår uenighed. Også de mindste kan klare rollen med lidt hjælp – det giver stolthed at bestemme. Hæng en liste med rækkefølgen på køleskabet, så ingen er i tvivl om, hvem der står for næste uge.
I løbet af ugen skriver alle quizspørgsmål på sedler og putter dem i en krukke på køkkenbordet – om dyr, sport, mad eller ting, der er sket i familien. Fredag trækker I sedlerne op og læser dem højt, og den, der svarer rigtigt først, får et point. Spørgsmålsstilleren må selvfølgelig ikke svare på sit eget.
Prøv en aften med samarbejdsspil, hvor hele familien vinder eller taber sammen mod spillet. Det passer til børn, der har svært ved at tabe, fordi ingen bliver slået af en søskende. Snak højt om strategien, og lad den yngste tage beslutningen ved hver tur. Har I ikke sådan et spil, kan I lægge et puslespil på tid mod et æggeur.
Afslut hver spilleaften med at kåre aftenens gode taber eller bedste holdkammerat i stedet for kun vinderen. Alle stemmer hemmeligt på en seddel, og prisen – en pokal af pap eller et stykke chokolade – går videre næste gang. Det flytter fokus fra at vinde til at have det sjovt sammen, og surhed ved bordet får en naturlig modvægt.
Film, bøger og fortællinger samler familien om de samme historier – i sofaen, ved spisebordet og under dynen. Her er idéer til filmaftener, højtlæsning, bogklub og historier, I selv finder på.
Familietip: Hold en fast ugedag til historier – fx fredag til film og søndag til højtlæsning – så bliver det en tradition, børnene selv husker.
Lav stuen om til biograf: Børnene tegner billetter med række og sæde, sætter numre på sofapuderne og sidder i billetlugen ved døren. Popcornene kommer i hjemmefoldede kræmmerhuse, og en voksen står ved gryden, mens majsene popper. Sluk lyset, når filmen går i gang, og hold pause halvvejs med saft og stræk.
Lad et tema præge hele aftenen og ikke kun filmen. Til en film om havet bliver sofaen en båd, et blåt tæppe på gulvet er vandet, og alle møder op i noget stribet. Børnene står for pynten om eftermiddagen, og en voksen finder en snack, der passer – fx fiskeformede kiks eller blåbær i små skåle.
De voksne vælger hver en film, de selv elskede som børn, og fortæller kort, hvor og med hvem de så den første gang. Familien stemmer om, hvilken der skal ses i aften. Efter rulleteksterne holder alle tommelfingeren op, ned eller midt imellem og forklarer hvorfor – og næste gang er det børnene, der vælger.
Udnævn hele familien til jury, og find fire-fem korte animationsfilm på under et kvarter hver. Efter hver film giver juryen point for historie, musik og figurer, og en vært læser stillingen op. Festivalen slutter med prisoverrækkelse, hvor vinderfilmen får en statuette af sølvpapir og en tale fra det yngste jurymedlem.
Læs en børnebog højt over et par uger – en, der også findes som film – og gem filmen, til sidste kapitel er læst. Inden filmen tegner alle, hvordan de forestiller sig hovedpersonen og stedet. Snak bagefter om forskellene: Manglede der en vigtig scene, lignede figurerne tegningerne, og hvad var bedst, bogen eller filmen?
Vælg en naturfilm om et dyr, hele familien er nysgerrig på – hajer, ulve eller myrer – og giv alle en notesblok. Under filmen skriver eller tegner hver især tre ting, de ikke vidste i forvejen. Bagefter præsenterer I fundene for hinanden, og det, ingen kan svare på, slår I op i et leksikon eller på biblioteket.
Hele familien følger den samme bog i en måned – de mindste får den læst højt, de store læser selv. Mød op ved spisebordet med kakao på den aftalte dag, og lad hver medbringe et spørgsmål og en yndlingsside. Til sidst giver alle bogen fra en til fem stjerner, og den yngste vælger næste måneds bog.
Find en bog med meget dialog, og fordel personerne: En voksen læser fortællerens tekst, og resten har hver sin figur med egen stemme – dyb, pibende, langsom eller hæs. Sæt en farvet seddel ved hver replik, så alle ved, hvornår det er deres tur. Nye læsere tager de korte replikker, mens de store tager den sure trold eller den snakkesalige papegøje.
Læg dyner og puder på stuegulvet, sluk alt lys, og lyt til et kapitel af en lydbog sammen. I mørket er det lettere at se historien for sig, og ingen bliver forstyrret af en skærm. Når kapitlet er slut, fortæller I på skift, hvordan hovedpersonen og stedet så ud inde i hovedet – ofte er billederne vidt forskellige.
Fold fire A4-ark på midten, og hæft dem i ryggen – så har I en tom bog med 16 sider. Find på en hovedperson sammen, og skriv og tegn en side hver aften på skift, så historien vokser lidt ad gangen. Den, der har blyanten, bestemmer, hvad der sker på sin side, og den færdige bog læses højt for bedsteforældrene.
Dæmp lyset, sæt jer i en kreds på gulvet, og træk et tema op af en skål: »dengang jeg blev væk«, »en dag, hvor alt gik galt« eller »et dyr, jeg aldrig glemmer«. Hver fortæller en sand historie om temaet, mens de andre lytter uden at afbryde. Spørgsmål er først tilladt, når fortælleren siger »slut«.
Saml alle tegneserier fra reoler, kasser og loft, og indret et lille bibliotek i et hjørne af stuen. Børnene sorterer efter serie, laver lånekort af karton og skriver dato og navn, når nogen låner et hæfte. Hold åbent lørdag morgen, hvor alle læser i pyjamas, og fyld op med lån fra det rigtige bibliotek, når hylderne trænger til nyt.
Et hjemmelavet hørespil kræver et kort manuskript med tre-fire roller, en fortæller og lydeffekter fra køkkenskufferne: Ris, der rystes i en dåse, bliver til regn, og krøllet bagepapir knitrer som et bål. Optag det hele på en telefon, gerne under en dyne, der dæmper ekkoet. Spil hørespillet ved aftensmaden, og lad lytterne gætte, hvordan lydene blev lavet.
En voksen finder på en fortsættelseshistorie og fortæller fem minutter af den hver aften ved spisebordet. Hvert afsnit slutter et spændende sted, og børnene gætter, hvad der sker i morgen – gode idéer får lov at snige sig med. Skriv personernes navne på en seddel på opslagstavlen, så ingen glemmer, hvem der er hvem.
Børn, der lige er begyndt at læse, øver sig bedst for et publikum, der aldrig retter dem. Stil bamser og dukker op i en halvcirkel på sofaen, og lad barnet læse en let bog højt for dem. En voksen lytter fra lænestolen, og bagefter fortæller bamserne – med den voksnes stemme – hvad de bedst kunne lide.
Lån en billedbog helt uden tekst på biblioteket, eller dæk teksten i en kendt bog med små sedler. På skift fortæller alle historien ud fra billederne, mens de andre lytter efter, hvad der bliver anderledes denne gang. Selv treårige kan være med, og det er sjovt at høre, hvor forskellige historier de samme tegninger kan give.
Sæt en time af, hvor alle i familien læser hver sin bog – også de voksne, der ellers sjældent får tid. Telefonerne ligger i en kurv i gangen, og der må gerne være tæpper og en kande te. Når tiden er gået, fortæller hver én ting fra sin bog, som de andre ikke vidste.
I al hemmelighed skriver en voksen et brev fra en af figurerne i den bog, I er i gang med, og lægger det i postkassen. Helten fortæller, hvordan det går lige nu, eller beder om råd til et problem fra historien. Børnene skriver eller tegner et svar, der sendes tilbage gennem postkassen – og måske kommer der et svar igen.
Gamle eventyr følger næsten altid samme opskrift: »der var engang«, en helt med et problem, tre prøver, en hjælper med magiske evner og en lykkelig slutning. Skriv de fem trin på et papir, og byg et nyt eventyr sammen, hvor hver i familien står for et trin. Den yngste bestemmer, hvem helten er – en sko, en sæl eller en søvnig ugle.
Skriv tolv tilfældige ord på sedler – gerne ting fra køkkenet som »ostehøvl«, »gaffel« og »syltetøj« – og lad hver trække tre. Opgaven er et vrøvledigt på fire linjer, hvor ordene skal med, og linjerne rimer to og to. Læs digtene op med dyb alvor, og hæng det skøreste op i entréen.
Forvandl et familiemedlem til en figur fra en bog, I alle kender, og sæt figuren på en stol midt i stuen. De andre stiller spørgsmål, og figuren svarer så troværdigt som muligt – om sine drømme, sine venner og det, der skete i bogen. Byt efter fem minutter, og prøv også at interviewe skurken, der sikkert har en god forklaring.
Når en bog er slut, og ingen vil slippe den, skriver I et ekstra kapitel sammen. Snak først om, hvad der kunne ske bagefter, og skriv så et afsnit hver på skift, i hånden eller på computeren. Læg kapitlet ind bagerst i jeres eget eksemplar, så den næste læser får en hemmelig fortsættelse.
Tegn en bingoplade med ni felter, og skriv en læseopgave i hvert: læs for en bamse, læs en opskrift, læs under spisebordet, læs en tegneserie, læs for bedstemor i telefonen. Pladen hænger på køleskabet, og hver løst opgave får et kryds med navn og dato. Tre på stribe fejres med en tur på biblioteket.
Næste gang fætre, kusiner og bedsteforældre mødes, tager alle tre bøger med, de selv har været glade for. Hver bog præsenteres på et minut som en filmtrailer – spændende, men uden at røbe slutningen. Derefter bytter I, og ved næste familiefest fortæller alle, hvad de syntes om den bog, de fik med hjem.
Mens I læser en eventyrbog højt, tegner børnene et kort over bogens verden på et stort stykke papir: borgen, skoven, floden og stedet, hvor skatten ligger. Kortet vokser kapitel for kapitel, efterhånden som nye steder dukker op i historien. Hæng det op ved sengen, så I kan følge heltens rute og gætte, hvor turen går hen.
Musik, dans og sang kræver hverken talent eller dyre instrumenter – kun lyst til at larme lidt sammen. Her finder I koncerter, dansetrin, hjemmebyggede instrumenter og sange, I selv skriver.
Familietip: Hav en kurv med raslebøtter, grydeskeer og et par tørklæder stående i stuen, så musikken kan begynde, lige når nogen får lyst.
Hver i familien øver et lille nummer i løbet af ugen – en sang, et stykke på blokfløjte, en dans eller en rap om hunden. Lørdag aften stilles stolene op i rækker, et barn laver program og billetter, og en vært præsenterer de optrædende. Inviter bedsteforældre eller naboer som publikum, og slut med et fællesnummer, hvor alle står på scenen.
Saml de sange, familien synger – til fødselsdage, i bilen, ved juletræet og ved sengetid – i et hæfte med en side til hver. Skriv, hvem der lærte jer sangen, og hvornår den bliver sunget, og lad børnene tegne til. Tag sangbogen frem ved familiefester, så gæsterne kan synge med, og fyld nye sange i, efterhånden som I lærer dem.
Fyld tomme bøtter og små flasker med ris, linser, tørrede ærter eller sand, og hør, hvordan hvert fyld lyder forskelligt. Skru låget godt på, og sæt tape rundt om, så de mindste ikke kan få fat i indholdet. Byg et sæt fra den mest hviskende til den mest larmende, og brug raslebøtterne i familiens næste koncert.
Spænd fem-seks elastikker i forskellig tykkelse om en skotøjsæske eller en madkasse uden låg, og skub to blyanter ind under dem som stol. Knips på hver elastik, og hør, hvordan de tykke giver dybe toner og de tynde lyse. Flyt blyanterne og stram elastikkerne, til guitaren kan spille en lille melodi, I selv finder på.
Stil seks ens, kraftige glas på række på køkkenbordet, og hæld forskellige mængder vand i – lidt i det første og næsten fuldt i det sidste. Slå let på kanten med en teske, og flyt vand mellem glassene, til tonerne lyder som en trappe. Kom en dråbe madfarve i hvert glas, så de mindste kan spille en melodi efter farverne.
Skub sofabordet til side, og hold dansekursus over tre aftener med en ny dans hver gang – fx vals, en folkedans og en dans fra skolens idrætstimer. Den, der kan dansen, er lærer og tæller højt i takt. Sidste aften holder familien bal i pænt tøj, hvor alle danser med alle, også bedstefar og den yngste.
Kroppen er et helt trommesæt: Klap i hænderne, slå på lårene, stamp i gulvet og knips med fingrene. Den første laver en rytme på fire slag, og alle gentager den, til den sidder. Derefter lægger den næste en ny rytme ovenpå, og når I har tre, spiller tre grupper dem samtidig – så har familien sit eget trommestykke.
Find sangtekster frem på fjernsynet eller computeren, og byg en scene med et tæppe på gulvet og en lampe som spotlys. En hårbørste er mikrofon, og alle skriver deres ønskesange på sedler i en skål. Syng duetter på tværs af generationer, og del priser ud for mest indlevelse, flotteste dansetrin og modigste første gang på scenen.
De voksne vælger tre numre, der betød noget for dem som unge, og fortæller, hvor de var, og hvad de lavede, da de hørte dem første gang. Bagefter er det børnenes tur til at spille og forklare tre af deres egne. Lyt i sofaen med lyset dæmpet, og lav en fælles familieliste, der kan spilles, når I laver mad sammen.
Vælg en melodi, alle kan synge, og skriv en helt ny tekst om jeres familie – et vers til hver person med noget, der er sandt og lidt sjovt. Saml rimord på et stykke papir først, fx kat og hat eller seng og dreng. Øv sangen, til den sidder, og syng den ved fødselsdage og familiefester.
Peg på et land på globussen eller et verdenskort, og find musik derfra – trommer, sækkepiber, harper eller panfløjter. Snak om instrumenterne, I hører, og prøv at klappe takten eller danse med, sådan som man gør der. Sæt et klistermærke på kortet for hvert land, I har besøgt, og lad en ny vælge næste rejsemål.
Klip halsen af en ballon, og spænd resten stramt over en tom dåse med glat kant eller en plastbøtte med en elastik. Byg tre-fire trommer i forskellige størrelser, og slå på dem med fingrene eller med to blyanter med viskelæder for enden. Snak om, hvorfor den store tromme lyder dybere end den lille, og spil en rytme sammen bagefter.
Rul et stykke sølvpapir til en lang, snoet pølse, og put den ind i et paprør fra køkkenrullen eller gavepapiret. Luk den ene ende med papir og tape, hæld en håndfuld ris eller linser i, og luk den anden. Vend røret langsomt, og lyt til regnen – mere fyld giver skybrud, mindre giver let støvregn.
I et kvarter under aftensmaden må alt kun synges, som var familien med i en opera – »må jeg få kartoflerne« med vibrato og store armbevægelser. Svarene skal også synges, og den, der glemmer det og taler, må synge næste spørgsmål ekstra højt. Prøv en anden aften med rap eller som i en musical.
Til familiens egen dans finder hver person på ét trin – et hop, en drejning, en armbevægelse eller noget fjollet med hovedet. Sæt trinene sammen til et nummer, alle kan lide, og øv, til hele familien kan dansen udenad. Optag den gerne, så I kan se den igen om et år og more jer over, hvor meget I har ændret jer.
Alle i familien nominerer to sange i løbet af ugen og skriver dem på en liste i køkkenet. Fredag lytter I til dem alle og giver point fra et til fem, og en vært tæller ned fra sidstepladsen til ugens nummer et. Vinderen bestemmer den første sang ved næste uges nedtælling.
Giv alle et plastkrus, og sæt jer rundt om spisebordet. Øv en fast rytme – klap, slå to gange i bordet, løft kruset og sæt det ned foran naboen – og gentag, til den sidder i både hænder og hoved. Sæt tempoet op, når alle kan følge med, og prøv at synge en sang, I kender, til.
Sæt jer på gulvtæppet med de mindste, og syng sangene fra vuggestuen og børnehaven med store fagter. Find bagefter på nye fagter til en sang, der ikke har nogen – en arm, der vinker, et hop eller en snurretur. Gentag gerne de samme sange mange gange, for små børn elsker at kunne det hele selv.
Store søskende og voksne skriver sammen en vuggevise til den yngste i familien eller til en bamse. Teksten skal være kort og rolig – fire linjer om noget trygt som dynen, månen eller katten i vindueskarmen – og melodien må gerne være jeres egen. Syng den stille ved sengetid, og skriv den ind i en lille sangbog, der kan gå i arv.
Børnene lærer de voksne de klapsange, der går rundt i skolegården lige nu, og bedsteforældrene viser dem, de selv klappede for længe siden. Sid over for hinanden to og to, og start langsomt, til hænderne følger med. Prøv til sidst at klappe i en kreds af fire, hvor alle klapper med begge naboer.
Der findes klassiske musikstykker, hvor hvert instrument spiller en figur i en historie – en fløjte er en fugl, en fagot en gammel bedstefar. Lyt første gang med lukkede øjne, og gæt, hvilke figurer I hører. Anden gang spiller I historien som teater i stuen, hvor hver følger sit instrument og bevæger sig, når det spiller.
Syng én sang sammen hver morgen i en uge, før nogen rører rugbrødet – som morgensang i skolen, bare i køkkenet. Hver dag er det en ny i familien, der vælger sangen og slår tonen an. Hav en sangbog liggende ved brødkurven, så ingen skal lede, og mærk, hvordan dagen begynder lidt lettere.
Fold et stykke bagepapir om en kam, læg læberne let mod papiret, og nyn en melodi, så det summer og kilder. Lav også en udgave af et paprør med bagepapir spændt over den ene ende med en elastik, og hav hver sin, så ingen deler. Spil kendte melodier for hinanden, og lad de andre gætte, hvilken det er.
To hold – børnene mod de voksne – stiller sig i hver sin ende af stuen. Holdene skiftes til at vise et dansetrin i 30 sekunder, og modstanderne skal gentage det så præcist som muligt – hofteslag, robotarme eller et gammeldags twisttrin. En bedsteforælder eller en nabo er dommer og giver point for mod, gennemførelse og grin.
Madpakken, bussen eller den sok, der altid forsvinder – hverdagen er fuld af emner til en rap. Skriv otte linjer, der rimer to og to, mens en anden slår takten i bordet med flade hænder. Rap på skift, og hold teksten venlig: Man må gøre grin med sokken, men ikke med hinanden.
Køkkenskufferne er fulde af ting, der kan boble, flyde, vokse og skifte farve. Forsøgene her er ufarlige og giver svar på nogle af de mange »hvorfor«, børn går rundt med.
Familietip: Lad børnene gætte, hvad der sker, før I går i gang, og skriv gættet ned – det er halvdelen af det sjove at se, om det holdt.
Drys en teskefuld natron i hvert hul i en muffinform, og stil små kopper med eddike, farvet med madfarve, ved siden af. Med en pipette eller en teske drypper børnene eddike ned i natronen, så det bruser, og farverne blandes – rød og blå giver lilla skum. Boblerne er kuldioxid, og festen fortsætter, til natronen er brugt op.
En voksen hælder varmt vand fra elkedlen i et syltetøjsglas, og sammen rører I salt i, en skefuld ad gangen, til der ikke kan opløses mere. Bind en uldtråd om en blyant, læg blyanten hen over glasset, så tråden hænger ned i vandet, og stil det i vindueskarmen. Kig til det hver dag, og tegn, hvordan krystallerne vokser, mens vandet fordamper.
Et råt æg synker i almindeligt vand, men i stærkt saltvand flyder det. Rør salt i et halvt glas vand, en spiseskefuld ad gangen, til ægget kan flyde, tag det op igen, og hæld forsigtigt almindeligt vand ovenpå over bagsiden af en ske. Sænk ægget ned, og se det svæve midt i glasset, præcis hvor det salte og det ferske vand mødes.
Rul en kugle af modellervoks, og læg den i en balje vand – den synker med det samme. Tryk så den samme klump flad, bøj kanterne op til en båd, og se den flyde, fordi den nu skubber mere vand til side. Hvem kan forme den båd, der bærer flest mønter eller glaskugler, før den går ned?
Byg en lille bil af papir med en papirclips tapet under, og tegn en vej med sving og rundkørsel på et stykke pap. Med en magnet under pappet kan føreren styre bilen rundt uden at røre den. Test bagefter, hvor tykt noget må være, før magneten slipper: et ugeblad, et skærebræt eller en hel bog.
Bind en tynd tråd om en papirclips, og tape den anden ende fast til bordet. Hold en kraftig magnet over clipsen, og løft den langsomt, til tråden er stram, og clipsen svæver i luften uden at røre magneten. Skub et stykke papir, sølvpapir og en teske ind i mellemrummet én ad gangen, og find ud af, hvad magnetkraften kan gå igennem.
Sluk loftslyset, stil en legetøjsfigur på bordet foran en lys væg, og lys på den med en lommelygte. Flyt lygten tættere på og længere væk, og mål skyggen med en lineal – kan en lille plastikhest blive højere end far? Tape til sidst et ark på væggen, tegn omridset af skyggen, og se, hvordan formen ændrer sig, når lyset kommer fra siden.
Sæt to små spejle op på højkant, så de mødes i en vinkel som en halvåben bog, og læg en perle eller en lille figur imellem. Gør vinklen mindre, og tæl, hvor mange perler der dukker op – jo smallere vinkel, jo flere spejlbilleder. Brug spejle uden skarpe kanter, eller sæt tape rundt om dem, før børnene får fat.
Saml ti ting fra huset – fx bagepapir, en tallerken, et viskestykke, sølvpapir og en sok – og gå ind i et mørkt rum. Lys gennem hver ting med en lommelygte, og sortér dem i tre bunker: lyset går lige igennem, det skinner svagt igennem, eller alt bliver mørkt. Gæt først, og find bagefter selv flere ting at teste.
Pres et vådt stykke køkkenrulle ind langs siden af et glas, og stik tre tørrede bønner ned mellem papiret og glasset, så de kan ses udefra. Hold papiret fugtigt, og når rødderne efter nogle dage er et par centimeter lange, lægger I glasset ned på siden. Inden for et døgn drejer rødderne og vokser nedad igen, fordi planten mærker tyngdekraften.
Stil fem glas på række, og hæld vand med rød, gul og blå madfarve i første, tredje og femte glas. Fold strimler af køkkenrulle, og lad dem hænge som broer mellem glassene. På et par timer kravler vandet op i papiret og ned i de tomme glas, hvor farverne blandes – gul og blå bliver til grøn, rød og gul til orange.
Klip strimler af et kaffefilter, og sæt en tyk prik med en sort, vandopløselig tusch et par centimeter fra bunden. Hæng strimlerne ned i et glas med lidt vand, så spidsen er under, men prikken ikke rører vandet. Efter ti minutter er det sorte skilt ad i blåt, lilla og gult – prøv også med brun og grøn, og sammenlign resultaterne.
Hæld sødmælk i en dyb tallerken, og drop fire-fem dråber madfarve i forskellige farver midt i. Dyp en vatpind i opvaskemiddel, og rør let ved mælkens overflade – så flygter farverne ud mod kanten i hvirvler og striber. Sæben bryder mælkens fedt og overfladehinde, og hvert nyt dyp giver nye mønstre.
Fyld et højt glas to tredjedele op med madolie, og hæld vand farvet med madfarve i. Vandet synker til bunds i store dråber, fordi det er tungere end olien. Drys en teskefuld salt over, og se klatter af olie blive trukket ned og stige op igen, når saltet opløses – mere salt holder showet i gang.
Drop en håndfuld rosiner i et højt glas med nyåbnet mineralvand med brus. Først synker de, men små bobler sætter sig fast på de rynkede rosiner og løfter dem op til overfladen, hvor boblerne brister, så rosinerne synker igen. Tæl, hvor mange ture en enkelt rosin når, før brusen slipper op, og prøv bagefter med et riskorn og en majskerne.
Skriv en hemmelig besked eller tegn et skattekort på hvidt papir med et stearinlys eller en hvid voksblyant – det kan næsten ikke ses. Giv papiret til en anden i familien sammen med vandfarve og en bred pensel. Når farven males hen over, træder beskeden frem, fordi vandet preller af på voksen.
Riv et par rødkålsblade i små stykker, og lad en voksen hælde kogende vand over. Fordel den afkølede, lilla saft i fire glas, og kom eddike, natron, citronsaft og en dråbe sæbe i hvert sit. Sur eddike og citron gør saften lyserød, mens basisk natron farver den blågrøn – og sæbens farve afslører, hvilket hold den hører til.
Pust en ballon op, og gnid den hurtigt mod en uldtrøje eller tørt hår, til den er ladet med statisk elektricitet. Åbn vandhanen, så der løber en helt tynd stråle, og før ballonen langsomt ind mod vandet uden at røre det. Strålen bøjer af mod ballonen – prøv bagefter med en plastkam, der er kørt gennem håret nogle gange.
Krøl en serviet sammen, og pres den fast i bunden af et tomt glas, så den ikke falder ud. Vend glasset på hovedet, og pres det lodret ned i en balje med vand. Lad børnene gætte, om papiret bliver vådt, og løft så glasset lige op: Servietten er knastør, fordi luften i glasset holder vandet ude.
Tegn en tydelig pil, der peger mod højre, på et stykke papir, og stil det op bag et tomt glas. Hæld langsomt vand i, mens et barn kigger gennem glasset fra den anden side. Når vandet når op over pilen, vender den pludselig og peger mod venstre, fordi det runde glas med vand bøjer lyset som en lup.
Kan man fiske en isterning op med en snor? Først ser det umuligt ud, men læg snoren hen over isterningen, drys en knivspids salt på, og vent et minut. Saltet smelter isen en smule, vandet fryser til igen om snoren, og nu kan fangsten hives op fra tallerkenen.
Rør en halv pakke gær og to spiseskefulde sukker ud i en halv kop lunkent vand, og hæld blandingen i en tom plastflaske. Træk en ballon over flaskehalsen, og stil flasken et lunt sted, fx i vindueskarmen over radiatoren. Efter en halv times tid begynder ballonen at rejse sig, fordi gæren spiser sukkeret og danner kuldioxid.
Læg øret fladt mod den ene ende af spisebordet, og lad en anden kradse let med en negl i den modsatte ende. Løft så hovedet, og lyt igen – gennem luften er lyden næsten væk, men gennem træet når den tydeligt frem. Prøv også med radiatoren, en dør og gulvet, og find ud af, hvilket materiale der bærer lyden bedst.
Kom lidt vand med blå madfarve i en frysepose med lynlås, luk den tæt, og tape den fast på en rude, hvor solen skinner. Tegn en sol øverst og en sky lige under med tusch på posen. Hen over dagen fordamper vandet, samler sig som dråber under skyen og drypper ned igen som regn – vandets kredsløb i det små.
Skrav et felt med en blød blyant, gnid fingerspidsen i grafitten, og tryk den mod en stribe klar tape. Sæt tapen på et hvidt kort, og se aftrykket stå skarpt frem. Tag aftryk af hele familien, og sammenlign dem, gerne med en lup: Hvem har buer, sløjfer eller hvirvler, og ligner søskende hinanden mere end deres forældre?
Når det regner, eller mørket kommer tidligt, kan stuen sagtens blive familiens træningssal. Aktiviteterne her får pulsen op og grinene frem – uden at lamper og vaser kommer i fare.
Familietip: Ryd gulvet, skub sofabordet ind til væggen, og træn på bare tæer eller i skridsikre sokker, så ingen glider på trægulvet.
Rul måtter eller badehåndklæder ud på stuegulvet, og sammensæt et program med seks yogastillinger, som børnene giver navne – fx træet, broen, bjerget og slangen. Hold hver stilling i fem rolige vejrtrækninger, og lad en ny være instruktør for hver. Afslut med et par minutter på ryggen med lukkede øjne og lyset dæmpet.
Find en makker, og prøv stillinger, der kun lykkes sammen. Sid ryg mod ryg med armene flettet, og rejs jer op sammen, eller sæt jer over for hinanden, tag fat i hænderne, og løft benene med fodsålerne mod hinanden, så I bliver en båd. Øvelserne kræver tillid, giver mange grin og træner både balance og mave.
Læg en gammel madras eller to tykke dyner på gulvet med god plads omkring, og hold en lille gymnastiktime. Øv kolbøtte forlæns med hagen mod brystet, rul som en pølse, og hop ned fra en skammel med samlede ben, mens en voksen står klar til at tage imod. Lav til sidst et diplom med de øvelser, hver har klaret.
Tegn bingoplader med ni felter, hvor de samme ni øvelser står i forskellig rækkefølge: sprællemænd, armbøjninger, kravl under spisebordet, hop på ét ben til køleskabet og så videre. En voksen trækker øvelser fra en skål, alle laver dem sammen, og man krydser af på sin plade. Første med tre på stribe vælger dagens sidste øvelse.
Sofaryggen er net, og hvert hold har sin side af sofaen. Ballonen slås over med flad hånd og må ikke ramme gulvet. Spil til 11, og giv de mindste en fluesmækker som bat, mens de store kun må slå med den hånd, de ikke skriver med. Springer ballonen, samler en voksen stumperne op med det samme.
Lav en liste med fem hurtige numre, og lad hver i familien være instruktør på et af dem. Instruktøren står foran og viser trin, som de andre gør efter – knæløft, hop fra side til side, boksestød i luften og armene over hovedet. Sidste nummer er roligt, så alle kan strække ud og få pulsen ned igen.
Et fast program på fem minutter vækker både kroppen og humøret: et minut sprællemænd, et minut knæbøjninger, et minut løb på stedet, et minut planke og et minut stræk. Hæng programmet op ved køkkendøren, og brug et æggeur. Sæt et kryds for hver morgen, I er med, og se, om familien kan holde en hel uge.
Sæt en skive af malertape på gulvet i gangen – tre ringe eller firkanter inden i hinanden – og kom en håndfuld ris i fire madkasser pr. hold, så de glider jævnt. Holdene skubber på skift deres kasser hen ad gulvet mod midten og må gerne støde modstandernes væk. Den kasse, der ligger tættest på centrum, giver point, og et parti varer fire runder.
Hvem holder balancen længst på ét ben – mens man børster tænder, tager en strømpe på eller griber en bold? Start med åbne øjne, og gør det sværere med lukkede øjne eller stående på en sofapude. Skriv alles rekorder op, og prøv at slå dem hver dag i en uge – balancen bliver tydeligt bedre.
Malertape på gulvet bliver til en balancebane med lige stykker, zigzag og en snegl til sidst. Gå banen med hælen foran tæerne, så baglæns og derefter med en bamse på hovedet eller et plastkrus med vand i hånden. Når alle kan den, flytter børnene tapen og bygger en ny og sværere bane.
Byg en bane gennem stuen: Kravl under spisebordet, hop over tre puder, gå baglæns rundt om lænestolen, og slut med tre sprællemænd ved døren. Mål tiden med en telefon, og lad alle prøve banen to gange for at slå deres egen rekord. Lad derefter børnene bygge en ny bane, som de voksne skal igennem.
Fyld tomme plastflasker med vand – en halv liter til børnene og halvanden liter til de voksne – og skru låget godt på. Bøj armen med flasken op mod skulderen, pres den op over hovedet, og løft den ud til siden – ti gange af hver. Tæl højt sammen, og hold pause, når armene begynder at ryste.
Gamle aviser eller reklamer, der rulles stramt sammen og tapes, bliver til hockeystave. En sammenrullet sok er puck, og to skotøjsæsker lagt på siden er mål i hver sin ende af stuen. Spil to mod to med stavene helt nede ved gulvet, så lamper og skinneben ikke er i fare, og byt side, hver gang der er scoret tre mål.
Hvert rum i huset bliver en station: sprællemænd i køkkenet, knæbøjninger ved sofaen, vægsiddning i gangen og planke på soveværelsesgulvet. Alle arbejder et halvt minut ved hver station og skifter rum, når en voksen ringer med en klokke. Tre omgange er nok til røde kinder, og de mindste må gerne nøjes med to.
Familien har et fælles mål: tusind hop på en uge, talt sammen af alle. Hver gang nogen laver sprællemænd, hopper på stedet eller springer over en pude, tæller de selv og skriver tallet på et ark i køkkenet. Tegn en søjle, der farves, efterhånden som hoppene kommer, og fejr det med en familieaften efter eget valg, når søjlen er fuld.
Når familien ser serier eller sport sammen, bliver hver reklamepause eller pause mellem to afsnit til et lille træningspas. En ny i familien vælger øvelsen hver gang – ti knæbøjninger, et minut planke eller løb på stedet, til programmet starter igen. Vanen er nem og får alle op af sofaen flere gange i løbet af aftenen.
Passageren sidder på en gammel dyne eller et tæppe på trægulvet, og chaufføren trækker i hjørnerne og kører roligt rundt i huset. Passageren bestemmer, hvor turen går hen – køkkenet, badeværelset eller hoveddøren – og chaufføren må ikke ramme dørkarmene. Byt roller, og lad gerne to børn trække en voksen sammen – det er overraskende hård træning.
Køkkenbordet er balletstang, og alle stiller sig med én hånd på kanten. Bøj knæene ud til siden med strakt ryg, rejs jer langsomt op på tæerne, og løft benet frem, til siden og bagud – ti gange af hver. Det træner balance og holdning, og mange børn kan vise de voksne, hvordan man holder hovedet højt som en danser.
Med spisebordsstolene i en rundkreds kan alle være med, fra oldefar til den treårige. Rul skuldrene, cykl med benene i luften, rejs og sæt jer ti gange uden at bruge hænderne, og kast en blød bold på kryds og tværs. Børnene leder hver sin øvelse, og bedsteforældrene finder på den sidste.
Længdespring uden tilløb på tæppet, sokkekast i en spand, planke på tid, balance på ét ben og kravl under en række stole – det er de fem discipliner. Alle konkurrerer mod deres eget resultat, og forbedringer giver ekstra point på pointtavlen. Afslut med præmieoverrækkelse på nederste trappetrin og medaljer af guldpapir.
En voksen fortæller om en tur gennem junglen, og alle gør, hvad historien siger: kravler under lave grene, svømmer over floden på maven, klatrer op ad bjerget på stedet og lister forbi den sovende tiger. Når tigeren vågner, løber alle hjem til sofaen. Næste gang kan børnene fortælle turen – til månen, havets bund eller ørkenen.
Spænd uldgarn på kryds og tværs i gangen mellem dørhåndtag, stoleben og knager, så det ligner laserstråler. Opgaven er at krydse gangen uden at røre en eneste tråd – kravle, træde over og vride sig igennem. Bind små klokker i garnet, så man kan høre det mindste strejf, og tag tid på hver tur.
Børnene er trænere og skriver et program til de voksne på et stykke papir – fx 20 sprællemænd, bjørnegang gennem stuen og planke, mens de tæller langsomt. Trænerne må gerne fløjte, heppe og rette på teknikken. Bagefter bytter I roller, og de voksne laver et program, trænerne skal igennem.
Vælg et kunststykke, hele familien vil lære i løbet af en uge – håndstand op ad væggen, bro fra liggende eller at rejse sig fra gulvet uden at bruge hænderne. Øv et par minutter hver aften på en madras, hvor en voksen holder fast i benene ved håndstanden. Søndag viser alle, hvor langt de er nået, og næste uge vælger en anden.
Tykke grydelapper bliver til boksepuder, når en voksen tager dem på og holder dem op foran sig. Barnet slår lette, lige stød mod puderne, mens den voksne råber kombinationer som »en-to« eller »en-en-to« og flytter dem lidt rundt. Boks i runder på et minut med pause imellem, og byt, så de voksne også får sved på panden.
Huler, hyggekroge og aftener under tæpperne gør hjemmet til et lille eventyr – og giver familien en god grund til at kravle tæt sammen.
Familietip: Saml tæpper, tøjklemmer, puder og en lyskæde i én kasse, så hulen kan stå klar på fem minutter, når lysten melder sig.
Et lagen over to stole og en lyskæde langs kanten – så er læsehulen klar. Læg puder og et tæppe i bunden, og stil en kurv med bøger ved indgangen. Inde i hulen gælder én regel: Her læser man og hvisker. Vælg en lyskæde med LED-pærer, der ikke bliver varme.
Bred et ternet tæppe ud midt på stuegulvet, og pak en rigtig picnickurv med sandwich, frugtstykker og en kande saft. Alle tager sokkerne af, som om I sad i græsset en dag i juli. De mindste dækker op til bamserne, mens de største står for menuen. Bagefter rystes krummerne ud af tæppet – helst udenfor.
Træk madrasser og dyner ind i stuen, og sov der alle sammen en fredag nat. Aftal på forhånd, hvem der ligger ved siden af hvem, og hvem der slukker den sidste lampe. Snak i mørket, til den første falder i søvn. Om morgenen spiser I morgenmad på madrasserne, før de bæres tilbage.
Prik små huller i bunden af et papkrus, så de danner Karlsvognen eller et stjernebillede, I selv finder på – en voksen klarer det med en tyk nål. Sæt en lommelygte ind i kruset, sluk loftslampen, og ret lyset mod loftet over sengen. Lav et krus til hver aften i ugen, og lad børnene skiftes til at vælge.
Varm mælk og kakao i en gryde – en voksen styrer komfuret – og hæld det i store krus med en klat flødeskum. Find husets tæpper frem, sluk loftslyset, og tænd et par LED-lys i vindueskarmen. Resten af aftenen er uden plan: et spil kort, en tegneserie eller bare snak under tæpperne.
Spisebordet er et færdigt skelet til en hule. Drapér dyner og lagner hen over bordpladen, lad dem hænge til gulvet hele vejen rundt, og sæt tøjklemmer i hjørnerne. Et håndklæde i den ene ende bliver dør, og indenfor indretter børnene sig med puder og lommelygte. Den voksne, der kryber ind med en tallerken æblebåde, er altid velkommen.
Byg to huler i hver sin ende af stuen, og forbind dem med en tunnel af stole i to rækker med et tæppe over. Hulerne får hver sin opgave – én til at sove i og én til at spise i – og midt i tunnelen ligger lageret med lommelygter og kiks. Tegn et skilt til hver indgang, og lad paladset stå natten over.
En stor papkasse fra et nyt køleskab eller en vaskemaskine bliver til en hytte med dør og vinduer. En voksen skærer åbningerne med en hobbykniv, og børnene maler facaden, hænger et viskestykke op som gardin og lægger et tæppe på gulvet. Spørg i en hvidevarebutik, hvis I mangler en kasse – de har ofte nogle i overskud.
Find et glemt hjørne – under trappen, for enden af gangen eller ved reolen – og gør det til familiens faste hyggekrog. Læg et tæppe på gulvet, stabl puder op ad væggen, og stil en lampe med varmt lys og en kurv med bøger. Skærmene bliver udenfor, og krogen er åben for alle i familien.
Del familien i to hold, og giv hvert hold den samme bunke materialer: fire tæpper, seks tøjklemmer, to stole og alle de puder, de kan finde. Efter 20 minutter går en dommer – gerne en bedsteforælder – rundt og giver point for hygge, styrke og den bedste indgang. Vinderholdet inviterer taberne ind til saftevand.
Når hulen er bygget, skriver børnene invitationer til de voksne med tidspunkt, påklædning og besked om, hvad gæsterne skal have med. Forældrene møder op til tiden, kryber ind på knæ og medbringer en lille værtindegave, fx en skål popcorn. Inde i hulen er det børnene, der bestemmer samtaleemnet og reglerne. Til sidst skriver gæsterne i hulens gæstebog.
To små huler i hver sin ende af gangen kan tale sammen med lys. Aftal en enkel kode med lommelygterne: ét blink betyder ja, to blink nej og tre hurtige blink »kom over til mig«. Det er sjovest i skumringen, når loftslyset er slukket, og en voksen kan være med som tredje station fra sofaen.
Hæng et lyst lagen for indgangen til hulen, og stil en lommelygte et par meter bag den, der skal optræde. Med hænderne former I en hare, en hund, der gaber, og en fugl, der basker med vingerne. Publikum sidder inde i hulen og gætter dyrene. Bagefter finder børnene selv på nye skabninger, som ingen har set før.
Sluk for skærme, lamper og radio en hel aften – kun køleskabet får lov at summe – og klar jer med lommelygter, LED-lys og jeres egne idéer. Spis aftensmad i halvmørke, spil kort ved køkkenbordet, og snak, til det bliver sengetid. Levende lys tændes kun, når en voksen sidder ved bordet hele tiden.
Feber og ondt i halsen? Så bliver sofaen til en rede med dyne, to puder og et glas vand inden for rækkevidde. Stil en kurv ved siden af med rolige sysler: tegneserier, et lille puslespil, farver og en bamse. Læg en klokke i kurven, så barnet kan kalde på en voksen uden at råbe.
Bamserne skal i hi, før vinteren kommer: Find en skotøjsæske eller en kurv til hver, og byg et hi af uldsokker, tørklæder og et viskestykke som dyne. Børnene tegner et skilt med navn og »må ikke vækkes før foråret«. Hiet står under sengen, og hver søndag kigger I forsigtigt efter, om nogen er ved at vågne.
Bind en snor i hanken på en lille kurv, og lad den hænge fra køjesengen eller trappegelænderet ned til hulen. Oppe sidder en voksen, en storebror eller en storesøster, der sender forsyninger ned: kiks, en hemmelig besked eller nye batterier til lommelygten. Hulens beboere sender tegninger op igen. Snoren tages ned bagefter og må aldrig komme om halsen.
Hent alle husets dyner, puder og soveposer ind på det største gulv, og lav et blødt hav fra væg til væg. Her ligger familien på kryds og tværs en søndag eftermiddag og læser, snakker eller døser. Den yngste er havets kaptajn og bestemmer, hvornår der skal være stille. Bagefter bærer alle deres dyne tilbage og ryster den.
Til overnatning med søskende, fætre eller kusiner planlægger I et natmåltid i hulen. Børnene pakker en dåse med kiks, frugt og et par bolsjer, og vækkeuret stilles til klokken ti – lidt senere for de største. Alle spiser med lommelygte og hvisker, og bagefter går turen forbi tandbørsten.
Med én lommelygte og alle lamper slukket bliver jeres eget hus et ukendt land. Gå på opdagelse sammen, og læg mærke til, hvor anderledes stuen og køkkenet ser ud, når skyggerne bliver lange. En voksen har gemt fem små ting undervejs – en kogle, en tekop, en sølvske – som skal findes. Hold de mindste i hånden på trappen.
Pak en kurv, der kun kommer frem, når det er mørkt og koldt: et blødt tæppe, en lommelygte, et spil kort, en bog med korte historier og en pose kakao. Den, der har haft en lang dag, må »bestille« kurven til aftenen. Fyld den op hver søndag, og læg en ny overraskelse i den én gang om måneden.
Den nederste køje bliver til en kahyt, når et lagen hænger ned fra den øverste. Sæt billeder op med tape, læg en lommelygte og en logbog ved hovedpuden, og lad kaptajnen skrive eller tegne dagens rejse ind. Har I ingen køjeseng, kan et lagen over en madras mellem to stole gøre samme nytte.
Rumstation, isbjørnehule eller ubåd? Træk et tema op af en skål, og byg hulen, så den passer. Hvide lagner bliver til sne, en mørk dyne til verdensrummet, og en papkasse med tegnede knapper er kontrolpanel. Spis en hulemad, der passer til temaet, fx »astronautmad« i små poser.
Badekarret – tomt og helt tørt – bliver til en båd, når I fylder det med en dyne og et par puder. Barnet går om bord med en bog, en lommelygte og en madpakke, og en voksen fortæller, hvor båden sejler hen i dag. Hold vandhanen lukket, og bliv i nærheden, så længe der er passagerer om bord.
Foran et vindue ud mod vejen eller haven bygger I en lav hule og kryber ind, når mørket begynder at falde. Hulens vagthold fører log over alt, hvad der sker: den første tændte gadelygte, en cyklist med lys, en kat på muren og aftenens første stjerne. Varm kakao gør vagten lettere, og næste aften sammenligner I loggen.
Når regnen siler ned, og nogen siger »der er ikke noget at lave«, er her idéer, der kan fylde en hel eftermiddag inde – med det, I allerede har.
Familietip: Skriv en liste over regnvejrsidéer en dag med sol, og hæng den på køleskabet – så er det let at vælge, når vejret skifter.
Tæpper, stole og tøjklemmer er nok til en rigtig hule: Stil to-fire stole med ryggene mod hinanden og god plads imellem, læg tæpperne over, og klem dem fast, så taget ikke falder ned. Børnene indretter hulen med puder og bamser. Når regnen trommer på ruden, kryber alle ind med en lommelygte, og en voksen læser højt.
Stil ti tomme plastflasker op i en trekant for enden af gangen, og find en blød bold eller et par sammenrullede sokker. Hver spiller har to kast pr. runde, og en pointskriver noterer, hvor mange flasker der vælter. Spil ti runder, og læg sammen til sidst. Med lidt vand i flaskerne står keglerne mere fast.
Vælg sammen, om dagens bagværk skal være boller, kanelsnegle eller pizza, og fordel opgaverne: én vejer af, én rører, én ælter, og den mindste står for pynten. Mens dejen hæver under et viskestykke, rydder I op og dækker bord. En voksen tager sig af ovnen og de varme plader. Det, der bliver tilovers, kan fryses til madpakkerne.
Hver deltager folder tre papirflyvere af A4-ark: en spids model til længde, en bred til svævetid og en lille til præcision. Konkurrencen har tre discipliner – længste tur ned ad gangen, længste tid i luften og flest landinger i en skål på gulvet. Skriv resultaterne på en seddel, og giv en papirstjerne til hver vinder.
Sæt jer ved et vindue, som regnen rammer, og vælg hver sin dråbe øverst på glasset. Følg den med fingeren på indersiden, mens den slynger sig nedad – den første, der når karmen, vinder runden. Dråberne får navne som væddeløbsheste, og en af jer fører stilling på en seddel.
Mal prikker og streger med vandfarve eller vandopløselige tusser på et stykke tykt papir, og hold det ud ad døren i regnen et halvt minut. Dråberne får farverne til at løbe sammen i mønstre, ingen kan forudsige. Tør billederne på en bakke, og prøv igen med flere farver eller kraftigere regn. De bedste bliver til kort eller bogmærker.
Med en whiteboardtus kan I tegne det, I ser ud ad vinduet, direkte på glasset: tagene, træet, lygtepælen og de våde biler. Hold hovedet helt stille, så stregerne rammer rigtigt. Tag et billede af tegningen, før den tørres af med en fugtig klud. Prøv samme vindue, når solen skinner, og sammenlign.
Eftermiddagen går med at skrive og øve et lille teaterstykke, der skal spilles klokken fem. Børnene finder kostumer i skabene, laver billetter og sætter stole op i rækker. De voksne er publikum og må gerne klappe ekstra længe. Hjælp de mindste med replikkerne, og lad de store styre lyset med en lommelygte.
Pak en lille skat ned i en skotøjsæske, og bind en snor om med en seddel: »Åbnes kun med den rigtige kode«. Koden har tre cifre, og hvert ciffer gemmer sig i en opgave rundt i huset – en gåde, et regnestykke og et spor bag et billede. Den, der knækker koden, må åbne kisten.
Erklær dagen for pyjamasdag: Ingen skifter tøj, morgenmaden må gerne trække ud til frokost, og hvert familiemedlem vælger én aktivitet til dagens program. Skriv programmet på et stykke papir på køleskabet, og kryds af undervejs. Aftensmaden kan være pandekager, og den, der holder hele dagen i nattøj, vælger aftenens godnathistorie.
Lav ni huller fordelt i hele huset: under en stol, gennem en paprulle, op ad en bog og rundt om et bordben. Et krus på siden er hullet, køllen er en grydeske, og bolden er en bordtennisbold eller en lille sokkekugle. Hver spiller noterer sine slag på et scorekort, og laveste samlede tal vinder.
Snur globussen, eller peg i blinde på et verdenskort – der rejser I hen i dag. Find ud af, hvordan man siger »hej« og »tak« på landets sprog, tegn flaget, og lav en enkel ret derfra til aftensmad med en voksen ved komfuret. Slut med at tegne et postkort, som om I havde været der.
Fyld to baljer med lunkent vand til fodbad – en voksen mærker temperaturen – og læg håndklæder, en blød børste og lidt creme frem. Børnene laver ansigtsmasker af yoghurt og honning, lægger agurkeskiver på øjnene og sætter rolig musik på. Bagefter bytter I roller, så de voksne også bliver forkælet. Tør gulvet af til sidst, så ingen glider.
Badeværelsets gummiand er forsvundet, og tyven har efterladt spor: et fodaftryk af papir, en seddel i kode og en fjer fra »den mistænkte«. Børnene er detektiver med notesblok, afhører familien og følger sporene rundt i huset – en voksen har lagt dem ud på forhånd. Sagen er løst, når anden er fundet, og skurken har tilstået.
Fold små både af papir, eller lav dem af korkpropper med sejl af papir. Kom et par centimeter vand i badekarret, og stil skibene op i den ene ende. Hver kaptajn puster sit skib frem gennem et sugerør – hvem når først over? En voksen bliver i badeværelset, så længe der er vand i karret.
Hold et OL med fem stille discipliner: pust en vatkugle over spisebordet, kast sokker i en spand, gå hen ad gangen med en bog på hovedet, stabl ti krus og gæt vægten af en pose mel. Alle får point i hver disciplin, og medaljerne klippes af guldpapir. Slut med en sejrsceremoni på et podie af skamler.
Rul en gammel tapetrulle eller bagsiden af gavepapir ud på gulvet i gangen, og tape enderne fast. Sammen tegner I en hel by med veje, rundkørsler, et hospital, en skole, en havn og jeres eget hus. Når byen er færdig, kører legetøjsbilerne rundt, og rullen kan gemmes til næste regnvejrsdag.
Tegn en bingoplade med ni felter, der hver rummer en lille opgave inden døre: byg et tårn af bøger, find en sok uden makker, tegn en kat, smør en mad til en anden, læs en side højt, dans til én sang. Første familiemedlem med tre felter i en række vælger aftensmaden. Skriv felterne med blyant, så pladen kan bruges igen.
Når det tordner, sætter familien sig ved et vindue – trygt indenfor. Ved hvert lyn begynder alle at tælle sekunder, til tordenen buldrer. Del tallet med tre, så har I omtrent, hvor mange kilometer væk uvejret er. Skriv tallene ned, og se, om det kommer nærmere eller trækker væk.
Børnene udvælger deres fineste ting – sten, skaller, gamle legetøjsbiler, tegninger – og stiller dem op på hylder og borde som i et rigtigt museum. Hver genstand får et lille skilt med navn og en kort historie. Lav billetter og et kort over udstillingen, og inviter de voksne på omvisning før aftensmaden.
Køkkenbordet bliver til café: Børnene skriver et menukort, hænger et viskestykke over armen og tager imod bestillinger fra de voksne. På menuen står fx toast, frugtspyd og saft med isterninger. En voksen hjælper med brødristeren og den skarpe kniv. Regningen betales med tegnede penge, og drikkepenge er velsete.
Gangen bliver til catwalk, og skabene åbnes på vid gab: De voksnes skjorter, tørklæder, hatte og festtøj blandes til nye kreationer. Hver model går ned ad gangen til musik, mens en konferencier fortæller om tøjet. Tag et billede af hvert sæt, og kår til sidst det mest overraskende.
Læg et stort håndklæde på gulvet, og stil to baljer frem: én med lunkent sæbevand og én med rent vand. Alle legetøjsbiler, traktorer og plastdyr kører gennem vaskehallen – sæbe, børste, skyl og tør. Et skilt med »Vaskehal – åben« gør det officielt. Til sidst er legetøjet rent, og gulvet tørres af.
Krøl gamle aviser og reklamer sammen til papirsnebolde, og lav en midterlinje i stuen med puder. Når uret starter, kaster begge hold så mange bolde som muligt over på den anden side. Efter to minutter tæller I, hvem der har færrest på sin halvdel. Flyt skrøbelige ting væk først, og saml boldene i en pose til næste gang.
Bamserne er blevet syge, og børnene åbner hospital på sofaen med venteværelse, journaler, bind af gaze eller toiletpapir og et plastlåg på en snor som stetoskop. En voksen er overlæge og syr de flænger, der er gået op, med nål og tråd. Patienterne udskrives med et lille diplom for tapperhed.
Ti minutter mellem aftensmad og sengetid er nok til at grine, snakke og runde dagen af sammen – uden at det bliver endnu en opgave på listen.
Familietip: Knyt aktiviteten til noget, der sker hver dag – opvasken, tandbørstningen eller nattøjet – så bliver den en vane, ingen behøver at huske.
Lav 30 spørgsmålskort af karton, og læg bunken ved saltkarret: Hvilket dyr ville du være for en dag? Hvad er det modigste, du har gjort? Hver aften trækker en ny i familien et kort, og alle svarer – også de voksne. Kortene, der giver de bedste snakke, får en stjerne i hjørnet.
Lad et af børnene dække aftensmadens bord som til fest: servietter foldet som vifter, et lys i midten, et lille menukort og bordkort med navne. Det tager ti minutter, og almindelige frikadeller bliver pludselig til en middag. Skift bordækker hver uge, og lad dagens vært byde velkommen.
Før aftensmaden lægger en voksen en foldet seddel under hver tallerken med en lille, hemmelig mission: sig »fantastisk« tre gange, rør ved øret, hver gang nogen siger »mælk«, eller få din sidemand til at række dig saltet. Ved desserten gætter alle hinandens missioner. Den, der klarede sin uden at blive opdaget, skriver næste aftens sedler.
Sammen med desserten serverer en voksen aftenens gåde, fx: Hvad bliver vådere, jo mere det tørrer? Alle må gætte, men svaret afsløres først ved morgenbordet. Skriv gåderne i et lille hæfte, og lad børnene finde på deres egne, når de har fanget idéen.
Find et billede på telefonen fra samme dag sidste år, og vis det rundt ved aftensbordet. Hvor var I, hvem var med, og hvad skete der lige før? De mindste kan sjældent huske det, men elsker at høre om sig selv. Telefonen lægges væk igen, når snakken er slut.
Alle får en gul seddel og to minutter efter aftensmaden til at tegne ét øjeblik fra deres dag – en bus i regnen, en bold i mål, en kollega med en kaffekop. De andre gætter, hvad tegningen viser, før tegneren fortæller. Sedlerne sættes på køleskabet, og efter en uge er der en lille tegneserie om familiens hverdag.
Ved aftensbordet får hver i familien præcis ét minut til at fortælle om noget, de ved meget om – dinosaurer, et nyt fletmønster, straffespark eller en helt almindelig arbejdsdag. En anden tager tid. Bagefter må de andre stille ét spørgsmål hver, og eksperten må gerne svare »det ved jeg ikke endnu«.
Lige efter maden skruer I helt op for tre sange og danser rundt i køkkenet – også den, der står ved opvasken. Hver aften vælger en ny i familien musikken, og de andre må ikke brokke sig. Viskestykker kan svinges over hovedet, og en gryde med en træske bliver til tromme i sidste nummer.
Et af børnene er aftenens radiovært og styrer musikken, mens resten af familien rydder op. Mellem numrene melder værten opgaver ud i en grydeske-mikrofon: »Næste sang er for alle sokker på gulvet« eller »nu skal byggeklodserne i kassen«. Efter tre sange slutter udsendelsen, og stuen er klar til i morgen.
Fyld en krukke på køkkenbordet med foldede sedler, der hver rummer en lille udfordring. Efter aftensmaden trækker én en seddel, og hele familien gør, hvad der står: stå på ét ben, mens de andre tæller til 60, gå baglæns ud til postkassen eller sig fem ting, man er glad for. Når krukken er ved at være tom, skriver børnene nye.
Tegn en stor cirkel på et stykke pap, del den i felter, og skriv en lille pligt i alle felter undtagen ét: dæk bord, fodr katten, tøm opvaskemaskinen, bær skrald ud, vand blomsterne. Hver aften snurrer alle en blyant midt på hjulet, og spidsen bestemmer pligten. Rammer man det tomme felt, har man fri.
Én aften om ugen samles familien ved køkkenbordet til et møde på præcis ti minutter. Alle må komme med ét punkt: en idé til weekenden, noget der irriterer, eller et ønske til aftensmaden. Et af børnene er ordstyrer, og beslutningerne skrives på en seddel, der hænges på køleskabet.
Pjaskvåd, rundtosset eller lirumlarum? Hver søndag vælger familien et sjældent dansk ord og hænger det på køleskabet. Hele ugen gælder det om at bruge ordet naturligt ved aftensmaden. Hver gang det lykkes, får man en streg, og den med flest streger vælger næste uges ord.
Stil en æske med en sprække i låget på køkkenbordet. Hele ugen skriver eller tegner familien vittigheder og putter dem i kassen. Fredag efter aftensmaden åbnes den, og vittighederne læses op én efter én – de mindstes egne, ulogiske vitser får tit de største grin.
Mens madpakkerne smøres om aftenen, tegner børnene små sedler til forældrenes madkasser – og de voksne skriver tilbage til børnenes. En sjov tegning, en vittighed eller et »held og lykke med prøven« fylder ikke meget. Pak sedlen i en lille pose, så den ikke bliver fedtet.
Sæt et æggeur på ti minutter, og gør alt klar til i morgen sammen: Tasker pakkes, madkasser stilles frem, tøjet lægges på stolen, og idrætsposen hænges ved døren. Den, der bliver færdig først, hjælper de andre. Så bliver morgenen roligere, og ingen leder efter den anden vante klokken halv otte.
Ti minutter efter aftensmaden sætter hele familien sig i sofaen med hver sin bog, tegneserie eller avis – også de voksne. Ingen skærme, ingen snak, kun læsning. De mindste kigger i billedbøger på et skød. Bagefter fortæller alle én sætning om det, de har læst.
Hvert barn får ti minutter alene med en voksen, hvor barnet bestemmer, hvad I laver – tegne, bygge, læse eller bare snakke på sengekanten. Telefonen ligger i et andet rum, og søskende venter på deres tur. Stil et ur, så det er tydeligt, hvornår tiden begynder og slutter.
Vend et timeglas, eller stil uret på fire minutter: Inden tiden er gået, skal nattøjet være på, dagens tøj i vasketøjskurven og tænderne børstet. De voksne deltager og skal også nå det. Klarer alle det, får familien en streg på køleskabet, og ti streger giver pandekager til søndagsmorgenmaden.
Tandbørstning tager to minutter – præcis længden af en kort godnathistorie i højt tempo. Den voksne fortæller, mens barnet børster, og historien slutter først, når alle tænder er rene. Lad barnet vælge hovedpersonen hver aften – en sur krabbe, en astronaut med hikke – og fortsæt eventyret i morgen.
Kig ud ad vinduet sammen hver aften i en måned, og find månen. Barnet tegner dens form i et lille skema – fuld, halv, en tynd bue eller helt væk. Efter fire uger kan I se, hvordan den vokser og aftager, og hver aften slutter med et godnat til månen, før gardinet trækkes for.
Inden sengetid går barnet og en voksen en lille runde gennem huset og siger godnat til tingene: godnat, køleskab, godnat, cyklerne i skuret, godnat, tandbørste. Lamperne slukkes én efter én på vejen, så huset langsomt bliver mørkt. Runden slutter ved sengen, hvor bamsen får det sidste godnat.
Under hovedpuden ligger en seddel med et kompliment, en tegning eller en lille gåde, som en voksen har lagt der, mens barnet børstede tænder. Barnet svarer på bagsiden og lægger sedlen under den voksnes pude. Sådan kan brevvekslingen køre hele ugen, og sedlerne gemmes i en æske.
Fem forskellige godnathilsener står på et lille kort ved sengen: et bjørnekram, et sommerfuglekys med øjenvipperne, et næsegnid, et klask i hånden og et kram med tre klem. Hver aften peger barnet på dagens hilsen. Børn, der har svært ved at sige godnat, får en tryg vane at holde fast i.
Når barnet ligger under dynen, stiller den voksne tre spørgsmål om dagen, der gik – fx hvem barnet legede med, hvad der var sjovest, og hvad der smagte bedst. Det fjerde spørgsmål handler om i morgen: Hvad glæder du dig til? Svarene må gerne være korte, og bagefter må barnet stille de samme spørgsmål til den voksne.
Højtiderne bliver til traditioner, når familien gør noget sammen år efter år – fra græskarlygter og nissedøre til gækkebreve, fastelavnsris og nytårsbreve.
Familietip: Gem skabeloner, pynt og opskrifter i en kasse for hver højtid, så I kan gå i gang med det samme næste år.
Skær låget af græskarret – det klarer en voksen – og lad børnene skrabe kernerne ud med en ske. Tegn ansigtet med en tus, så en voksen kan skære det ud med en lille, skarp kniv. Sæt et LED-lys ind i stedet for et levende lys, så lygten kan stå i vindueskarmen hele aftenen. Kernerne kan ristes i ovnen med lidt salt.
Gør aftensmaden uhyggelig: Pølser rulles ind i strimler af butterdej som små mumier, oliven bliver til øjne, og spaghetti med tomatsovs serveres som en tallerken orme. Børnene laver bordkort med spøgelser og dækker bord med sort papir som dug. En voksen tager sig af ovnen, og I spiser ved lyset fra græskarlygterne.
Tegn flagermus, hekse, katte og spøgelser på sort karton, klip dem ud, og tape dem på indersiden af ruderne. Når det er mørkt, og lyset er tændt indenfor, kan alle, der går forbi, se silhuetterne. Lad børnene bygge en hel scene op, fx en heks på kost over en række hustage.
Mortensaften den 10. november har sin egen historie: Morten ville ikke være biskop og gemte sig blandt gæssene, men de skræppede så højt, at han blev fundet. Børnene klipper og farver gæs af papir, mens anden steger, og fortæller historien ved bordet med gæssene som figurer. En voksen klarer ovnen og udskæringen.
Lørdagen før første søndag i advent binder familien kransen sammen: Grankviste klippes i korte stykker og bindes på en kransebund af halm. Børnene pynter med kogler, bånd og røde bær, og en voksen sætter de fire lys fast. Første lys tændes søndag, og kransen må aldrig brænde, uden at en voksen er i rummet.
I november trækker familien lod om, hvem der laver pakkekalender til hvem. Hver pakker 24 små ting ind – en tegning, et viskelæder, en hjemmelavet kupon på en ekstra godnathistorie – og nummererer pakkerne. De hænges på en snor i stuen, og hver morgen i december åbner man én.
Byg en lille dør af ispinde eller pap, mal den rød, og stil den op ad fodpanelet i stuen. I december flytter nissen ind: Om natten efterlader den små spor – et drys mel, en lillebitte seddel eller skoene vendt om i gangen. Børnene skriver breve tilbage og lægger en rosin ved døren.
Juleaften stiller børnene en skål risengrød med en klat smør op på loftet, i kælderen eller ved nissedøren. Det er en gammel skik, der skal takke nissen for året, så den ikke laver ballade. Næste morgen er skålen tom – og måske ligger der en lille hilsen tilbage.
Ryd spisebordet, og find glanspapir, karton, saks, lim og en bunke skabeloner frem. Hele familien klipper og fletter hjerter, stjerner, kræmmerhuse og nisser, mens der står æbleskiver og saftevand på bordet. De voksne viser de mønstre, de selv lærte som børn. Det fineste hænger på juletræet, resten i vinduerne.
Vælg tre slags småkager – fx vaniljekranse, brunkager og finskbrød – og bag dem på én eftermiddag. Hver i familien har ansvaret for sin sort, fra afvejning til dåse, og de andre hjælper med at rulle og skære. En voksen tager sig af ovnen. Dåserne får håndskrevne mærkater med navn og dato.
Når juletræet skal pyntes, tager I pynten op af kassen én ting ad gangen, og den, der holder den, fortæller historien bag: Hvem lavede den, hvem gav den, og hvilket år kom den med? De mindste hænger pynt på de nederste grene, og en voksen sætter stjernen i toppen. Skriv historierne i et hæfte, der gemmes i julekassen.
Helligtrekonger den 6. januar er den gamle afslutning på julen – en god dag til at tage træet ned sammen. Hver tager én ting af træet ad gangen, pakker den ind i avispapir og lægger en seddel ved med et ønske til næste jul. Kassen åbnes først i december, hvor sedlerne læses højt.
Nytårsaften skriver hver i familien et brev til sig selv: Hvad var det bedste ved året, hvad håber du på, og hvor høj tror du, du er om et år? De mindste tegner eller dikterer. Brevene lukkes i en kuvert med årstallet og åbnes først næste nytårsaften – det giver altid grin.
Små børn kan sjældent holde sig vågne til midnat, så hold en nedtælling for dem tidligere på aftenen. Fyld en pose med konfetti af klippet papir og et par balloner, og tæl højt ned fra ti klokken syv. Når posen tømmes over børnene, siger alle »godt nytår« og krammer – og så er det sengetid.
Mellem hovedret og dessert fortæller hver i familien om sine tre bedste øjeblikke fra året – fra den store ferie til en helt almindelig tirsdag. En skriver listerne ind i familiens årbog, og bagefter finder de voksne et billede til hvert øjeblik. Til slut læses hitlisterne fra året før højt.
Fastelavnsriset er en gammel skik: Bind en buket birke- eller pilegrene, og pynt dem med fjer, papirblomster, bånd og små poser med slik. Tidligt fastelavnssøndag vækker børnene forældrene med riset – og bliver belønnet med fastelavnsboller. Bagefter kan riset stå i en vase resten af vinteren.
Børnene beslutter, hvad de vil være til fastelavn, og familien finder materialerne i skabe og skuffer: En gammel skjorte bliver til lægekittel, en papkasse til robot og et lagen til spøgelse. Maling, tape og sikkerhedsnåle klarer resten. Begynd et par uger før, så der er tid til at gøre dragten færdig.
Bag fastelavnsboller sammen ugen før fastelavn: En voksen laver dejen og styrer ovnen, mens børnene former bollerne, lægger creme eller remonce i midten og folder kanterne ind. Når bollerne er kolde, får de glasur, som børnene pynter med krymmel. Frys en håndfuld til selve fastelavnssøndag.
Fold et stykke papir flere gange, klip små mønstre i kanterne, og fold det ud – så er gækkebrevet klar. Skriv et lille vers, I selv finder på, og underskriv med en prik for hvert bogstav i navnet. Læg en vintergæk i kuverten. Gætter modtageren ikke, hvem afsenderen er, skylder han eller hun et påskeæg.
Kog en portion æg hårde – en voksen klarer gryden – og lad børnene male dem med vandfarve eller tusser, når de er kølet af. De større kan prøve at puste æg: En voksen prikker et hul i hver ende, og indholdet blæses ud i en skål. Pustede æg hænges på påskegrene, mens de kogte pynter påskebordet.
Til påskefrokosten får børnene ansvaret for bordet: Servietter foldes som kaniner med lange ører, bordkort tegnes med gule kyllinger, og æggebægre klippes af en æggebakke og males. Et par grene i en vase og nogle fjer gør resten. Når gæsterne kommer, viser børnene stolt rundt.
På fødselsdagen vækker familien fødselaren med sang og flag, mens en voksen bærer en bakke med et tændt lys. Gaverne åbnes i sengen eller ved morgenbordet, og fødselaren bestemmer dagens morgenmad. Gør det på samme måde hvert år, så morgenen bliver en tradition, børnene glæder sig til i ugevis.
Hver fødselsdag stiller fødselaren sig op ad den samme dørkarm uden sko, og en voksen sætter en streg med blyant lige over hovedet. Skriv navn, alder og dato ved stregen. Efter nogle år bliver dørkarmen familiens mest personlige tidslinje – og en god grund til ikke at male den over.
Stil fødselaren de samme ti spørgsmål hvert år: yndlingsmad, bedste ven, største ønske, hvad du vil være, når du bliver stor, og hvad du er bedst til. Skriv svarene ned, eller optag dem, og gem dem i en mappe. Det er sjovt at læse de gamle svar højt – især den dag, fødselaren fylder 18.
Find en hvid dug, og lad alle gæster ved fødselsdagen skrive deres navn og en lille hilsen eller tegning med en tekstiltus. Hvert år kommer der nye navne og en ny farve til, og dugen bliver en samling af alle dem, der har fejret dagen. Vask den, som der står på pakken med tusser, så skriften holder.
Børnefødselsdagen og familiefesten bliver nemmere, når der er en plan for stuen: værksteder, temaer og små opgaver, der samler gæsterne og giver festen en god afslutning.
Familietip: Planlæg tre-fire poster med luft imellem, og hav en rolig aktivitet klar til de gæster, der trænger til en pause fra larmen.
Skru op for en rask melodi, og dans rundt mellem sofaen og sofabordet. Pludselig trykker en voksen på pause – så skal alle stå bomstille, også midt i et spring. Den, der vakler eller griner først, bliver dommer i næste runde og hjælper med at spotte bevægelser. Ingen ryger ud, så de mindste er med hele vejen.
Skriv seks små gåder på rim om steder i huset – fx »Jeg står i køkkenet, kold og stor – åbn min dør, og find et spor«. Den første gåde får gæsterne i hånden, og hver af de næste ligger dér, hvor den forrige peger hen. De læser højt, gætter sammen og løber videre, til sidste rim fører til godteposerne.
Dæk bordet med strimler af karton, tape, klistermærker og rester af gavepapir, inden gæsterne ringer på. Hver gæst måler kronen om sit eget hoved, klipper takker og pynter, mens en voksen samler enderne. Værkstedet giver de første noget at lave, mens resten ankommer, og et navn skrevet foran hjælper de voksne, der ikke kender alle børnene.
Tegn en stor træstamme med grene på et stykke karton, og stil en tallerken med fingermaling ved siden af. Gæsterne sætter hver et fingeraftryk som et blad på grenene og skriver navnet under – de mindste får hjælp. Resultatet er en gæstebog, der kan hænge over fødselarens seng. Hav vådservietter klar, inden nogen rører sofaen.
Lav invitationerne sammen med fødselaren et par uger før festen. Tegn en flot forside, skriv tid og sted på bagsiden, og klip hvert kort i fem-seks puslespilsbrikker, der lægges i en kuvert. Gæsten skal samle brikkerne for at læse invitationen. De vigtigste oplysninger står også på kuverten, så forældrene ikke skal lede.
Gamle ugeblade, gavepapir og reklamer bliver til festpynt ved køkkenbordet dagen før. Vifter foldes som en harmonika og samles på midten med tape, flag klippes som trekanter og limes på en snor, og lange papirkæder kan selv de mindste klare. Lad fødselaren vælge farverne, og gem pynten i en kasse til næste fest.
Sofaen bliver piratskib med en kost som mast og et lagen som sejl, og gæsterne får klap for øjet af sort karton ved døren. Undervejs skal mandskabet skrubbe dækket med klude, gå planken på et bræt på gulvet og finde skatten efter et kort over stuen. I kisten – en papkasse – ligger mønter af guldpapir og en godtepose til hver.
Inden gæsterne kommer, forsvinder kagen – tilbage er kun krummer, et fodspor af papir og en mystisk seddel. Detektiverne får notesblok og lup og går i par fra spor til spor, hvor hvert fund udelukker en af de mistænkte bamser. Når sagen er opklaret, dukker kagen op i det sidste gemmested, og alle får et detektivskilt med hjem.
Klip kapper af gamle T-shirts, lad gæsterne pynte dem med et bogstav af filt, og sæt dem fast på skuldrene med malertape, så de falder af, hvis nogen hiver. Så går heltetræningen i gang: kravl under stolene, bær en sofapude i sikkerhed, og frys som en statue, når skurken kigger. Til sidst får hver helt et diplom med sit heltenavn.
Gem små dinosaurfigurer i en stor bakke med havregryn eller tørrede linser, og giv hver gæst en pensel og en ske. Som rigtige palæontologer graver de forsigtigt, børster fundene fri og tegner dem i en lille feltdagbog. Bagefter bygges et museum på sofabordet med skilte, og hver gæst må tage én dinosaur med hjem.
Ved toårs- og treårsfødselsdagen kan bamserne være med til festen: Hver gæst tager sin yndlingsbamse med, og bamserne får egne pladser ved et lavt bord med legeservice. Børnene dækker op, deler kiks ud og synger for bamserne. Hold det kort, og slut med en bamseparade gennem stuen, mens forældrene kigger på.
En træk-piñata passer bedre i en stue end en, man slår på. Lav den af en papkasse med frynser af silkepapir, og sæt en snor pr. gæst i bunden – kun én af dem åbner lugen. Gæsterne trækker på skift, til bunden giver efter, og godterne regner ned. Små legeting i blandingen gør det til mere end slik.
Hæng et ensfarvet lagen op i et hjørne af stuen, og læg en kasse med hatte, solbriller, tørklæder og overskæg af pap på pinde ved siden af. Gæsterne klæder sig ud og poserer to og to, mens et af de store børn er fotograf. Print de bedste billeder til takkekortene, eller send dem til forældrene samme aften.
Bag bundene og lav cremen dagen før, og stil frugt, flødeskum og pynt frem i skåle. Når alle har vasket hænder, deles gæsterne i hold: ét smører creme, ét lægger frugt, og ét pynter toppen med bær og flag. Kagen bliver lidt skæv og helt deres egen, og fødselaren skærer det første stykke, mens resten synger.
Stil små skåle med bogstavperler og farvede perler på bordet, og klip et stykke elastiksnor til hver gæst. Alle laver et armbånd med deres navn – eller et hemmeligt ord – og en voksen binder en dobbeltknude, så det holder. Armbåndet er både værksted og gave med hjem, og nogle vil gerne lave et ekstra til fødselaren.
Sæt jer i en rundkreds på gulvet, og lad fødselaren åbne én gave ad gangen, mens giveren sidder ved siden af. Giveren fortæller kort, hvorfor gaven blev valgt, og fødselaren siger tak, før turen går videre. Det tager lidt længere tid, men alle bliver set – og en voksen kan skrive en liste til takkekortene undervejs.
Hver gæst får en stjerne af gul karton og skriver eller tegner et ønske for fødselarens nye år – en tur, en ny ven, en god sommer. De mindste dikterer til en voksen. Stjernerne hænges på en snor over sengen, så fødselaren kan læse ønskene, når festen er slut og huset er stille igen.
Mod slutningen af festen øver gæsterne en lille forestilling, som forældrene ser, når de kommer. Plottet er enkelt, fx en drage, der har mistet sin skat, og børnene fordeler selv rollerne og finder kostumer i udklædningskassen. Scenetæppet er et lagen over en snor, og forestillingen varer højst ti minutter.
Mens de voksne spiser hovedretten ved familiefesten, trækker børnene sig tilbage og forbereder et indslag til desserten. Det kan være en sang med egen tekst på en melodi, alle kender, en lille sketch om festens hovedperson eller en quiz med tre spørgsmål. Hold indslaget under fem minutter, og lad en voksen hjælpe med prøverne.
Rul en papirdug ud over børnebordet ved den lange familiemiddag, og tape kanterne fast under bordpladen. På forhånd tegner I små opgaver på dugen – en labyrint, et ansigt uden næse, et felt til kryds og bolle, »tegn festens kage« – og et krus med farveblyanter står i midten. Så har børnene noget at lave mellem retterne.
Hvert barn får et ark med ti felter, når familiefesten begynder – fx »find en, der er født i et andet land« eller »find en, der kan fløjte på to fingre«. Børnene går rundt blandt gæsterne, spørger høfligt og får en underskrift i hvert felt. Jagten bryder isen mellem fætre, venner og naboer, og den første med fuld plade får en lille præmie.
Til desserten skifter børnene rolle og bliver tjenere: De laver et håndskrevet menukort, tager imod bestillinger med notesblok og forklæde og bærer skålene ud to ad gangen. En voksen står i køkkenet og anretter, så ingen skal bære noget varmt. Som drikkepenge får tjenerne en klapsalve, og de bukker, inden de selv sætter sig til bords.
Fylder mormor 70 eller far 40, kan festen få tema efter det år, fødselaren kom til verden. Gæsterne klæder sig ud i årtiets mode, musikken er fra dengang, og børnene laver en lille udstilling med ting og billeder fra året. Til kaffen fortæller hovedpersonen om sin barndom, og børnene stiller spørgsmål.
Giv hver gæst en brun papirpose med navnet på, og stil klistermærker, stempler og tusser frem. Poserne pyntes tidligt på festen og stilles på række i vindueskarmen, så alle kan se dem. Ved afskeden fylder fødselaren poserne og rækker dem ud ved døren med et tak for i dag.
Byg en raket af store papkasser med koøjer af sølvpapir, og hæng balloner op som planeter under loftet. Astronauterne gennemgår træning – vægtløs gang i slowmotion, månehop over puder og en tur gennem et sort hul af stole og tæpper. Når lyset slukkes, finder de selvlysende stjerner rundt i stuen, og festen slutter med en nedtælling, før kagen bæres ind.
Når bedsteforældre og børnebørn laver noget sammen, flytter fortællinger, færdigheder og opskrifter fra den ene generation til den næste. Her er idéer til stuen, køkkenet og brevkassen.
Familietip: Aftal en fast dag – fx hver anden søndag – så samværet bliver en tradition, som både børn og bedsteforældre glæder sig til.
Spørg bedsteforældrene, hvad de legede, da de var små – måske en klappeleg med remse, et spil med knapper på gulvet eller en gætteleg til lange regnvejrsdage. De forklarer reglerne og leger med, til børnene har fanget dem. Derefter er det børnenes tur til at lære de voksne en leg fra i dag, og snakken om forskellene kommer af sig selv.
Bed hver gren af familien om deres bedste opskrift – mormors frikadeller, onkels pandekager, fars søndagssuppe – og skriv dem ind i et fælles hæfte. Børnene tegner retterne, og til hver opskrift hører en lille historie om, hvornår den bliver lavet, og hvem der lærte den fra sig. Kopiér hæftet, så alle husstande får deres eget eksemplar.
Hent albummene frem fra loftet, sæt jer tæt i sofaen, og lad de ældste i familien bladre og fortælle. Børnene må spørge løs – »hvem er det?«, »hvor boede I?«, »hvad hed hunden?« – og tit dukker der historier op, som ingen har hørt før. Sæt en gul seddel ved de billeder, der gav den bedste fortælling, så I let finder dem igen.
Børn og bedsteforældre skriver hver fem spørgsmål om deres egen barndom og hverdag – fx »Hvad hed min første lærer?« eller »Hvad leger vi i frikvarteret lige nu?«. Holdene svarer på skift og får et point for hvert rigtigt svar. Det hold, der kender den anden generation bedst, vinder, og de forkerte svar giver tit den bedste snak.
Tape et langt stykke papir op i gangen, og tegn en stamme med børnene nederst og grene opad mod forældre, bedsteforældre og oldeforældre. De ældste fortæller navne, fødselsår og hvor folk boede, mens børnene skriver og klistrer små fotos på. Lad træet hænge, så nye oplysninger kan føjes til, hver gang nogen kommer i tanke om noget.
Gamle kirkebøger og folketællinger ligger scannet på nettet, og med en bedsteforælder ved siden af kan de store børn gå på jagt efter tipoldeforældrene. Start med et navn, et sogn og et årstal, I kender, og læs sammen – den gotiske håndskrift er en gåde i sig selv. Skriv hvert fund i en notesbog, så jagten kan fortsætte næste gang.
Aftal, at barn og bedsteforælder skriver et rigtigt brev til hinanden hver anden uge et par måneder frem. Hvert brev slutter med et spørgsmål, som den anden svarer på næste gang, og der må gerne ligge en tegning eller et presset blad i kuverten. Gem brevene i en æske – med årene bliver de en lille skat.
Bor bedsteforældrene langt væk, kan de læse godnathistorie for børnebørnene over et videoopkald på en fast aften om ugen. Har begge hjem den samme bog, kan barnet følge med i billederne, ellers holder den voksne siderne op til kameraet. Lad barnet bestemme, hvornår der skal vendes side, og slut med at fortælle hinanden om dagen.
En bedsteforælder viser, hvordan man træder nålen, slår knude på tråden og syr en knap i med fire huller – på kryds eller i to spor. Børnene øver først på en stofrest og syr derefter den løse knap i på jakken, der har ligget og ventet. Bagefter ved alle, hvor knappeæsken står, og hvem de kan spørge.
Tegn barnets forbogstaver med blyant på et viskestykke af hør med tydelig vævning, og lad bedsteforælderen vise, hvordan et korssting laves: først alle skråstregerne den ene vej, så tilbage den anden. En broderinål med stump spids og en broderring gør det lettere. Et par bogstaver kan nås på en eftermiddag, og viskestykket bliver en fin gave.
Læg avispapir på køkkenbordet, og stil familiens læderstøvler og pæne sko på række. Bedstefar eller bedstemor viser, hvordan man børster snavset af, gnider skocremen ind i små cirkler og poler med en blød klud, til læderet skinner. Det er ro, duft og snak på én gang, og bagefter står skoene klar til vinteren.
Knapsnurren var legetøj i bedsteforældrenes barndom og virker stadig: Træk en snor på cirka en meter gennem to huller i en stor knap, og bind enderne sammen. Sving knappen rundt, til snoren er snoet, og træk ud og slip let i takt – så snurrer knappen og brummer. Hold langt hår væk fra snoren.
Find den ældste håndskrevne opskrift i familien – på en gulnet seddel eller bag i en gammel kogebog – og bag den sammen med bedsteforældrene. Først skal skriften tydes og de gamle mål oversættes: Hvad er et pund, og hvor meget er »smør på størrelse med et æg«? Når kagen står på bordet, smager I, om den er, som bedste husker den.
Pluk brombær, blommer eller nedfaldsæbler i efteråret, og kog syltetøj eller æblemos sammen med en bedsteforælder, der har gjort det før. Børnene skyller, sorterer og skærer bløde stykker med en bordkniv, mens den voksne passer gryden, for syltetøj bliver meget varmt. Den voksne hælder op på skoldede glas, og børnene skriver etiketter med dato.
Lad en bedsteforælder tegne en grundplan af det hus eller den lejlighed, hun eller han voksede op i – køkkenet, kakkelovnen, værelset, der blev delt med søskende. Mens stregerne kommer på papiret, dukker historierne op, og barnet kan spørge til hvert rum. Bagefter tegner barnet sit eget hjem, og de to tegninger lægges side om side.
Spisebordet bliver til et klasseværelse fra bedsteforældrenes barndom: Eleverne rejser sig, når læreren kommer ind, siger godmorgen i kor og skriver pænt med blyant på linjeret papir. Der er gangetabeller, der skal remses, og et vers, der skal læres udenad. Bagefter fortæller bedsteforældrene, hvad der var strengere dengang – og hvad de savner.
Saml ting, der har en historie i familien – oldefars lommeur, en gammel billet, et svendebrev, en sølvske fra en dåb – og ryd en hylde i reolen. Bedsteforældrene fortæller om hver ting, og børnene skriver små museumsskilte med navn, årstal og et par linjer om, hvem den tilhørte. Inviter resten af familien til fernisering med saft og kaffe.
De fleste familier har en æske med løse billeder, som ingen har styr på. Sæt jer med æsken og en bedsteforælder, og læg billederne i bunker efter årti, mens den ældste fortæller, hvem der er med. Børnene skriver navne og årstal på bagsiden med blød blyant og affotograferer de vigtigste, så de også er gemt digitalt.
Her er det børnene, der underviser: Bedstemor eller bedstefar vælger tre ting, de gerne vil kunne på telefonen – sende et billede, starte et videoopkald, gøre skriften større. Barnet forklarer trin for trin, men rører ikke selv skærmen; det gør eleven. Skriv trinnene på en seddel, der kan ligge ved telefonen til næste gang.
Mange familier gemmer breve, postkort og dagbøger fra oldeforældrenes tid. Læs dem højt sammen, og lad børnene finde ord, der ikke bruges mere, og gamle stavemåder med aa og store bogstaver i navneord. Bedsteforældrene forklarer, hvem der skrev til hvem og hvorfor – og pludselig får navnene i slægtstræet en stemme.
Over en række besøg interviewer barnet en bedsteforælder om livet: barndommen, det første job, flytninger, kærligheden og de store begivenheder. Hvert besøg bliver til et kapitel, som barnet skriver i hånden eller på computeren med fotos sat ind. Til sidst printes bogen til hele familien, og bedste får det første eksemplar.
Ved middagsbordet fortæller en bedsteforælder om en helt almindelig dag, da hun eller han var på præcis barnets alder: Hvornår stod man op? Hvad var der i madpakken, og hvordan kom man i skole? Barnet fortæller derefter om sin egen dag på samme måde, og det bliver tydeligt, hvad der er forandret, og hvad der aldrig ændrer sig.
Et fast besøg hos oldemor eller oldefar på plejehjemmet kan lyse hele ugen op – også for de andre beboere. Tag noget med, I kan lave sammen: tegninger til væggen, et enkelt kortspil eller en bog at læse højt af. Aftal tidspunktet med personalet, og hold besøget kort og roligt – en halv time er ofte rigeligt for begge parter.
Når familien er samlet, tegner alle omridset af deres hånd på det samme stykke papir – fra oldemors til den nyfødtes – med hver sin farve. Skriv navn, alder og dato ved hver hånd. Gentag det hvert år på samme dag, så papirerne viser, hvordan de små hænder vokser, og de store forandrer sig.
Klip et stort skjold af karton, og del det i fire felter – ét til hver generation. I hvert felt tegner I et symbol, der passer til generationen, fx oldefars fiskerbåd, mormors symaskine, forældrenes cykler og børnenes yndlingsdyr. Find på et kort familiemotto sammen, skriv det på et bånd under skjoldet, og hæng det op i gangen.
Når børnene er med til at indrette, plante, sortere og reparere, bliver hjemmet mere fælles – og de lærer ting, de får brug for hele livet.
Familietip: Vælg ét lille projekt ad gangen, og lad børnene stå for en tydelig del af det, så de kan se resultatet hver dag.
Mål børneværelset op, og tegn det på millimeterpapir, så hver centimeter på papiret svarer til 20 centimeter i virkeligheden. Klip seng, reol, skrivebord og kasser ud i samme målestok, og flyt rundt på brikkerne, til barnet har fundet en indretning med plads til både leg og lektier. Først derefter flyttes de rigtige møbler – en voksen tager de tunge.
Prik hul i bunden af tre-fire yoghurtbægre, eller brug små potter, og fyld dem med såjord. Så purløg, persille, karse og basilikum, og lad børnene lave skilte af ispinde og vande, når jorden føles tør. Stil potterne i køkkenets lyseste vindue, og klip de første blade til madpakken eller aftensmaden, så snart de er store nok.
Klip en stilk på 10-15 centimeter af en stueplante, der let slår rod – fx paradisplante, guldranke eller pelargonie – og fjern de nederste blade. Stil stiklingen i et syltetøjsglas med vand i vindueskarmen, og skift vandet en gang om ugen. Efter to-tre uger kommer de første rødder, og så plantes den i en potte – måske som gave til en ven.
Et hyacintløg kan blomstre i stuen op mod jul, hvis det sættes i et smalt glas, så bunden lige akkurat ikke rører vandet. Stil glasset køligt og mørkt i kælderen eller skuret i otte-ti uger, og fyld vand på efter behov. Når rødderne fylder glasset, flyttes det ind i lyset. Vask hænder efter, for løget kan klø.
Gem rodenden af forårsløg, porre eller et salathoved, og stil den i en skål med lidt vand i vindueskarmen. Allerede efter et par dage skyder nye grønne spirer op, og børnene kan måle væksten med en lineal hver morgen. Skift vandet ofte, og klip de nye skud af til en omelet eller en salat.
Stikker rødderne ud af bunden af potten, er det tid til at plante om. Dæk køkkenbordet med avispapir, løft planterne forsigtigt ud, og løsn rodklumpen med fingrene, før den sættes i en lidt større potte med frisk jord. Børnene trykker jorden fast og giver vand, og hver plante får et skilt med navn og dato.
Læg et klæde i årstidens farve i vindueskarmen eller på en lav hylde, og pynt med det, I finder på jeres ture. I oktober er det kastanjer, agern, røde blade og et lille græskar, om vinteren grankviste og kogler. Børnene har ansvaret for at skifte udstillingen, og et batterilys gør hjørnet hyggeligt i de mørke måneder.
Hæng en korkplade eller et stort stykke pap op i køkkenet, hvor alle går forbi, og del den i felter med malertape: ét til hver i familien, ét til kalenderen og ét til gode nyheder. Børnene pynter deres egne felter med navn og tegninger. Ryd tavlen en gang om ugen, så den ikke gror til i gamle sedler.
Tegn et skema med ugens syv dage på et stort ark, og skriv eller tegn, hvad der sker: hvem der har fodbold, hvem der henter, hvornår der er svømning, og hvad I spiser. De mindste får små billeder i stedet for ord. Lav planen sammen i weekenden, og sæt den på køleskabet med magneter, så alle ved, hvad morgendagen bringer.
Sæt jer om spisebordet på samme tid hver søndag, og hold et kort familieråd med en dagsorden, som alle har kunnet skrive på i løbet af ugen. Hver får ordet på skift og kan foreslå noget – en ny regel, en tur, en ændring i pligterne. Et af børnene er ordstyrer, og I slutter altid med at nævne noget, der gik godt.
Find en kasse eller spand til hver affaldstype, jeres kommune sorterer i – fx madaffald, plast, papir, glas og metal – og stil dem under vasken eller i bryggerset. Børnene laver skilte med tegninger, så de mindste også kan sortere rigtigt. Hæng en liste over de svære ting op – pizzabakker, mælkekartoner, batterier – og lad børnene være kontrollører.
Gør en gammel kasse til pantkasse, og stil den i gangen eller bryggerset. Børnene skyller flasker og dåser, tæller dem og har ansvaret for at tage kassen med til automaten, når den er fuld. Pengene går i en fælles krukke til noget, hele familien har valgt – en tur i svømmehallen eller is på havnen.
Hæld legetøjet ud på gulvet, og sortér det hele i tre kasser: »beholde«, »give videre« og »smide ud«. Barnet bestemmer over det meste, men en voksen spørger roligt ind til de ting, der aldrig bliver brugt. Det, der skal gives videre, kan gå til en fætter, en genbrugsbutik eller vuggestuen, og resten får faste pladser på hylderne.
Når oktober kommer, er det tid at skifte sommertøj ud med vintertøj. Prøv flyverdragter, huer, vanter og støvler sammen med børnene, og læg det, der er blevet for småt, i en pose til søskende, venner eller genbrug. Sommertøjet vaskes og pakkes i kasser under sengen med en seddel om størrelser, så det er let at finde frem til foråret.
Stil en kasse i gangen, hvor alt, der går i stykker, havner i løbet af måneden: en bamse med hul, en bil uden hjul, en bog med løs ryg. En lørdag tømmes kassen ved køkkenbordet, og hver ting bliver undersøgt – kan den limes, sys, skrues eller lappes? Superlim og skarpt værktøj er de voksnes job, resten kan børnene klare.
Giv en gammel træstol fra genbrug eller kælderen nyt liv. Først slibes den let med sandpapir og tørres af, så maler børnene med vandbaseret maling på avispapir, gerne i flere farver – fx hvert ben for sig. Mal udendørs eller med åbent vindue, lad den tørre et døgn, og så har barnet en stol, ingen andre har.
En voksen skruer en træplade op på væggen i skuret eller kælderen, og sæt søm eller kroge i til hammeren, saksen, tangen og målebåndet. Børnene tegner omridset af hvert stykke værktøj med tusch, så alle kan se, hvor tingene hører hjemme. Når nogen har lånt noget, er det tomme omrids en tydelig påmindelse.
Lav et skilt til døren af et stykke karton eller en tynd træskive med barnets navn og noget, der fortæller om barnet: et dyr, en fodbold, et yndlingsmønster. Skriv på bagsiden, fx »Bank på, tak« eller »Kom bare ind«, så skiltet kan vendes efter humøret. Hæng det i en snor på et søm, som en voksen slår i.
Vælg familiebilleder og børnetegninger til en væg på trappen eller i gangen, og find rammer i skabet eller i genbrug. Klip avispapir i rammernes størrelse, og tape skabelonerne op, så I kan flytte rundt, til alle er tilfredse. Bagefter slår en voksen sømmene i, og børnene bestemmer, hvilken tegning der skal hænge i midten.
De fleste entréer er indrettet til voksne, så knagerne sidder for højt, og huer og vanter flyder. Sæt en række knager i børnenes højde, og giv hvert barn en kurv på hylden med et foto af sig selv. Lav sammen et skilt med tegninger af tasken, jakken og skoene, der viser, hvor tingene skal hen, når I kommer hjem.
Tryk på testknappen på røgalarmerne sammen, så børnene kender lyden. Gå huset igennem, find to veje ud af hvert rum, og aftal et fast mødested udenfor – fx ved postkassen. Øv en rolig udgang, hvor I lukker dørene bag jer, og tegn til sidst en flugtplan, der kan hænge ved hoveddøren.
Pak førstehjælpskassen ud på spisebordet, og gennemgå indholdet sammen: Hvad er et gazebind, hvad bruges pincetten til, og hvad er for gammelt? Børnene øver sig i at sætte plaster på en finger og lægge en forbinding om en arm. Skriv en liste over det, der mangler, og øv, hvad man siger, hvis man skal ringe efter hjælp.
Gå på jagt efter energityve: lamper, der lyser i tomme rum, opladere, der sidder i stikkontakten uden telefon, og apparater på standby med en lille rød lampe. Børnene noterer fundene og laver skilte som »sluk mig« til kontakterne. Mål også temperaturen i hvert rum med et termometer, og aftal sammen, hvor der kan skrues ned.
Bland en del husholdningseddike med to dele vand i en sprayflaske, tilsæt et par citronskaller for duften, og lad børnene pudse spejle, vandhaner og fliser. Natron på en fugtig klud fjerner kaffe- og tepletter i kopperne. Hold eddiken væk fra øjne og natursten, og bland aldrig de to i en lukket flaske – det bruser og giver tryk.
Lær de store børn at vaske deres eget tøj: sortere i lyst, mørkt og kulørt, tømme lommer, læse vaskemærker og vælge program og temperatur. Første gang gør I det sammen, anden gang står barnet for det, og den voksne kigger bare med. Hæng en lille huskeseddel ved maskinen, og giv barnet sin egen vaskedag.
Telefonen og tabletten kan meget mere end at vise film: Her bliver familien selv instruktører, fotografer og værter – med stop motion, podcast, avis og lyde fra hjemmet.
Familietip: Aftal fra start, at film og billeder af børnene kun deles i familien, og lad børnene selv sige ja til, hvad der bliver vist.
Byg en lille kulisse af karton på køkkenbordet, og lad figurer af byggeklodser eller modellervoks spille hovedrollerne. Telefonen ligger fast på en stak bøger, og mellem hvert billede flyttes figurerne en lillebitte smule. Tolv billeder giver ét sekunds film i en stop motion-app, så start med en kort scene – fx en snegl, der tager bussen.
Mennesker kan også være dukker i stop motion. Stil telefonen fast, og tag et billede, hver gang børnene er højt oppe i et hop, med et lille skridt frem mellem hvert hop. Sat sammen ser det ud, som om de svæver gennem stuen – prøv også at glide hen over gulvet eller forsvinde bag sofaen og dukke op i køkkenet.
Giv familiens podcast et navn og en fast struktur: en kort intro, et emne, et interview og ugens anbefaling. Optag i et lille rum med tæpper og puder, der dæmper ekkoet – et klædeskab fuldt af tøj er overraskende godt. Hold første afsnit under ti minutter, og lad børnene skiftes til at være vært, mens de voksne er gæster.
Lad store søskende eller forældre indlæse godnathistorier på telefonen, så de mindste kan høre dem på aftener, hvor en af de voksne er væk hjemmefra. Læs langsomt, giv figurerne hver sin stemme, og slut altid med den samme lille hilsen. Gem optagelserne i en mappe med et billede af bogens forside til hver fil.
Et lydpostkort er en optagelse på et par minutter til bedsteforældre, en moster eller en ven langt væk. Børnene fortæller om ugens bedste oplevelse, spiller lidt på et instrument eller lader modtageren gætte en lyd fra hjemmet. Skriv stikord på et papir først, så det ikke går i stå, og bed om et lydpostkort retur.
Hjemmet er fuldt af lyde, ingen lægger mærke til: den gurglende kaffemaskine, den knirkende trappe, opvaskemaskinens klik og kattens spinden. Optag hver lyd i fem sekunder med telefonen, og nummerér dem på en liste. Om aftenen spiller I optagelserne for resten af familien, der skal gætte – og de mest velkendte lyde er tit de sværeste.
Skriv seks temaer på sedler – fx »noget blødt«, »et spejlbillede«, »tre ting i samme farve« og »et ansigt, der ikke er et ansigt« – og træk dem ét ad gangen. Hver fotograf har ti minutter pr. tema og må kun fotografere inden døre. Når tiden er gået, vælger alle deres bedste billede, og familien gætter, hvem der har taget hvad.
Læg et æble på bordet, og tag ti vidt forskellige billeder af det: helt tæt på, fra gulvet, i modlys fra vinduet, med en skygge, halvt gemt bag en kop. Sammenlign billederne bagefter, og snak om, hvilke der fortæller mest. Øvelsen lærer børnene at gå rundt om motivet i stedet for at tage det første billede.
Modellen sidder på en stol tæt ved et vindue uden direkte sol, mens fotografen prøver, hvad lyset gør: forfra, fra siden og med ryggen mod ruden. Et stykke hvid karton holdt i skyggesiden kaster lys tilbage og blødgør skyggerne. Skift roller, og saml de bedste portrætter af hele familien i ét album.
En fotoroman er en tegneserie med fotos i stedet for tegninger. Skriv en kort historie i seks-otte billeder – fx hunden, der stjæler en sok – og stil hver scene op med familien som skuespillere. Billederne printes eller vises på skærmen, og talebobler klippet af papir lægges på eller tilføjes i en redigeringsapp.
Lån en kunstbog på biblioteket, vælg et berømt maleri, og genskab det med familien som modeller og ting fra huset som rekvisitter. Et sengetæppe kan blive en kappe, en frugtskål et stilleben. Tag billedet fra samme vinkel som maleriet, og læg original og kopi side om side – det bliver familiens egen lille kunstbog.
Saml årets billeder i én mappe, og vælg ét for hver måned – det, der bedst fortæller, hvad familien oplevede. Print dem, og lim dem på karton med en lille tekst skrevet af børnene. Plakaten kan hænge i gangen, eller billederne kan blive til en kalender for næste år, som bedsteforældrene får i gave.
Lav en musikvideo, hvor kameraet bevæger sig gennem hele hjemmet i ét langt klip uden at stoppe. Fotografen går langsomt fra rum til rum, og i hvert rum venter et familiemedlem med sin egen lille dans eller sit eget indslag. Planlæg ruten, øv den et par gange, og regn med, at de mislykkede optagelser bliver de sjoveste.
Gør sofabordet til nyhedsstudie, og lad en studievært læse ugens vigtigste historier op fra papir: lillesøsters løse tand, den nye cykel, kampen i weekenden. Ind imellem klippes der over til en reporter i køkkenet og en vejrvært ved vinduet med et tegnet kort. Optag udsendelsen i ét hug, og send den til familien.
Fordel rollerne som på en rigtig redaktion: chefredaktør, fotograf, tegner og journalist. På tre timer skal I nå en forside med stor overskrift, et interview med en nabo eller bedsteforælder og en side med vittigheder og gåder. Avisen kopieres eller fotograferes og deles ud ved aftensmaden.
Sæt to stole op foran sofaen, giv værten et kort med fem spørgsmål, og lad publikum sidde klar til at klappe. Hver gæst – mor, morfar, lillebror – bliver interviewet i fem minutter om noget, de brænder for, og slutter med at vise et lille talent. Optag showet, og lad en anden være vært næste gang.
Følg familiens kat, hund eller kanin med telefonen en eftermiddag, og film i øjenhøjde med dyret, når det spiser, sover og undersøger noget. Klip de bedste sekvenser sammen, og indtal en speak med dyb, rolig stemme, som om det var et vildt dyr på savannen. Lad dyret være i fred, når det trækker sig.
Vælg en enkel ret, som børnene næsten kan lave selv – en smoothie, en tomatsalat eller pandekager med en voksen ved panden. Værten forklarer til kameraet, hvad der skal i, og viser hvert trin, mens en anden filmer ovenfra. Slut programmet med en smagsdommer, der giver point, og send det til bedsteforældrene.
Find en helt almindelig ting i en skuffe – en hvidløgspresser, en gammel lommeregner, et par uldsokker – og lav en reklamefilm på 30 sekunder, der får den til at virke uundværlig. Brug musik, nærbilleder og en stemme, der lover meget. Bagefter kan I snakke om, hvordan rigtige reklamer prøver at få os til at ønske os ting.
Gå feriens videoklip igennem, og klip de bedste sekunder sammen til en trailer på ét minut, som om det var en film i biografen. Skriv tekstskilte som »En familie«, »Et telt«, »Fem dage med regn«, og vælg musik, der bygger op mod en slutning. Vis traileren som start på en filmaften.
Stil en skål med gærdej på køkkenbordet, og sæt telefonen fast ved siden af med timelapse-funktionen slået til. En time bliver til få sekunder, hvor dejen vokser op over kanten. Prøv det samme med en isterning, der smelter, en blomst, der åbner sig, eller solens lys, der vandrer hen over gulvet.
Slå telefonens slowmotion til, og film små øjeblikke, der går for hurtigt til øjet: en dråbe, der rammer en skål vand, mel, der drysser fra en sigte, ris, der falder på en bakke. Afspillet langsomt bliver hverdagens ting til små eventyr. Læg et håndklæde under, og brug godt lys fra et vindue.
Hæng et glat grønt lagen op bag skuespilleren, og belys det jævnt, så der ikke er skygger. Med en redigeringsapp, der kan fjerne grøn baggrund, kan børnene stå på månen, i junglen eller i deres egen tegning. Undgå grønt tøj, ellers forsvinder skuespilleren delvist – men det kan jo også være meningen.
I en hel uge – fx efterårsferien – optager hvert familiemedlem et klip på højst ét minut hver aften om dagens bedste og værste øjeblik. Brug den samme stol og samme vinkel hver gang, så det bliver en fast ramme. Søndag klipper I det hele sammen og ser jeres uge, som den blev fortalt dag for dag.
Hver i familien har to timer til at lave en kortfilm på højst tre minutter om samme tema, fx »det forsvundne« eller »en dag baglæns«. Om aftenen er der rød løber i gangen, billetter og popcorn, og filmene vises på den store skærm. Der uddeles priser i mange kategorier – bedste lyd, sjoveste idé, flotteste billede – så alle får en.
Når hele familien lærer noget nyt på samme tid, er børnene ikke de eneste begyndere. Her er færdigheder til køkkenbordet og sofaen – fra tegnsprog og knob til skak, strik og tryllekunster.
Familietip: Lad barnet lære det nye videre til en bedsteforælder eller en ven – man husker en færdighed bedst, når man selv skal forklare den.
Lær fem tegn fra dansk tegnsprog hver uge, og brug dem i hverdagen: tak, mere, færdig, vand og godnat. Find tegnene i en tegnsprogsordbog på nettet, og øv dem langsomt over for hinanden. Efter en måned kan I sige en hel del uden en lyd – og de mindste lærer det ofte hurtigere end de voksne.
Håndalfabetet har et tegn for hvert bogstav, så I kan stave alle ord med fingrene. Find alfabetet på nettet, print det, og begynd med bogstaverne i jeres egne navne. Bagefter staver én et kort ord som sol, is eller kat, mens de andre gætter. Sæt farten op, efterhånden som hænderne husker tegnene.
Vælg et sprog, familien gerne vil lære, og skriv navnene på køkkenets ting på små sedler – på engelsk bliver det fridge, window, spoon og cup. Sæt sedlerne på tingene, og sig ordet højt, hver gang I bruger dem. Efter en uge tager én alle sedlerne ned, og de andre sætter dem op igen helt uden hjælp.
Skal I til udlandet, kan I lære ti nyttige ord og sætninger, inden I tager af sted – fx »goddag«, »tak«, »hvor er toilettet?« og »må jeg bede om en is?«. Skriv dem på et kort med jeres egen lydskrift. Leg butik ved køkkenbordet, hvor ekspedienten kun taler det nye sprog. På ferien får børnene så lov at bestille selv.
Snur globussen, og stop den med en finger – eller peg i blinde på et verdenskort. Find landet i et atlas eller på nettet, og lær tre ting om det: hovedstaden, flagets farver og ordet for tak. Tegn flaget på et lille kort, og hæng det på en snor i køkkenet. Efter nogle uger kan I sige tak på mange sprog.
Find to tykke strikkepinde og et nøgle lyst garn, så maskerne er lette at se. En voksen slår 15 masker op, og så strikker I på skift, mens alle siger trinnene højt: stik ind, slå om, træk igennem og lad den glide af. Den første lap bliver sjældent lige, men den kan sagtens blive tæppe til bamsen.
Til fingerhækling skal I kun bruge et nøgle tykt garn og en pegefinger. Slå en løkke om fingeren, vikl garnet én gang rundt over løkken, og løft den nederste løkke hen over og af fingeren – igen og igen. Snart vokser en lang, blød snor frem, som kan blive til et armbånd, et hårbånd eller en slange, der bugter sig hen over sofaen.
Med en hæklenål og et nøgle bomuldsgarn kan begyndere lave en lille firkant på en enkelt aften. Øv først luftmasker, til kæden bliver jævn, og hækl så fastmasker frem og tilbage i rækker. Bordskåneren må gerne blive lidt skæv – den skal alligevel ligge under tekanden. Er I flere, hækler hver sin firkant, og så syr I dem sammen til en løber.
Bind et reb fast til en køkkenstol, og lær ét knob ad gangen: ottetalsknob, flagstik, tømmerstik, råbåndsknob og til sidst pælestik. Brug to snore i hver sin farve, så I kan se, hvor enderne løber hen. Når et knob sidder i fingrene, tager I tid: Hvem kan binde det på under ti sekunder? Knobene kommer til nytte i teltet og båden.
Stil en gammel sko på bordet med snuden væk fra barnet, så snørebåndet ligger som på foden. Slå den lille knude, lav to kaninører, kryds dem, og stik det ene øre ind under det andet – ét trin ad gangen. Snørebånd i to farver er lettere at følge. Øv lidt hver morgen, og fejr dagen, hvor begge sko bliver bundet uden hjælp.
Tynde tørklæder svæver langsomt ned, og derfor er de perfekte til de første forsøg med jonglering. Start med ét tørklæde, der kastes fra den ene hånd og gribes med den anden, og tag så ét i hver hånd. Når rytmen sidder, kommer det tredje med. Sæt musik på, og jonglér i takt – de voksne griner ofte lige så meget som børnene.
Fyld tre balloner med ris, klip halsen af, og træk en ekstra ballon udenpå – så har I bløde bolde, der ikke triller væk. Kast først én bold i en bue fra hånd til hånd i øjenhøjde. Med to bolde sender I den anden af sted, når den første vender i toppen. Den tredje kommer først med, når to bolde kører sikkert.
Hold en mønt mellem tommel- og pegefinger, lad som om den anden hånd tager den, og lad den i stedet falde ned i håndfladen. Øv bevægelsen foran spejlet i gangen, til den ser naturlig ud, og kig hele tiden på den hånd, der skulle have mønten. Bagefter viser børnene tricket for bedsteforældrene – og holder tæt med hemmeligheden.
Sæt en elastik om pegefinger og langfinger, og vis tilskuerne håndryggen. Mens du knytter hånden, strækker du i smug elastikken ud, så alle fire fingerspidser kommer ind i den. Når du åbner hånden igen, springer den over på ringfinger og lillefinger. Øv langsomt ved køkkenbordet, og sæt tempoet op, til ingen kan se, hvordan det sker.
Skak bliver lettere at lære, når brikkerne kommer på banen én slags ad gangen. Begynd med bønderne alene – den, der først får en bonde frem til modstanderens bagerste række, vinder. Næste gang kommer tårnene med, så løberne og til sidst springere, dronning og konge. Den voksne kan give lidt forspring ved at spille med en bonde mindre.
Hver mandag stiller én en skakopgave op på et lille bræt i vindueskarmen: hvid trækker og sætter mat i ét træk. Opgaver finder I i avisen, i en skakbog fra biblioteket eller på nettet. Alle må kigge, når de går forbi, men svarene skrives med navn på en seddel og lægges i en krukke. Søndag afslører I løsningen.
Tranen er den klassiske origamifigur, og de første gange kræver den tålmodighed. Brug kvadratisk papir på 15 gange 15 centimeter, og fold efter en vejledning, hvor én læser trinnene højt, mens de andre folder med. Når I kan den, folder I en ny trane, hver gang der er noget at fejre, og hænger dem på en snor i vinduet.
Riv sider ud af et gammelt ugeblad, klip dem kvadratiske, og fold små æsker med låg. Foldningen er den samme hver gang, så efter et par æsker kan de fleste den udenad. Fold låget af et ark, der er en halv centimeter større end bundens, så passer det. Æskerne er gode til perler, mønter og små gaver.
Print et kort over jeres kvarter, og bred det ud på spisebordet. Find først jeres eget hus, og læs så tegnforklaringen sammen: Hvordan ser en skole, en kirke, en sti og et vandløb ud? Lad børnene tegne vejen til legepladsen og regne afstanden ud med målestokken. Næste dag går I ruten og ser, om kortet passer.
Skriv morsealfabetet på to sedler, så hvert barneværelse har sit eget. Ved sengetid sender I korte beskeder gennem væggen: et let bank med knoerne er en prik, et klap med flad hånd er en streg. Begynd med små ord som hej, ja og sov, og aftal et signal for »modtaget«. Er der ingen fælles væg, kan I blinke med en lommelygte.
Klip et stykke af en æggebakke med to rækker af tre huller – præcis som en celle i punktskrift. Find punktalfabetet på nettet, og læg knapper i de huller, der danner bogstavet. Én bygger et bogstav, mens de andre lukker øjnene og mærker efter med fingrene. Bagefter kan I stave jeres navne og tale om, hvordan blinde læser.
En skjorte, der mangler en knap, er det perfekte sted at begynde – ellers kan I øve på en stofrest. Træk tråden dobbelt, slå knude, og stik op og ned gennem hullerne fire-fem gange. Vikl til sidst tråden rundt under knappen, så den får en lille hals og passer i knaphullet. Den voksne viser, hvordan nålen holdes, så ingen stikker sig.
Tre garnender i hver sin farve bindes fast til et stoleben. Læg skiftevis den yderste til højre og den yderste til venstre ind over midten, og træk let. Farverne viser, hvilken tråd der står for tur. Når fingrene har fanget rytmen, fletter I armbånd til hinanden – og til sidst en fletning i håret på en tålmodig voksen.
Vikingerne skrev med runer – kantede tegn, der var lette at ridse i træ og sten. Find runerækken på nettet eller på biblioteket, og skriv jeres navne på papir eller med tusch på flade sten. Der er færre runer end bogstaver, så nogle gange må I vælge den rune, der lyder mest rigtigt. Bagefter kan I sende hemmelige beskeder til hinanden.
Øv det vigtigste i førstehjælp sammen: Tal højt til personen, ryst forsigtigt i skuldrene for at se, om der kommer svar, og læg så hinanden i stabilt sideleje på stuegulvet. Leg et opkald til alarmcentralen igennem – hvem du er, hvor du er, og hvad der er sket. Bamsen er patient, når plastre og forbindinger skal prøves.
Rolige stunder, hvor familien lander sammen efter en travl dag: berøring, vejrtrækning, lytning og samtaler, der giver plads til både de små og de store tanker.
Familietip: Vælg et fast tidspunkt, fx lige efter aftensmaden, og sluk skærmene imens – ro bliver lettere at finde, når den er en vane.
Sæt jer i en rundkreds på gulvet, alle vendt samme vej, så hver har en ryg foran sig – nu skal der bages pizza. Rul dejen ud med flade hænder, fordel tomatsovsen i langsomme cirkler, drys osten med fingerspidserne, og lad ovnen varme med håndfladerne hvilende på ryggen. Vend jer så om, og bag en ny pizza til den, der sad bagved.
Den ene ligger på maven på et tæppe, mens den anden ruller en tennisbold langsomt rundt på ryggen – i cirkler over skuldrene og i lange baner ved siden af rygsøjlen, aldrig direkte på den. Spørg undervejs, om trykket skal være hårdere eller blødere. Byt efter fem minutter, så begge prøver at give og at få.
Læg en notesbog og en kuglepen på spisebordet, og skriv tre ting fra dagen, I er glade for, før I rejser jer fra aftensmaden. De mindste kan tegne eller diktere. Det må gerne være små ting – solen på cykelstien, en god madpakke, en ven, der ventede ved lågen. Bladr tilbage i bogen på en dag, hvor alt føles tungt.
Stil en stor syltetøjskrukke på køkkenhylden med sedler og en blyant ved siden af. Hver gang noget gør jer glade, skrives det ned med dato og lægges i krukken – en sejr i fodbold, en lang snak med morfar, årets første snefald. Nytårsaften eller en grå dag i februar læser I sedlerne højt for hinanden.
Tegn en stor firkant på et stykke papir, og følg siderne med en finger, mens I trækker vejret: ind langs den første side, hold vejret langs den næste, pust ud langs den tredje, og hold igen langs den sidste. Tæl stille til fire på hver side. Tre-fire runder er nok til, at skuldrene falder ned – også aftenen før en prøve.
Spred fingrene på den ene hånd, og lad pegefingeren fra den anden hånd gå langs omridset. Træk vejret ind, mens fingeren går op ad en finger, og pust ud på vej ned igen, til I har været rundt om alle fem. Øvelsen er let at huske og kan bruges overalt – i bilen, i sengen eller i venteværelset hos lægen.
Hæld vand og en skvat opvaskemiddel i en kop, og find ringen fra en gammel flaske sæbebobler. Opgaven er at puste så langsomt, at boblen vokser i stedet for at springe – det kræver en lang, rolig udånding. Hvem kan lave den største boble på ét pust? Gør det i køkkenet eller på badeværelset, for gulvet kan blive glat.
Mandalaen begynder med en lille cirkel midt på et stort stykke papir, og derfra vokser mønstret i ringe udad – prikker, buer, blade og trekanter, der gentages hele vejen rundt. En tallerken og et glas giver fine cirkler at tegne efter. Tegn i stilhed eller til rolig musik, og læg til sidst alle mandalaerne side om side på bordet.
Alle sætter sig godt til rette i sofaen, lukker øjnene og er helt stille i tre minutter. Læg mærke til hver eneste lyd: køleskabets summen, et ur, der tikker, regnen på ruden eller en bil på vejen. Bagefter fortæller hver især, hvad de hørte – tit har nogen fanget en lyd, som ingen andre lagde mærke til.
Slå blidt på et glas med en teske, eller ring med en lille klokke, mens alle sidder med lukkede øjne. Lyt, mens tonen bliver svagere og svagere, og løft hånden, når den ikke kan høres længere. Det tager længere tid, end man tror, og bagefter er stuen ofte blevet helt stille af sig selv.
Rundt om bordet fortæller hver især om dagens rose – det bedste, der skete – og dagens torn, det, der var svært eller kedeligt. De andre lytter uden at afbryde og uden at komme med gode råd med det samme. Slut gerne med en knop: noget, man glæder sig til i morgen.
Familiens talesten kan være en glat sten fra stranden: Kun den, der holder den, har ordet, og alle andre lytter. Brug den, når der er noget, I skal tale om – en uenighed, en ferieplan eller en dag, der gik skævt. Når man har sagt sit, lægger man stenen midt på bordet, så den næste kan tage den.
Fyld en solid fryserpose med hårgele eller shampoo, og kom perler, pailletter eller små knapper i. Luk den, læg den i en pose mere, og tape alle kanter grundigt. Læg posen på bordet, så de mindste kan skubbe tingene rundt og tegne spor med fingeren. Bliv i nærheden, så der aldrig kommer smådele i munden.
En tyk sok fyldt med ris og lukket med en knude bliver til en blød varmepude. Den varmes et minut i mikroovnen af en voksen, som mærker efter, at den er lun og ikke varm. Læg den på maven eller i nakken under højtlæsningen, og mærk varmen brede sig. Om sommeren kan den ligge i fryseren og blive til en kølepude.
Glimmer, der langsomt synker til bunds, er godt at kigge på, når nogen skal falde ned. Fyld en klar plastflaske med vand, en dråbe opvaskemiddel og to teskeer glimmer, og skru låget hårdt på – gerne med tape udenom. Ryst flasken, og træk vejret langsomt, mens glimmeret daler, til vandet er klart igen.
Giv hver person en enkelt rosin, og brug fem minutter på den. Kig på den mod lyset, mærk rynkerne mellem fingrene, duft til den, og læg den på tungen uden at tygge. Tyg så meget langsomt, og læg mærke til, hvordan smagen ændrer sig. Bagefter taler I om, hvordan det var at spise så langsomt.
På et tæppe på gulvet ligger alle på ryggen med lukkede øjne. En voksen fortæller langsomt, hvor opmærksomheden skal hen: tæerne, fødderne, knæene, maven, hænderne, skuldrene og til sidst ansigtet. Spænd hver kropsdel et øjeblik, og slip igen. Mange børn falder til ro – og nogle sover, før rejsen er nået op til hovedet.
Et stearinlys midt på bordet tændes af en voksen, og loftslampen slukkes. Alle kigger på flammen i et minut uden at sige noget: Hvilke farver har den, og hvordan bevæger den sig, når nogen trækker vejret? Bagefter må den yngste puste lyset ud, og I ser røgen sno sig op mod loftet.
Hver tegner omridset af en andens hånd på et stykke papir. På hver finger skriver I et godt ord om den, hånden tilhører: modig, sjov, hjælpsom, god til at trøste. De mindste kan tegne det, de vil sige. Hæng hænderne op ved sengen, så man kan læse dem, før man sover.
Mellem et barn og en voksen går en lille notesbog frem og tilbage. Man skriver eller tegner til hinanden – et spørgsmål, en bekymring eller en hilsen – og lægger bogen under den andens hovedpude. Svaret kommer næste aften. Nogle ting er lettere at skrive end at sige, og bogen bliver et minde, man kan gemme.
Fem vejrsymboler på et papir på køleskabet – sol, sol bag sky, gråvejr, regn og torden – bliver til familiens barometer for humøret. Om aftenen peger hver især på det vejr, der passer til dagen, og fortæller lidt om hvorfor. Intet vejr er forkert, og de voksne er også med – sådan lærer børnene at sætte ord på det, de mærker.
To sætter sig over for hinanden med ét stort stykke papir og hver sin farve. Uden at tale skiftes I til at tegne en streg, en figur eller en lille detalje, der bygger videre på den andens. Efter ti minutter vender I papiret og fortæller, hvad I hver især tror, tegningen handler om.
Lunt vand i en balje, en håndfuld salt og et blødt håndklæde er alt, der skal til. En voksen mærker temperaturen med albuen, før fødderne kommer i. Sæt jer i sofaen, og læs, snak eller sid bare stille i et kvarter. Bagefter tørrer I fødderne og giver hinanden en fodmassage med lidt creme.
Hold en tom papirrulle mod brystet på din makker, og læg øret til den anden ende – så kan I høre hjertet slå. Tæl slagene, mens en voksen tager tid i et halvt minut. Hop så på stedet, til I bliver forpustede, og lyt igen. Læg jer bagefter på gulvet, og hør, hvordan hjertet langsomt finder ro.
Når lyset er slukket, fortæller den voksne barnets dag som et eventyr: »Der var engang en pige, der vågnede, fordi solen kildede hende på næsen.« Barnet må gerne rette og tilføje detaljer undervejs. Hvem mødte hun i skolen, og hvad lå der i madpakken? Historien slutter, hvor dagen slutter – under dynen, trygt og godt.
Nogle projekter kræver mere end en eftermiddag. Her er de store fælles projekter til en weekend eller en ferie, hvor alle bidrager, og resultatet bliver stående længe bagefter.
Familietip: Del projektet op i små etaper med en tegning af målet på køleskabet, så alle kan se, hvor langt I er nået.
Find på et tema – en tur gennem junglen, en rejse til månen eller en dag i jeres egen by – og tegn spillepladen på et stort stykke pap. Lørdag laver I felter, brikker og en bunke chancekort med små overraskelser. Søndag spiller I prøve og retter de regler, der ikke virker. Til sidst får spillet en æske og et navn.
En gammel reol eller tre stablede frugtkasser af træ bliver til et dukkehus med et rum på hver hylde. Beklæd væggene med gavepapir som tapet, læg stofrester på gulvene, og byg møbler af tændstikæsker, kapsler og korkpropper. Hvert familiemedlem indretter sit eget rum, og når weekenden er omme, flytter dukkerne ind.
Ryd et bord, der kan stå i fred hele weekenden, og hæld et puslespil på 1000 brikker ud. Find først alle kantbrikkerne, og sortér resten efter farve i dybe tallerkener. Hver tager et område – himlen, huset eller vandet – og så mødes I på midten. Den, der lægger den allersidste brik, bestemmer aftensmaden søndag.
Læg et kort over feriemålet på spisebordet, og giv hver i familien en opgave: én finder badesteder, én finder legepladser, og én finder ud af, hvad man spiser på egnen. Saml idéerne på sedler, stem om favoritterne, og lav en plan med plads til at slappe af. Pakkelisten skriver I også sammen, så alle har ansvar for noget.
Vælg et stykke stof, og klip to firkanter, der er et par centimeter større, end puden skal være. Børnene pynter forsiden med stoftusch, knapper eller figurer af filt, før stykkerne syes sammen med retsiden indad – i hånden eller på symaskine, hvor en voksen styrer. Vend puden, stop den med fyld, og sy den sidste åbning til.
Gør køkkenbordet til redaktion en hel uge, og lav en familieavis med nyheder, interviews, vejrudsigt og tegneserie. Chefredaktøren fordeler opgaverne mandag, journalisterne interviewer bedstemor og naboen, og fotografen tager billeder. Fredag sættes det hele op på store ark, og avisen bliver kopieret og sendt til familien.
Kælderen, loftet eller et hjørne af gæsteværelset kan blive familiens legerum. Tegn først en plan sammen med børnene: Hvor skal der være plads til at bygge, læse og klæde sig ud? Bær møbler, sortér legetøjet i kasser med billeder på, og hæng tegninger op. Søndag holder I indvielse med saftevand og et bånd, der klippes over.
Skær et vindue i en stor papkasse, mal den, og hæng et viskestykke op som tæppe. Lørdag laver I dukker af sokker, træskeer eller pap på pinde, og søndag formiddag skriver I et kort stykke og øver replikkerne. Lav billetter, stil stolene på række, og spil forestillingen for bedsteforældrene, når de kommer til kaffe.
De store børn og en voksen bygger et escape room i et værelse, mens resten af familien holder sig væk. Gem ledetråde, lav gåder, der hver giver et ciffer, og lås den sidste kasse med en kodelås. Om aftenen får de andre 45 minutter til at knække koden – med tre hjælpekort undervejs. Døren låses selvfølgelig aldrig.
Pust en ballon op, tape ører, ben og snude af pap på, og klistr avisstrimler på med en grød af mel og vand. Tre lag lørdag, en nat til at tørre og tre lag mere søndag giver en solid figur. Når den er tør, maler I den – og får grisen en sprække i ryggen, bliver den til en sparegris.
Saml alle de skinner, I har, og læg en togbane fra børneværelset gennem gangen og ind i stuen. Lav tunneler af skotøjsæsker, broer af tykke bøger og en station med perron af byggeklodser. Banen får lov at ligge hele weekenden, så den kan bygges om undervejs, og søndag aften kører det sidste tog, før alt pakkes ned.
Stil dominobrikker eller flade byggeklodser på højkant i en lang kæde, der snor sig fra køkkenet gennem gangen og ind i stuen. Byg i etaper, og lad små huller stå åbne undervejs, så et uheld ikke vælter det hele. Når alle huller er lukket, filmer I den store væltning – og så kan I begynde forfra med en endnu længere bane.
Lørdag bygger I ni huller af det, I har: en rampe af et skærebræt, en tunnel af en skotøjsæske og et sving rundt om et stoleben. Hullet kan være et krus, der ligger på siden. Spil med en blød bold og en paraply som kølle, og før scorekort. Søndag inviterer I naboens børn eller bedsteforældrene til turnering.
Gem de bluser og bukser, børnene er vokset fra, og klip dem i firkanter på 15 gange 15 centimeter. Læg firkanterne ud på gulvet, til mønstret er rigtigt, og sy dem sammen række for række på symaskinen – en voksen styrer nålen, børnene bestemmer rækkefølgen. Bagsiden kan være et gammelt lagen, og hvert felt har sin egen historie.
Hver i familien vælger tre ting med en historie – mormors kaffekop, den første babysko, en sten fra ferien – og skriver et skilt med navn, årstal og fortælling. Indret en hylde eller et bord som museum, og lav billetter og en guidet tur. Søndag eftermiddag åbner museet for bedsteforældre eller naboer, og børnene er guider.
Klip 32 kort af karton, og find på otte grupper med fire kort i hver – fx kæledyr, bedsteforældre, livretter og feriesteder. Tegn eller klip billeder ud, og skriv gruppens fire navne nederst på hvert kort, ligesom i et rigtigt kvartetspil. Når kortene er færdige, spiller I det første spil efter aftensmaden.
Ti år skal der gå, før tidskapslen må åbnes igen. Hver skriver et brev til sig selv i fremtiden, og I samler ting fra i dag: en avis, et foto, en tegning og en liste over familiens yndlingsmad. Forsegl kassen med tape, skriv åbningsdatoen på låget, og gem den på loftet. Sæt også en påmindelse i kalenderen.
Mål værelserne op med et målebånd, og tegn en plantegning på ternet papir, hvor én tern svarer til en halv meter. Børnene måler, de voksne skriver tal ned, og sammen tegner I døre, vinduer og møbler ind. Klip møblerne ud i samme målestok, og prøv, hvordan stuen ville se ud, hvis I flyttede rundt på tingene.
Slidte skamler og stole fra kælderen eller et loppemarked er perfekte at give nyt liv. Slib skamlen med sandpapir ude eller i garagen, tør støvet af, og mal den med vandbaseret maling i de farver, børnene vælger – gerne med prikker, striber eller deres navn. Lad hvert lag tørre natten over, og giv den til sidst en omgang lak.
Tegn en ø på et stort stykke papir med bjerge, skove, en flod, en havn og en hemmelig hule. Giv stederne navne, lav en tegnforklaring og en kompasrose i hjørnet, og fortæl hinanden, hvem der bor hvor. I løbet af weekenden kommer der flere detaljer til, og til sidst kan kortet blive begyndelsen på historier eller en skattejagt.
Hele weekenden er huset et atelier, hvor hver laver tre værker: en tegning, et maleri og en figur af ler eller genbrug. Søndag hænges værkerne op i gangen med titler og navneskilte, og der er fernisering med saftevand og småkager. Inviter bedsteforældrene, og lad kunstnerne fortælle om deres værker.
Krøl avispapir til kugler i forskellige størrelser, og vikl tape om – Jupiter skal være langt større end Jorden. Mal planeterne efter billeder fra en bog eller nettet, og lad dem tørre natten over. Solen kan være en stor, gul halvcirkel af pap på væggen, og ud fra den hænger I planeterne i snore under loftet i den rigtige rækkefølge.
Tag en blok små sedler, og tegn en enkel figur i hjørnet på hver side, hver gang med en lille ændring. Begynd på den bageste side, så kan I se den forrige tegning gennem papiret. Når I bladrer hurtigt, går figuren, hopper eller vokser. Hver i familien laver sin egen lille film, og søndag er der premiere.
Et modelbyggesæt af et skib, et fly eller en bil er et godt projekt til en lang weekend. Læs vejledningen sammen, og fordel opgaverne: én finder delene, én limer, og én maler detaljerne. Luft godt ud, mens I bruger lim og maling, lad limen tørre mellem trinene, og giv modellen en fast plads på hylden, når den er færdig.
Familiens egen kalender for næste år er et godt projekt i efterårsferien: Hver tager et par måneder og tegner et billede, der passer til årstiden. Skriv fødselsdage, ferier og faste traditioner ind, og hæft siderne sammen med en hulmaskine og et bånd. Lav et par ekstra eksemplarer, for de fleste bedsteforældre bliver glade for sådan en kalender.
Når regn, mørke eller vinter holder familien inde, kan Nordic Batgame flytte med. Banen passer i en hal eller gymnastiksal, og spillet egner sig til foreningens familiedage, klubhuset og den store garage.
Familietip: Sørg for god plads omkring banen, flyt skrøbelige ting væk, og lad en voksen være til stede, når børnene spiller indenfor.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Har jeres forening en ledig hal eller gymnastiksal, kan nettet flytte indenfor, når vejret driller. Banen måler cirka 6 × 2,5 meter, og der skal være god plads omkring den, så ingen løber ind i vægge eller bænke. Uden vind er fjerbolden et oplagt valg, men gummibolden kan også bruges, og to personer har nettet oppe på 5–10 minutter.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Til foreningens familiedag kan mange familier spille på én gang: Én tennisbane giver plads til fire net på tværs og en badmintonbane til tre. Start med en kort fælles introduktion til serven og åbningen, og lad derefter familierne skifte bane hvert kvarter. Kaffe, saft og en pointtavle ved hver bane gør dagen hyggelig og overskuelig.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
En fast tid hver uge – fx lørdag fra 10 til 12 i foreningens hal – gør det let for familier at møde op uden at aftale noget. Nettene står klar, én frivillig har ansvaret, og på en tavle ved døren skrives ugens familierekord. Når tiden ligger fast, bliver det en vane, man planlægger weekenden efter.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Kør bilen ud, stil cyklerne til side, og se, om garagen har plads til en bane på cirka 6 × 2,5 meter med lidt luft omkring. Tjek, at lamper og hylder ikke hænger i vejen, og læg skrøbelige ting væk. Så kan familien spille rolige kampe med fjerbolden på mørke vinteraftener, når græsplænen er for våd.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Hos familie på landet kan en tom lade eller et maskinhus blive vinterens bane. Fej gulvet, flyt løse redskaber væk, og sørg for godt lys, før nettet kommer op. Spil med fjerbolden i læ for vinden, og lad de voksne holde øje med, at ingen klatrer på halmballer eller maskiner, mens de venter på tur.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Mange boligforeninger har et fælleshus, og er salen stor nok til banen, kan den bruges til mere end fødselsdage. Skub bordene til side en fredag i vinterhalvåret, sæt nettet op, og inviter opgangene ned til kampe, saft og kaffe. Lav hold på tværs af etagerne, så naboer, der kun har hilst på trappen, kommer til at spille sammen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Mens storebror træner fodbold, venter resten af familien ofte i bilen eller på en bænk. Står der et net i klubhusets sal eller multirum, kan forældre og søskende spille en halv time i stedet. Aftal med klubben, hvor nettet må stå, og hvem der pakker det sammen, når træningen er slut.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Er foyeren stor nok, kan foreningen stille et net op der til åbent hus, sæsonstart eller en stor hjemmekamp. Her viser en frivillig serven, gæsterne prøver et par bolde, og en lille tavle fortæller, hvornår familietiden finder sted. Bliver der for trangt, kan banen i stedet stå i et hjørne af hallen tæt ved indgangen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
I dagene mellem jul og nytår trænger mange familier til at komme ud af stuen. Book hallen en formiddag, og inviter foreningens familier til kampe i nissehuer, varm kakao fra termokander og en lille turnering med klementiner som præmier. De fleste har fri, så både bedsteforældre og besøgende kusiner kan være med.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Om formiddagen i vinterferien står mange haller tomme, og så kan foreningen invitere familier til en haldag. Sæt flere net op, lav en bane til begyndere og en til dem, der vil spille kampe, og hold madpakkepause midt på dagen. Dagen kan slutte med en fælles rekordrunde, hvor alle baner tæller med.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Hver familie er et hold, og kampene spilles på flere net på samme tid: børn mod børn på ét, forældre mod forældre på et andet og bedsteforældre eller en blandet double på et tredje. Alle sejre lægges sammen til familiens point. Efter hver runde skifter familierne modstander, og tavlen viser, hvem der fører.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Skolens bedsteforældredag kan slutte i gymnastiksalen, hvor flere net står klar. Barnebarn og bedsteforælder spiller sammen som par, og børnene viser stolt, hvordan man server underhånd. Fjerbolden er oplagt indenfor, hvor der ikke er vind, og en pause med kaffe på bænkene giver tid til at snakke om dagen.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Klubbens 13–16-årige kan få en rigtig opgave som banevagter på familiedagene. De sætter net op, forklarer reglerne for nye familier, holder styr på pointtavlerne og passer på, at ingen står for længe i kø. Det giver de unge ansvar og erfaring som ledere – og forældrene får tid til selv at spille.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Halnatten er en klassiker i mange klubber: Børn og forældre møder op med liggeunderlag og soveposer, spiller om aftenen og sover i hallen. Aftenturneringen spilles, mens energien er der, og bagefter samles alle til natmad og en historie, før lyset slukkes. Næste morgen er der en sidste kamp, før der ryddes op – aftal overnatningen med hallens ejer i god tid.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Foreningens familier kan en gang om måneden tage en anden familie med – naboer, klassekammerater eller kolleger. Gæsterne får en kort introduktion og en fast makker fra klubben, og efter en time spiller de deres første rigtige kamp. En personlig invitation er ofte den bedste vej ind i en forening.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Når mange familier er samlet, kan banerne fordeles efter tempo i stedet for alder. Den første bane er til begyndere med gummibolden, hvor de mindste server et skridt tættere på, den næste til rolige dueller med fjerbolden og den sidste til hurtige doublekampe. Familierne vælger selv, hvor de vil starte, og skifter, når de har lyst.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Regn og tidligt mørke i efterårsferien betyder ikke, at sæsonen er slut. Book en time i gymnastiksalen eller hallen, og tag sættet med fra haven – udstyrstasken med bæreremme gør flytningen nem. Spil familiens ferieturnering færdig indenfor, og hold den kørende som fast indetid resten af vinteren.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
To foreninger i byen – fx badmintonklubben og håndboldklubben – kan mødes til en venskabsdyst for familier. Holdene blandes på tværs af klubberne, så alle lærer nye mennesker at kende, og hver bane får en dommer fra hver klub. Bagefter kan foreningerne mødes til fællesspisning eller kage i cafeteriet.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Sidste træning før sommerferien kan blive en familiedag, hvor børnene inviterer forældre og søskende med i hallen. Banerne deles, så hvert barn spiller med eller mod sin egen familie, mens træneren styrer skiftene. Slut med en lille præmieoverrækkelse og en fælles kage, før hallen lukker for sommeren.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Haltimen er nemmere at fylde, når flere familier deler den. Aftal med to-tre familier, at I booker en fast time sammen, og stil et net op til hver familie – så er der altid nogen at spille mod. Skift modstanderfamilie hvert kvarter, og lad børnene holde stillingen på hver deres pointtavle.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Borgerforeningen eller idrætsforeningen kan byde nye i byen velkommen med en aften i hallen. Nordic Batgame er let at lære, så nye og gamle borgere kan spille sammen fra første serv, og doublerne sættes, så en tilflytter altid får en makker, der har boet her længe. Navneskilte og kaffe gør resten.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Klassens festudvalg kan booke skolens gymnastiksal en eftermiddag og invitere hele klassen med forældre og søskende. Stil flere net op, og lad familierne rotere, så alle møder nogle, de ikke kender i forvejen. Det styrker fællesskabet i klassen, når børnene ser hinandens forældre spille – og grine – på samme bane.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Landsbyens forsamlingshus har ofte en stor sal, der står tom søndag eftermiddag. Sæt et par net op, og inviter hele byen til kampe, hvor en af landsbyens ældste og et af de yngste børn danner par i hver double. Kaffebordet ved scenen bliver samlingspunkt, og pointtavlen viser dagens mest overraskende par.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
Holder firmaet familiedag, kan et par net i kantinen, lagerhallen eller et stort mødelokale samle både ansatte og børn. Lad børnene udfordre deres forældres kolleger – det giver grin og nye bekendtskaber på tværs af afdelingerne. Hold banerne væk fra maskiner og reoler, og sørg for god plads omkring hvert net.
Kræver et Nordic Batgame-spillesæt
På efterskolens forældredag kan hallen blive stedet, hvor eleven udfordrer sin familie. Eleven har øvet sig i ugens løb og viser serven og reglerne, mens forældre og søskende prøver at følge med. For mange familier er det en god måde at være sammen på, når en teenager er flyttet hjemmefra.
Hulebyggeri, Indendørs bowling, Minigolf gennem huset, Regnvejrs-OL og Spa i badeværelset. Kategorien »Regnvejrsdagen« har 25 idéer, og filteret »Gratis« viser dem, der ikke koster noget.
Pizza fra bunden, Pandekagefredag, Is af frosne bær og Familiens kogedag. En voksen hjælper ved kniven, ovnen og komfuret.
Hjemmebiograf med billetluge, Spilleaften med tema, Kakaoaften i sofaen og Overnatning i stuen. Filteret »Efterår« finder flere til de mørke aftener.
Stopdans, Skattejagt i rim, Piratfest i stuen og Detektivfødselsdagen. Kategorien »Fødselsdage og fester« har 25 idéer, og filteret »Til festen« finder flere.
Lær en gammel leg, Fotoalbum-aften, Bedstes knappeæske og Godnathistorie over video. Brug filteret »Med bedsteforældre«.
Ja – i en hal, en gymnastiksal, en garage eller et fælleshus. Banen er ca. 6 × 2,5 meter med nettet på midten, og den sidste kategori har 25 måder at bruge spillet på indenfor, fx Nordic Batgame i hallen. Aktiviteterne kræver et Nordic Batgame-spillesæt.
Den anden guide
500 familieaktiviteter ude
Haven, skoven, stranden, turen og årets familieaktivitet – med alder, antal, tid og udstyr.
Årets familieaktivitet
Nordic Batgame – spillet der samler hele familien
Se, hvordan det spilles, og vælg det sæt, der passer til jer.